Læsetid: 2 min.

Fortænkt og flaksende

Jytte Borbergs nye roman vil for meget og siger for lidt
20. marts 2003

Roman
Jytte Borberg har et langt og farverigt forfatterskab bag sig, der sværmer for det surreelle, for normaliteten, der er drejet af led, og for verden, der er gået af lave. Det er også tilfældet i hendes nyeste roman, Alle steder og ingen steder.
I romanens univers er menneskeheden delt i to – de fede og de tynde. De fede bor afsondret i en sandblæst dal, hvor de dyrker livsappetitten, glæden og latteren. De tynde kommer et andet sted fra med deres velopdragne, tæmmede og regelbundne adfærd, først for at observere de trivelige beboere, siden som turister, der skal opleve det eksotiske liv i dalen.
Som et bindeled mellem de to verdener står Magten, hvis beordrende stemme de fede dalbeboere kan høre kommandere i højtalere med jævne mellemrum.
Under den glade overflade virker livet i dalen frygtsomt og tvangspræget, og det får indflydelse på møderne mellem de tykke og de tynde, der både frastødes og fascineres af hinanden.
Tilsyneladende vil Jytte Borberg med denne flaksende roman gerne fortælle noget om mødet mellem beslægtede og alligevel væsensforskellige grupper af mennesker, mellem dem og os. Men romanen siger alting og ingenting på én gang. Man fatter aldrig rigtig tillid til disse underlige menneskegrupper, der lever en fortegnet, overkoloreret tilværelse, og som brydes med problemer og konflikter, der ridses hårdt op og ikke følges til dørs.
For at understrege spejlingen mellem de to grupperinger har hver af de tynde repræsentanter navnesøstre og navnebrødre blandt dalens voluminøse beboere. Men deres møder – dér hvor bogens symbolske univers skulle folde sig ud, og de to verdensbilleder skulle mødes ansigt til ansigt og rasle med sablerne – sander til i fortænkte billeder og sproglig ivrighed.
En af de fede ægtemænd er kuet på hjemmefronten, så han stikker af og flirter både med tykke og tynde. Men konen får ham indfanget og behørigt afvæbnet igen: »Sikket syn! De ved ikke, om de skal grine eller græde. En mand med sit lille trætte køn blottet, fordi et farverigt kvindeskørt er slængt op, så de brusende flæser dækker overkroppen, og oven over denne stoflige overdådighed ses et ansigt, der minder om en hvalros på grund af vattamponerne, der stikker frem som stødtænder.«

Vilje til samfundskritik
Man fornemmer gennem bogen Borbergs vilje til at være samfundskritisk og til at kaste lys over så forskellige problemer som parforholdet, forholdet mellem børn og forældre, autoritetstro, angsten for og fascinationen af det fremmede, kulturkløfter og turistindustriens og rejsekulturens hang til at lefle for det eksotiske samtidig med, at de store og hurtige profitter triller ind. Alt sammen beskrevet i den symbolsk-groteske form, der er et mærke for Borbergs forfatterskab. Eksempelvis bliver dalens fede beboere skilt fra deres børn, først gemmer de børnene i et såkaldt børneparadis, men da det opdages, bliver børnene interneret på en fængselslignende opdragelsesanstalt. Men selvom det abrupte forhold til børnene er et gennemgående tema bogen igennem, bliver det aldrig rigtig klart, hvor Borberg vil hén med det. Borbergs roman vil ganske enkelt for meget og siger for lidt.

*Jytte Borberg: Alle steder og ingen steder.Rosinante. 175 s., 269 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu