Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

En kældertur

Ny Scherfig? Niks! Debutroman lader samfundsrevselse fuse ud i ufokuseret plathed
Kultur
27. marts 2003

Satire
Tiden råber på satire: listige embedsmænd, åleglatte politikere, slatne medier. Tænk, om vi iblandt os havde haft en Hans Scherfig, en Leif Panduro, en Finn Søeborg til at lade dem blafre i latter.
Netop én af disse satirens oldermænd påberåbes i en pressemeddelelse fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Det hedder:
»I de bedste og ondeste traditioner fra Hans Scherfig debuterer Michael Knudsen, der som embedsmand kender sit romanunivers indefra, med et stort anlagt, syregrønt panorama over et ministerielt embedsværk i dagens Danmark.«
Således opmuntret går man til debutromanen, Ministeriets kældre.
Men ak. Den futter nunte. Af flere årsager: Plot er godt. Uden går det småt. Især hvis man – som Michael Knudsen (et pseudonym) – ønsker at præsentere sin roman i krimiens form. Han lader den åbne med et mord. Og spoler dernæst handlingen så langt tilbage, at han, da den igen når frem til mordet, har mistet interessen for gerningsmanden. Bogen ender med to mord til, hvor ej heller de skyldige påkalder sig nogen interesse. Her er romanen i mellemtiden svunget over i farcen ved at lade en makulator være drabsvåbenet.

Usympatiske personer
Når forløbet i det hele taget har svært ved at fænge, skyldes det også, at Michael Knudsen lader sine personer fremstå i bund og grund usympatiske: liderlige, grådige, smålige og lumske, oftest med en legemlig skavank, der gøres grin med: en blævrende bagdel, en hængebug, en skeløjethed, et oppumpet kvindebryst, der punkterer.
Er det morsomt? Måske og i visse situationer og præsenteret med det rette håndelag. Men jævnt hen: nej.
Skal satiren virke, må dens figurer fremstå med forsonende træk – levende mennesker fanget i et system. Hvad det er for et system, og hvori dets fremmedgørende virkninger består, må afhænge af den vinkel, forfatteren anlægger på sin samfundsbetragtning. Scherfig anlagde en kapitalisme-kritisk, Panduro en psykologiserende, Finn Søeborg en bureaukrati-latterliggørende.
Men én eller anden indfaldsvinkel, pokker, skal der til. Michael Knudsens er ikke synlig. Han søger at stryge de grin, der kan opnås, ved at gøre alle til narrehoveder.
Knudsens tilløb til en (anti)helt, den nybagte eksamenskandidat Frank E. Andersen, der passivt hvirvles rundt i ministeriets intriger, fremstår som en papfigur.
Endelig: For at ætse skal satiren fremstille en virkelighed, gerne karrikeret, men dog en virkelighed. Bogen giver et billede af en centraladministration, hvor de fleste ligger i med hinanden, og det baner vejen for karrieren; hvor økonomisk fup og svindel hører til dagens orden, og hvor ingen ægte menneskelighed kendes i den kollegiale omgang. Arrh, ærligt talt!
Nærværende anmelder har haft som lod at arbejde i dansk centraladministration i 10 år og undrer sig på den baggrund over, at Michael Knudsen finder det nødvendigt at vride sit stof så grotesk for at finde anledning til morskab.

*Michael Knudsen: Ministeriets kældre. 280 s., 299 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her