Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Eskapader

Imponerende, men ikke vellykket debutroman af Frank Esmann
Kultur
25. marts 2003

Ny bog
Frank Esmann har med sine 30 års rige erfaring som korrespondent og vidt berejst journalist en mere end almindelig solid baggrund for at skrive en international politisk thriller – og har nu med Ondets rod gjort forsøget.
Det er blevet en lang og på sine præmisser meget afvekslende og imponerende roman – international er den i højeste grad, da den fører sin læser vidt omkring, lige fra Englandsvej på Amager til Washington og Jerusalem og andre såkaldte brændpunkter. Politisk er den også til fulde, og Frank Esmann forsømmer ingen lejlighed til at dele ud af sin kolossale viden om de seneste 60-70 års verdenshistoriske udvikling, ligesom han får luftet en hel del af sine præferencer og aversioner, såmænd også på andre områder end det politiske/etniske, f.eks. det kulinariske.
Som thriller betragtet er Ondets rod imidlertid en mere tvivlsom sag. Netop fordi Esmann har så meget, han partout skal have fortalt, kniber det mange steder med den fortællingens flugt, der skal til for at fastholde spændingen, og Esmann har det med at fortabe sig i lange før datids-passager, når han har noget, der skal samles op og redegøres for. Når vi eksempelvis bliver præsenteret for den orkidéelskende oberst Blixen, en af romanens hovedpersoner, får vi detaljeret besked om hans mange forskellige slags orkideer og dyrkningen af dem.

Klicheernes parade
Men denne detaljerigdom bliver en dødvægt, også i betragtning af at bogen på det sproglige plan ikke er noget mesterværk. Dertil boltrer Esmann sig for uhæmmet i klicheerne, ikke mindst når han har fat i sine to romanhelte, den 32-årige Peter Jaeger, tidligere infanteriofficer og nu ejer af hestestutteriet Hjejle i Sydsjælland (det lyder som noget Bahs og Balling kunne have kogt sammen i en Olsen-bande-film), en mand med et »kridhvidt, stærkt tandsæt« og glimtende »isblå øjne«, og den 28-årige »orientalist, mestersvømmer og nu National Geografic-fotograf« Colette Gemeni – der er i besiddelse af et par »veldefinerede, fyldige læber« og øjne, der er »grønne som flydende jade«. Og når Esmann lukker op for de erotiske eskapader mellem det virile isblå og det feminint flydende jade, brager metaforerne løs mod hinanden:
»De mødtes ikke som elskende, men som et par vilde dyr, der træffer hinanden i en lysning i junglen [...] Stemningen var kølig som to professionelle dansere i et langt, langsomt og ensomt nummer på et månelyst dansegulv. Peter følte, at han kunne blive ved for evigt...« Ja, det tror pokker, for lidt efter hedder det: »Colette blomstrede omkring hans kraftfulde køn.« Nammenam.
Esmann har i forbindelse med udgivelsen udtalt, at han har villet prøvet at omsætte sine erfaringer til en spændingsroman, men at det også er »gået hen og blevet et stykke aktuel samtidshistorie«. Det har han ret i, men hvorfor samtidshistorien skulle iklædes skønlitterære gevandter (læs: knaldromanens form), har han for mig at se ikke givet noget overbevisende bud på.

*Frank Esmann: Ondets rod, 276 s., 279 kr. Forum. ISBN 87-553-3236-6

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her