Læsetid: 4 min.

Bush i krig

Vil De have kuldegysninger, så læs Bob Woodwards bog om præsidenten, der handler på mavefornemmelser
3. marts 2003

Mandagsbog
Det er detaljerne, der imponerer og skræmmer i den amerikanske superjournalist Bob Woodwards bog om præsident George W. Bush i månederne efter terrorangrebet på New York og Washington den 11. september 2001. Prøv eksempelvis denne detaljerede beskrivelse:
Det er mandag den 17. september 2001: Præsident George W. Bush ankommer til Pentagon, det amerikanske Forsvarsministerium, for at blive briefet. Han er irriteret over, at militærets øverste uniformerede ledelse ikke udviser tilstrækkelig opfindsomhed i dets løsninger for et hurtigt angreb mod især Osama bin Laden. Nu skal han høre om, hvad der er af muligheder, som plejer at blive holdt hemmelige.
En to-stjernet general skal vise Bush, den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice og hendes næstkommanderende Frank Miller, hvad der er i godteposen. Miller, som kendte en del til den ’opfindsomhed’, der præger de såkalte ’særlige operationer’, beder om at se den præsentation om muligheder for angreb i Afghanistan, der få minutter efter skal vises til præsidenten.
Et af de lysbilleder, der skal vises, bærer titlen: ’Tanker ud over det normale: Forgift fødevareforsyningen’.
Miller er rystet og viser straks billedet til Rice. Han minder hende om, at USA har underskrevet traktater, der forbyder dem at bruge kemiske og biologiske våben. Rice kræver omgående, at dette kontroversielle forslag overhovedet ikke vises for præsidenten.

Primitiv retorik
Pointen er dybt interessant, idet den detaljerede beskrivelse beviser, at der altså sidder højt placerede ansatte langt inde i det centrale Pentagon og arbejder med ideer om et kemisk eller biologisk angreb på en fremmed nation. Den næsten 400 sider Woodward-bog Bush at War er, som nævnt i indledningen, spækket med denne type af præcise skildringer af, hvad der skete i den amerikanske regeringstop i ugerne og månederne efter 11. september 2001.
Woodwards adgang til både skriftlige og mundtlige kilder er legendarisk – og begyndte med hans afsløringer i Washington Post sammen med kollegaen Carl Bernstein af Watergate-skandalen – og nærværet er igen utroligt. Der har været kritik af Woodward, som udgav bogen i oktober sidste år, for at være for venlig over for præsident Bush denne gang – en kritik, der mest har været rejst, fordi han lader præsidenten citere så flittigt.
Jeg vil omvendt sige, at det er utroligt afslørende at læse de mange lange og præcise citater af lederen af verdens mægtigste og største nation. Den meget letforståelige, grænsende til det primitive retorik, som Bush benytter, giver under læsning ofte kuldegysninger. Refleksion lader Bush i reglen andre om, mens han selv stolt forklarer, at hans største styrke er evnen til at agere ud fra hans egne ’mavefornemmelser’.
Bogen er bygget op som et tæt referat af især møderne blandt de såkaldte ’principals’ – de ledende politikere i Bush-regeringen – som udgør det krigsråd, der nedsættes umiddelbart efter 11. september. Ud over Bush er det især vicepræsident Dick Cheney, forsvarsminister Donald Rumsfeld, sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice, udenrigsminister Colin Powell og CIA’s direktør George Tenet. Som læser er man næsten med til de lukkede møder, der skaber den amerikanske politiks nye hovedlinjer:
Påstanden om, at man enten er med USA i kampen mod terroristerne – eller omvendt stiller sig på terroristernes side. Doktrinen om, at de lande, der giver husly til terrorister, også selv er terrorister. Tilblivelsen af ’Ondskabens akse’. Bushs nye militære ledetråd – de forebyggende angreb – som skal give tilladelse til at angribe potentielle fjender, inden de har gjort noget, for en sikkerheds skyld.

Købmænd
Men der er masser af andre pointer og perspektiver, der meget nøje beskrives – især om, hvordan USA’s regering agerer på den internationale scene under George W. Bush. Det er tankevækkende – naturligvis især midt i den verserende opbygning til krig mod Irak – at få dokumenteret, hvordan USA’s diplomati køber sig til at få ret af de lande, der er placeret i omegnen af Afghanistan som Rusland, Pakistan, Usbekistan, Saudi Arabien, Oman og Tadsjikistan. Ligeledes beskrives det nøje, hvordan CIA’s agenter rejser rundt i Afghanistan i ugevis før de første luftangreb med millioner af dollar i kontanter for at købe sig til allierede blandt de forskellige afghanske krigsherrer.
Man bliver unægteligt meget klogere, hvis målet er at forstå den tankegang, der styrer præsident George W. Bush, når man læser Woodwards bog. Det er ikke analysen, der er forfatterens største styrke – det er derimod den fabelagtige evne til at beskrive i detaljer, hvad der er sagt på lukkede møder. Vel og mærke skal man huske, uden at nogle af de citerede efterstående har erklæret sig citeret forkert.
Derfor får man også et dækkende indtryk af, at der internt i den amerikanske regering har været masser af uenigheder i forhold til kampen mod terror. De såkaldte duer i Udenrigsministeriet, anført af Powell, kæmper en hård kamp mod høgene, især vicepræsident Cheney og forsvarsminister Rumsfeld, hvorimod Rice ofte indtager den mæglende rolle. I forhold til den nu så aktuelle
Irak-krig lykkedes det i månedsvis for Powell at præge Bush så meget, at han i første omgang tøvede med at erklære krig og dernæst støttede Powells krav om at følge FN-sporet mod Cheneys og Rumsfelds ønsker. I det lange løb tyder meget jo i dag på, at de sidstnævnte alligevel vandt kampen om Bushs øren.
Bogen er et værdifuldt indtryk i Bush-tankegangen – men langtfra en bog, der efterlader læseren i lettet tilstand. Tværtimod bekymres man yderligere.

Bush at War
*Bob Woodward: Bush at War. 378 s., 229 kr. 2002.
Simon & Schuster.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu