Læsetid: 4 min.

Godhedens epidemi i Århus

En dobbeltroman fra Svend Åge Madsens skakbræt
6. marts 2003

Roman
Amon Gortis, gennemskuende jurist i Svend Åge Madsens kortroman Læselysten, skriver en doktordisputats om ’åndelige berigelsesforbrydelser’, hvis tese er, at »ethvert åndeligt produkt, hvor originalt det end må fremtræde, i virkeligheden ikke er andet end en ny kombination af allerede foreliggende ideer. Og derfor dybt afhængigt af åndeligt tyveri«.
Det åndelige værk, han bruger som eksempel, er romanen Læselysten, som man netop er i gang med, hvorved påstanden nærmer sig et bevis, så meget mere som romanen faktisk er en bearbejdet udvidelse af Madsens novelle »Læsningens glæder« fra samlingen Mellem himmel og jord (1990).
Hans forfatterskab er et litterært edderkoppespind af uendelige kombinationsmønstre, egne og andres, en human komedie, der går langt videre end Balzac i genbrug af figurer i nye handlingssammenhænge. F.eks. optræder denne Amos Gortis også som ung jurist i De gode mennesker i Århus, som Læselysten er koblet sammen med i en aktuel dobbeltudgivelse til fejring af 40-årsdagen for Madsens romandebut, Besøget, fra 1963.
På flapperne er navnelister med slægtsregister anført til støtte for hukommelsen, og man kan desuden have megen nytte af Niels Dalgaards leksikon Dage med Madsen for at holde styr på de frække og tyvagtige indbrud i det selvskabte, ekspanderende univers, der også lever af de ’læsefrugter’, der plukkes direkte på verdenslitteraturens mark.

Skriftens sted
Hvis det er den store, realistiske samtidsroman, man er vild efter at læse, så er det ikke her, man skal søge. Nok leger Madsen med stedets reale poesi, et topografisk Århus, men forfatterskabets egentlige sted er skriftens og læsningens verden, også i disse to kortromaner, der klæder hinanden så meget, at man i eftertanken er nær ved at blande dem sammen. Man finder det naturligt, at deres personer kan mødes i gadenettet, skønt eller snarere fordi de egentlig er bevidste om, at de lever et fiktivt liv.
I den første roman er der en, hvis løgnehistorier hele tiden bliver virkelige, i den anden en sandsigerske, der konsekvent forudsiger det modsatte af, hvad der sker.
I Læselysten er Tyra Skonning en så ihærdig læser, at hun ikke mærker den anden lyst, hun vækker i Gorm, så hun betragter frugten af deres kopulation som en ubesmittet undfangelse af ovennævnte Amon, graviditeten er nærmest en sætningsknude. Historien er skrevet hen over bl.a. Heinrich Kleists Marquise von O, hvor heltinden også bliver gift med voldtægtsmanden. Gorm, som er forfatter, lærer Tyra at skrive så godt, at hun suger kraften ud af ham, mens han med sin berømmelse reduceres til en løgnagtig rejsebogsforfatter. Tyverierne er uendelige.

Pesten
Det er vistnok også en bog, Camus’ roman Pesten, der sætter handlingen i gang i De gode mennesker i Århus, idet journalisten Claes Bæverdal får den udleveret af den tunghøre antikvarboghandler Tom, der udleverer ikke de bøger, kunderne søger, det kan han ikke høre, men dem han skønner, de trænger til. Og Klaes har det sådan, at han fremkalder virkelighed af sine tvivlsomme skriverier. En pest breder i sig Århus, clementia maligna, en godhedssyge, der feberagtigt rammer i flæng og gør folk utilregnelige af påtrængende selvopofrelse og -ydmygelse, så de må interneres.
Satiren er til at tage og føle på, så meget mere som der foranstaltes pengeindsamling til USA’s fattige. Evnen til at tænke omvendt er ikke reserveret Madsens personer, spejlingerne, blændværket, forvekslingerne hærger henrivende og forandrer dem. Klaes’ veninde, journalisteleven Merete er ’glum’, men slipper af med sin glumhed i et varmere forhold til George Jo-Nielsen, som forsker på Universitetet i personlighedsforvandling og mistænkes for at have medskyld i sygdommens udbredelse.
På samme måde går det psykologen Anett, som er mere ironisk til slut, samtidig med at epidemien klinger. Hun befries for sin ironiløshed af George, der i antikvariatet har fået udleveret Bernard Shaws Pygmalion. Så hende får han da forvandlet med denne myte i hånden.
I et af Svend Åge Madsens hovedværker, At fortælle menneskene, spiller man ’nyskak’. Det består vistnok i, at man tager brikkerne op af posen en for en og anbringer dem, hvor man vil på brættet. Også her i de gode menneskers by tales der om nyskak, alt mens forfatteren sætter sine brikker i spil med uventede træk og en fremsynet logik, der gør læseren mat og mæt af bare fornøjelse.
Hvis man nu skulle tro, at dette var en lukket fornøjelsesverden i skriftens landskaber, må man betænke, at hele Madsens skriveri er en total bekendelse til den gode tro, at kunsten, digtningens løgneverden, er i stand til at forandre den ydre verden. En epidemisk tro, der breder sig fra bog til bog, og som smitter af på læseren. Begge de to kortromaner ender godt og lykkeligt. Som var det en sandhedens hævn.

*Svend Åge Madsen: De gode mennesker i Århus/Læselysten. 192 s., 198 kr. Forlaget Bindslev. Udkommer fredag. ISBN 87-91299-02-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu