Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Sans for kontinuitet

Konservatisme er noget helt andet end Det Konservative Folkeparti. En glimrende ny antologi præsenterer konservatisme i det store perspektiv
Kultur
19. marts 2003

Ny bog
Socialisterne tror, man kan lave en ny verden. Liberalisterne tror på, at der er en ny verden for hvert enkelt menneske. Socialdemokraterne mener, at det faktisk er lykkedes at skabe et nyt samfund. De tre progressive perspektiver er enige om, at man kan starte forfra og mennesket kan besejre sine omstændigheder. Det går fremad og tradition er ligesom uvidenhed: noget man kan hjælpe sig selv ud af. Man bliver et større menneske.
»Nej« skriver Søren Krarup i en ny antologi om konservatisme: Forandre for at bevare: »Tilværelsen er ikke emancipation og abstraktion, men troskab og konkretion.« Mennesket skal ikke føre sig frem, som om solen skinner ud af dets røvhul. For det gør solen ikke. Tilværelsen er ikke et telt, man slår op efter liberalistisk eller socialistisk manual. Tilværelsen bliver skænket det enkelte menneske i en kontekst. Man må besinde sig på konkrete omstændigheder: traditioner, slægtskab og sociale vaner. Samfundet er ikke et hus, man bygger på en uge. Efter amerikansk model. Den skotske filosof David Hume artikulerede tidligt den konservative besindelse:
»Det forholder sig ikke på samme måde med regeringsformer som med andre kunstige indretninger, hvor en gammel maskine kan kastes bort, hvis vi kan finde en anden, der er mere præcis og formålstjenlig, eller hvor vi med sindsro kan prøve os frem, selvom det er tvivlsomt, om det vil lykkes. En allerede etableret regeringsmagt har en uendelig fordel netop i kraft af det forhold, at den allerede er etableret.«

Tradition og institution
Der er langt fra det Konservative Folkeparti til konservatisme. Det er noget andet end Lene Espersens leg med laveste fællesnævner og Bendt Bendtsens kapløb med Dansk Folkeparti om at tale folkeligt til folket om årene som politimand.
Ph.d.-stipendiat Anders
Ehlers Dam har redigeret en fortrinlig antologi om tanker om konservatismen. Og som han skriver i sit forord:
»Den konservatisme, som fastholder paradokset i både at forandre og bevare, tænker på en tilsvarende måde: hvor en progressiv tankegang hele tiden lægger fortiden bag sig på vej mod større mål, har denne konservatisme – samtidig med at den ser forandring som noget naturligt – bevaret sansen for kontinuitet mellem fortid, nutid og fremtid.«
Den konservatisme besinder sig på den konkret givne kontekst som udgangspunkt for forbedring. Den markerer udviklingens grænse.
I 1790 formulerede Edmund Burke, der i leksikalske værker akkrediteres som ’konservatismens ophavsmand’, sine Tanker om Den Franske Revolution som et korrektiv til revolutionens projekter. Det er fra dette værk, at det diktum, som er blevet slogan for konservatismen og titlen på den ny antologi, kommer: Forandre for at bevare. Det er blevet sagt, at konservatismen allerede fra Burke meldte sig ud af moderniteten som afvisning af oplysningssprojektet. Cand. mag. Kasper Støvring konstaterer således i sit fine bidrag:
»Når historiens optimistiske frigørelsesprojekter bryder sammen, stiger optimismen blandt konservative tænkere.«
Men som idehistorikeren Hans-Jørgen Schanz skriver, viser den konservative synsmåde sig ikke som opposition til det moderne, men derimod som en opposition inden for det moderne. Schanz kontrasterer tradition og institution. Allerede i Staten anskuer Platon staten som en institution: som noget, der kan konstrueres og planlægges. Den utopiske tænkning forestiller sig tilværelsen som en institution. Det er ikke traditionen men derimod fornuften, der begrunder staten.
Den romerske tænkning baserer sig ikke på institutioner, men på en treenigheden af tradition, religion og autoritet. Den græske filosofi beundrer og undrer sig over det værende; den romerske tænkning er behersket: man skal ikke beundre noget.
Men den moderne naturvidenskab og reformation udfordrer ifølge Schanz den romerske treenighed. Det, som er overleveret gennem tradition, omgås med mistanke og skepsis. Schanz pointerer:
»Sat på spidsen lyder det nu, hvor den moderne verden begynder sin opstigning, at alt som i menneskelivet er vigtigt, er historisk. Med historisk menes ikke bare foranderlighed, endsige menneskeforanlediget foranderlighed, men dybest set noget, som altid kan være et projekt for menneskelig skaben.«
Det er med denne bevidsthed som almindelig fordom, at det moderne menneske anskuer traditionen som endnu ikke bearbejdede eller forhandlede livsformer, ritualer eller orienteringsmønstre.

Fordommenes fordom
I sin indledende historiske skitse over konservatismen citerer Göran Dahl den tyske hermeneutiker Hans Georg Gadamer:
»Oplysningens fundamentale fordom, – fordommen mod selve fordommene – udgjorde en tro på muligheden af at eliminere alle fordomme.«
Det er denne tro, og tro på at mennesket kan skabe alt, som Søren Krarup kritiserer. Antologien når langt omkring: Nils Gunder Hansen har skrevet en indsigtsfuld tekst om konservatisme, kirken og kristendom, Frederik Stjernfelt bedrevet et fremragende bidrag, som dog mere er en udfoldelse af en aversion mod livsfilosofi end et essay over konservatisme, og Politikens Adam Holm undersøger den såkaldt radikale konservatisme.
Der er uden tvivl et oppositionelt potentiale i konservatismen. Man kunne forestille sig en liberalismekritisk, konservativ miljøbevægelse som abonnerede på Burkes politik:
»Vi er aldrig helt nye i det, vi forbedrer, aldrig helt forældede i det, vi beholder.«
Traditionen forpligter os på kommende generationer. Göran Dahl konkluderer på den anden side lakonisk:
»Man kunne sige at lige så lidt som socialismen i dag har at tilbyde, når det gælder forstandig indretning af en sund økonomisk ordning, lige så lidt har konservatismen det. Den globaliserede kapitalisme er en uomgængelig realitet, kun en gud kan afstedkomme noget andet.«

*Anders Ehlers Dam (red.): Forandre for at bevare. 288 s., 248 kr. Gyldendal. ISBN: 8702013185

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her