Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Vor store landsmand

Første fuldt kompetente og grundige biografi af Niels W. Gade
Kultur
6. februar 2003

Biografi
Musikhistorikeren Inger Sørensen, der har gjort det senere 1800-tal til sit speciale, har som en naturlig følge af sine banebrydende studier af Hartmann-dynastiet vendt sit kyndige blik mod tidens uigendriveligt største danske musiknavn – Niels W. Gade. Få i vore dage gør sig sikkert forestillinger om Gades betydning og placering – ikke blot i dansk musikliv, men bogstaveligt talt først og næsten også fremmest i Centraleuropa.
Niels W. Gade, der blev født i København i beskedne, men respektable, kår – faderen var musikinstrumentmager – udviste fra barnsben forbløffende musikalske evner og debuterede allerede 17 år gammel som violinist. Syv år senere kom det kompositoriske gennembrud, da Gade vandt Musikforeningens konkurrence med partituret til Ossian-koncertouverturen. Dette stykke gjorde ham med ét slag kendt – først i Tyskland, hvor Gewandhausorchester i Leipzig uropførte værket. Mendelssohn, der på det tidspunkt stod i spidsen for dette, datidens førende philharmoniske orkester, begejstredes yderligere, da han kort efter modtog Gades første symfoni, c-mol, den med motivet fra På Sjølunds fagre sletter.
Det korte af det lange: Gade inviteres af Mendelssohn til Leipzig, hvor han snart bliver den store komponist og dirigents assisterende kapelmester, og da Mendelssohn får embede ved hoffet i Berlin – Gewandhaus-orkestrets fejrede førstedirigent. I løbet af meget kort tid opnår Gade dels med sine efterfølgende symfonier og blandede korværker – tør man godt sige – position som en af Europas førende musikere. Da Mendelssohn dør i 1847, rykker Gade naturligt op på ranglisten. Hvis man skal sammenligne den udrejste dansker med noget nutidigt, bliver det nærmeste vel Leonard Bernstein. Beundret, feteret og efterstræbt overalt er Gade, hvor han færdes, verdensberømt i Europa og snart også i Amerika. Krigen 1848 sætter en brat stopper for den internationale karriere, Gade vender hjem til København, hvor han livsdagen lang – og med mange senere afstikkere til udlandet – hersker nærmest enevældigt over dansk musikliv som leder af Musikforeningen og konservatoriedirektør til sin død i 1890.

Efterklangen
Inger Sørensen har i sin veldisponerede biografi sat skik på en række af de kendte historier og myter om Gade og redet kronologien ud – fint med årstalsliste bagi.
Den smukke bog, yderst velskreven, Inger Sørensens yderligere særkende som forsker, fremstår som en værdig rune over vor dengang så berømte landsmand.
I det store og hele er der ikke meget, man savner hos Sørensen. Hun skildrer medlevende livets gang for Gade fra fase til fase, triumf til triumf, ægteskab til ægteskab og reserverer klogeligt et kapitel til overvejelser over Gades personlige egenskaber sammenstykket af øjenvidneskildringer. En fysisk lille mand med langt kunstnerhår, adræt og med flammende øjne, sammensat bevares med højst synlige fejl - til tider urimelig, ubærlig og sur, men dybest set og oftest et sympatisk, begavet, varmt, generøst menneske med enorme egenskaber af enhver art samt et oprivende stort talent på podiet.
Én af Gades mere belastende mangler var evnen eller viljen til at acceptere andres musik – især dem, der stod parat til at følge efter. Carl Nielsens Lille Suite for strygere, opus 1, som den unge håbefulde fynbo præsenterede for Gade, blev mødt med ordene: »Lille Nielsen, De roder for meget!«
Gades egen musik, dels i tysk kritik, dels i efterklang, vier Inger Sørensen naturligt nok selvstændige afsnit. Forfatteren glæder sig over den genfødsel af værkerne, der sker i disse år efter lange tiders glemsel. Järvi, Hogwood og Schønwandt har hver givet deres besyv med, hvad angår alle symfonierne, og stort set er alt af betydning nu indspillet på cd. Hvordan man så stiller sig til udsagnet, at Gades musik som sådan tilhører alle generationer, er en anden sag. Inger Sørensen lader selv udsagnet stå halvåbent. Det er klogt, hvis man betragterstore dele af produktionen, som unægteligt falder igennem.
Gades sene rolle som traditionalist synes at vise tilbage til det meste af værket. Det originale lyser kun glimtvis, men når det gør, stråler det til gengæld som Ossian, Elverskud og 1. symfoni. Her bliver Gade nok aldrig glemt som dansk og international komponist.
Inger Sørensen har skrevet en fremragende biografi, en smuk og dejlig bog om et særpræget, stort menneske i Danmarks åndshistorie.

*Inger Sørensen: Niels W. Gade. Et dansk verdensnavn. 432 s. ill., 349 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her