Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

’Gud og sjælen begærer jeg at kende’

Et af den vestlige kulturs hovedværker Augustins ’Om Guds stad’ er blevet oversat til dansk – noget af en kraftpræstation af Bent Dalsgaard Larsen
Kultur
6. marts 2003

Filosofi
Der skal nok være nogen, der antager, at Augustins (354-430) skrifter udelukkende er af teologisk interesse. Dén opfattelse kan man roligt revidere.
Hele hans tænkning har haft enorm indflydelse på såvel middelalderens teologi som filosofien, og det er næppe for meget sagt, at han skabte en syntese mellem kristen og antik tradition. Han er enig med den nyplatonske retning (som er den i hans egen samtid dominerende filosofiske retning, han tager sit afsæt fra) i, at sandheden findes i den usynlige verden, men filosofien kan aldrig nå længere end til at erkende det foreløbige.
Filosofiens mål er visdommen, men i sig selv kan den ikke blive andet end midlet til at nære og uddybe troen. Augustin skelner mellem visdom – sapientia – og videnskab – scientia.
Den sidste kan kun erkende tingene, mens visdommen er vejen til saligheden. For Augustin er troen indgangen til visdommen. Credo ut intelligam, lyder en af hans berømte sætninger: »Jeg tror for at forstå.« Uden Guds oplysning i troen kan man ikke erkende visdommen.
Således er Augustins filosofiske analyser altid forbundet til troens sammenhæng. Selv i sine mest spekulative overvejelser, som f.eks. forsøget på at forstå Guds indre væsen, er der for Augustin ikke tale om andet end eksistentielle forhold:
»Gud og sjælen begærer jeg at kende. Ellers intet yderligere? – Absolut intet.«

Guds Stad
Når det nu er aktuelt at skrive noget om Augustin, er det, fordi hans berømteste og betydeligste skrift nu er kommet i en dansk oversættelse. De civitate Dei – Om Guds stad, skrevet fra 413 til ca. 426. Tidligere har der været offentliggjort dele af værket på dansk, men nu foreligger det i en samlet oversættelse, hvad der er noget af en kraftpræstation af oversætteren, Bent Dalsgaard Larsen, som også har forsynet værket med en fyldig indledning og gode noter.
Baggrunden for værket er vestgoterkongen Alariks erobring af Rom i 410, hvilket man så som gudernes hævn over byen, fordi ofringerne næsten var ophørt. Dette bebrejdede man de kristne, og i De civitates første 10 bøger afviser
Augustin denne anklage; guderne har aldrig kunnet sikre lykken, og Gud har ikke noget med Roms fald at gøre, for den kristne Gud har ikke noget med timelig lykke at gøre. Som kristen skal man ikke nødvendigvis vente sig timelig lykke, men Gud er som den sande skaber og styrer af verden den, der kan give det evige liv, idet Kristi inkarnation har muliggjort en venden tilbage til Gud.
I resten af Om Guds stad beskriver Augustin det kristne syn på forholdet mellem Gud og verden, nemlig kampen mellem civitas Dei og civitas terrena, Guds stad og verdens stad eller snarere: Guds fællesskab og det jordiske fællesskab.

Fællesskaber
Civitas Dei er fællesskabet mellem dem, der vil tilhøre Gud. Men der er netop tale om fælleskaber, ikke institutioner. Augustin bruger udtryk fra det personlige liv for at forklare, hvad han mener: De to civitates er grundet på to slags kærlighed, – den jordiske på egenkærlighed, den guddommelige på kærlighed til Gud. Det vil sige, at hovmod sættes over for ydmyghed og magt over for tjeneste.
Denne forståelse af ’Guds stat’ er således også en protest mod den meget udbredte opfattelse af Romerriget som ’Gudsstaten’ – nemlig som staten baseret på den kristne tro, hvilket den kristne kejser Theodosius havde tilstræbt at gøre den til. Her havde man blot erstattet de romerske guder med den kristne Gud som garant for rigets sikkerhed.
Der er således langtfra tale om, at Augustin vil promovere eller give en fremstilling af, hvordan en særlig kristen stat skal se ud. Tanken om en sådan er ham helt fremmed. Institutioner kan aldrig høre til Guds civitas, for det kan kun mennesker. Derfor var det heller ikke udtryk for en tanke, Augustin ville have bifaldet, da man i middelalderkirken forstod hans skrift som udtryk for modsætningen mellem pavedømmet og fyrstemagten.

Tidsopfattelsen
Det hører også med til billedet af Augustins værk, at han fremsætter en særlig forståelse af historien.
Antikkens tanke om historien som et kredsløb erstatter han med en mere lineær opfattelse. Historien har en begyndelse (skabelsen) og et mål (gudsrigets fuldendelse), og på denne baggrund hører alt i historien hjemme i en særlig sammenhæng. Tiderne er dermed uigenkaldelige.
De teologiske aspekter af tidsopfattelsen er naturligvis ikke allemandseje længere, men selve tidsopfattelsen kom til at erstatte hele den antikke tidsopfattelse. Også på denne måde kom Augustin til at påvirke sin eftertid.

*Augustin: Om Guds Stad. Dansk oversættelse med indledning og kommentarer ved Bent Dalsgaard Larsen. 1056 s., 498 kr. Aarhus Universitetsforlag. ISBN 87 7288 885 7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her