Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Begærets målsætning

Studier i seksualitetens veje i 1800-tallets danske litteratur
Kultur
13. marts 2003

Essays
Litteraturen handler om det menneskelige begær, siger Jørgen Dines Johansen, en af dansk litteraturvidenskabs tunge drenge, professor ved Syddansk Universitet. Og han er ligesom digtningen optaget af at tolke den lyst, angst, sorg og glæde, som er tilværelsens kerne. Det står der på bagsiden af den vægtige bog med titlen Litteratur og begær, han udsender ved sin 60-års dag, med 10 studier i dansk litteratur i 1800-tallet. Samme sted afbildes Thorvaldsens skitsetegning af Amor og Psyke, hvor hun står med lampen for at oplyse den slumrende guddoms ansigt. I luften bag hende flyver en vinget fallos mod sit mål, og nedenfor står et tilsvarende oprejst organ med høj hat og hænderne stolt i siden. Så er tonen da anslået.
Der er stor tyngde også i bogens indre og ikke så megen stilistisk svæveflyvning i de indtrængende og næsten omnipotente analyser, som er beundringsværdige ved deres metodiske sikkerhed og redelige refleksion. Hans studier handler meget om de pågældende værkers betydningsbærende struktur, og her er der fin overensstemmelse med hans egen omhyggelige opbygning af argumentation og sammentænkning af artiklerne, som følger en tematisk udvikling fra romantikken, gennem naturalismen og frem til ’dekadencens hovedværk i dansk litteratur’, Johannes V. Jensens Kongens Fald, danskernes ubestridte yndlingsroman.
Det drejer sig mest om læsninger af enkeltværker, og ganske uræd er Dines Johansen gået løs på pensummet, også dér, hvor man skulle tro, at alt var sagt, til en indledning Andersens »Den lille Havfrue«. Psykoanalysen er et af de metodiske og ideologiske greb, Dines Johansen har benyttet sig af i sit forfatterskab, her og andre gange parret med strukturalisme og semiotik, og i denne fortælling er der unægtelig et hav af muligheder. Der har længe været en ædel tolkningsstrid i gang vedrørende eventyrets slutning, hvor havfruen, der i høj og uønsket grad vedblev at være frøken, som kompensation bliver optaget blandt luftens døtre for omsider engang alligevel at opnå en udødelig sjæl, hvad der lå romantikkens digtere stærkt på sinde. Om det nu er en påklistret sentimentalitet eller en velbegrundet del af fortællingens hele struktur, er stridspunktet. Her er vi virkelig på finlæsningens rute, og Dines Johansen kan nok gå med til det med luftens døtre, men må stå af over for den fælt moraliserende finale om, at ventetiden på udødeligheden kan forkortes ved synet af artige børn. Det er meddelelsessituationens tvang, må man give ham ret i.
Andersen overbeviste ikke altid med sine afslutninger. Det vises i det følgende afsnit om »Snedronningen« og »Isjomfruen«. Det sidste er en mislykket historie og det første et eventyr om, at de to unge alligevel aldrig blev voksne.

Kødets lyst
Moralen har danske forfattere let ved at prioritere. Allerførst analyseres Ingemanns eventyr »Sfinksen«, skrevet hen over E.T.A. Hoffmanns fantastiske fortælling »Guldskålen«, men hvor denne lader de elskende forsvinde ind i kunstens og drømmens verden, lader Ingemann dem helbredes for det fatale trylleri. Men dybsindig nok er Ingemann, der selv helbredte sig efter sin første, betændte romantik. Ligesom i øvrigt Johannes V. Jensen, der her dog heldigvis får lov at blive stående med ovennævnte mesterværk om den ubodelige ensomhed i kødets lyst og dødens virksomme kraft. En storartet gennemgang, der identificerer digterens pen med ’rakkerens kniv’. Her møder man »dobbeltheden af modet til fortvivlelse og det kunstneriske overskud, den fandenivoldskhed, som det frisætter«, og som gør romanen enestående. Og her letter Dines Johansen og slipper skrivelysten løs i en flyvende finale.
Med fornøjelse læste jeg afsnittet om Paludan-Müller, der her rehabiliteres fra delvis glemsel med bl.a. versnovellen »Dandserinden«, med »Adonis« og deres religiøse grublerier over kærlighedens umulighed og dødens almagt. Men over virkelighedens uvirkelighed står evighedsløftet. Kontrasten hertil er da Emil Aarestrup, som ikke kan undværes under begærets tegn.
I betragtning af de overordentlig mange litterære favntag, den erotiske digter har oplevet de senere år, tror man næppe, at der kan krammes mere saft ud af de erotiske situationer. Men Dines Johansen sætter sig for at finde begærets dunkle sprog, dobbeltmeningen i den halvt forvovne billedverden. Groft sagt: Hvor megen regulær sex er der at finde blandt versenes særlige førlyst og de vovede blikke. Egentlig behøver Dines Johansen slet ikke den beundrede Sartres galliske åndrigheder om »blikket« for at se de elegante tvetydigheder, som enten har moret Aarestrup eller været hans tribut til samtidens snerperi. Der er slet ikke tale om sublimeret erotik.

De kvindeløse
En kvindeløs forfatter som J.P. Jacobsen må med i sammenhængen. Og her læses om »Et Skud i Taagen«, danish psycho, hvor alt også betyder noget andet, og »Fru Fønns«. En anden slags kvindeløshed findes så hos Herman Bang i hans cirkus-noveller, der på en sær måde også henpeger på Kongens Fald, der bliver ved at melde sig. Ind imellem er placeret en studie i Amalie Skrams roman Constance Ring, der især er blevet læst for sit socialhistoriske perspektiv, men her gøres til genstand for en regulær psykoanalytisk behandling, som vil godtgøre, hvorfor den har varig værdi ud over sit budskab. Det er en vigtig bog i nordisk realisme, idet den viser mere, end den direkte påstår. Og det får kritikeren virkelig vist og ikke bare påstået.
Afdækningen af sådanne mekanismer er hans kunststykker på vejen igennem disse studier, der er i en indbyrdes samtale om både den skjulte og manifeste erotik, hvor begærets romantiske himmelflugt med tiden forblev i kroppen og gik hærgende løs på sindet. Fire af teksterne er ikke tidligere offentliggjort. Bogen er første del af en bebudet trilogi.
Begærets tema i dansk litteratur er ingenlunde nyt forskningsområde, vægtige afhandlinger findes hos bl.a. Aage Henriksen og hos Sven Møller Kristensen med Den dobbelte eros (1966), der har det i titlen, og hos Keld Zeruneith. Men under den flyvende fallos’ tegn har Dines Johansen trukket undertekstens skrift op på sin måde.

*Jørgen Dines Johansen. Litteratur og begær. Ti studier i dansk og norsk 1800-tals litteratur. 341 s. ill., 278 kr. Syddansk Universitetsforlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her