Læsetid: 3 min.

Kvalificeret brok

Et uafhængigt debatforum fejrer rund fødselsdag med et jubilæumsskrift, der af gode grunde har lettere ved at se tilbage end frem
6. marts 2003

Jubilæum og ny bog
»Fuldstændig politisk uafhængig«, skriver Dansk Tonekunstner Forening (DTF) om sig selv på omslagsflappen i en ny bog. Altså ikke bare politisk uafhængig som nærværende organ, men også »fuldstændig« – hvis nogen skulle være i tvivl. Der er ikke mange, som er i tvivl, for der er ikke mange som kender foreningen, der i mange år har eksisteret under navnet Prostataforeningen, som følge af at ondskabsfulde iagttagere har ønsket at antyde noget om alderskvotienten i foreningen.
Sandt er det, at DTF har fremtiden bag sig. Desværre. For foreningen holdes i live af musikaktører, som utrætteligt har arbejdet for at sætte musikken på den politiske dagsorden, pege på at noget kunne være anderledes, men som for en dels vedkommende har pensioneret sig selv. Der tænkes på de kvalificerede brokkehoveder, som tillader sig at opfatte uenighed som en positiv spænding, der kan føre til forbedringer. Lad os i dagens anledning eksemplificere ved at sætte nogle navne på: Finn Slumstrup, Erik Moseholm (der blev kåret som foreningens tredje æresmedlem på selve fødselsdagen den 22. februar), Sven Erik Werner, og før dem Johan Bentzon, Waldemar Wolsing, Louis Glass, Carl Nielsen helt tilbage til foreningens første formand Gustav Helsted.
DTF har været befolket af en bestemt type mennesker, som nogenlunde fuldstændigt har været uafhængige og som med indsigt har kunnet mødes på tværs af genrerne, fordi de været åbne over for det andets mulighed. Det er svært at få øje på sådanne personligheder i nutidens musikliv. Desværre. Der er ikke længere så megen tid til at gøre noget for helheden, viljen eller evnen til at tænke kompliceret, man tør næsten ikke bruge ordet dialektisk, er ikke automatisk arvet i de efterfølgende generationer. Tiden bruges til at passe og pleje egne karrierer. Enhver er sin egen lykkes smed. Godt supporteret af en kulturadministration, der hylder de frie kræfters spil.

Musikalsk tomrum
Derfor er der grund til at være bekymret over, at DTF og de endnu nogenlunde fuldstændigt levende medlemmer lever et stille liv uden for mediernes og beslutningstagernes synsfelt. For der er via DTF’s medlemmer akkumuleret en indsigt i at være operationel og i at tænke i helheder, som burde være efterspurgt. Og erfaringerne kan med fordel bruges af de efterfølgende generationer, der skal flytte ind i den nye Kunststyrelse og operere i et miljø, der med al sandsynlighed vil kalde på evner langt ud over de specifikt faglige.
Det er i visse kredse ikke moderne at insistere på værdien af den lange hukommelse, at have faglig indsigt, og i et åbent forum turde prøve meninger af på en modstander for at se om standpunktet holder. DTF er et debatforum, hvor alt dette er en leveregel, hvorfor foreningen er et de sidste diskussionsrum i dansk musik, der endnu ikke er blevet udvandet i safety first aktioner og journalistiske ready mades. Når de kloge brokkehoveder forsvinder fra foreningen og fra scenen i almindelighed, efterlader de et tomrum, med mindre der ligger henslumrende Holger Danske-typer, som pludselig vågner op til dåd. Under alle omstædigheder vil de være savnet, oldingene, ja selv Dr. Solstråle som salig Mogens Winkel Holm døbte kaospiloten Sven Erik Werner.
På selve fødselsdagen udkom Tore Leifers Medspil og modspil. Dansk Tonekunstner Forening 1903-2003. Det er mestendels en række interviews med toneangivende danskere som f.eks. dirigenten Tamás Vetö, komponisten Per Nørgård, musikrådsformanden Finn Slumstrup, status over dansk musikpædagogisk situation lige nu. En artikel portrætterer Safri Duo, der blev udnævnt til statsensemble, idet medlemmerne i Vokalgruppen Ars Nova desværre blev fuldstændig uenige og derefter kørt ud på et sidespor. Ind kom Safri Duo, en duo som for statslige midler kunne udvikle sig til at blive en ren pengemaskine med musikalske tomgangsøvelser. Duoen er så kommet med i en 100-års publikation for DTF. Stofmangel?
Bogen tegner ikke kun et billede af foreningens historie, den beskriver også et udviklingsspor i dansk musik som sådan. Udgivelsen er en udmærket brik i den historiefortællende mosaik, der tegner dansk musik det seneste århundrede.
Det er næppe med til at rette op på foreningens usynlighed, at bogen ikke kan købes i en forretning, men privat hos et af foreningens medlemmer; i kolofonen oplyses dette medlems adresse, ikke tlf. nr. eller mail. Man ser for sig den interesserede, der først skriver et brev om at vedkommende gerne vil købe bogen og spørger til prisen. Derefter skriver foreningsmedlemmet tilbage om prisen. Derefter skriver den interesserede tilbage, at vedkommende godt vil have bogen ...

*Tore Leifer: Medspil og modspil. Dansk Tonekunstner Forening 1903-2003. ISBN 87-989331-0-8. Bogen kan rekvireres mod betaling af forsendelsesomkostninger hos Ane
Marie Forchhammer, Toftøjevej 8, 2720 Vanløse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu