Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Thomsen og det åndelige dyrerige

Monstrøst moderne: Idehistorikeren Hans Jørgen Thomsen forsøger i en spændende bog at bestemme det private rum filosofisk
Kultur
25. marts 2003

Ny bog
Lange linjer i den store stil: Vi vestlige mennesker er ifølge idehistorikeren Hans Jørgen Thomsen »moderne, kristne, liberale og private«. Naturligvis er vi moderne. Moderne betyder: Vores sociale relationer er reguleret af fornuftige regler, og vi behersker naturen systematisk og permanent. Vi vil selv bestemme. Vi vil ikke domineres af fremmede instanser: derfor er vi liberale.
Kristendommen er modernitetens udgangspunkt. Vi er kristne, fordi vores historiske fortolkningshorisont er kristen. Det gælder også privacy, det private rum. Det blev installeret af kristne tænkere som Paulus og Augustin og så forskudt ind i en moderne kontekst af Kierkegaard, der forankrede det religiøse i det psykologiske rum. Det private unddrager sig den permanente og systematiske beherskelse. Det private er indenfor. Beherskelsen er situeret i rummet, det udenfor. Kierkegaard betonede det subjektive som ’det inkommensurable’; dvs. det usammenlignelige. I den private ensomhed kommunikerer vi med os selv og det, der er større. Det private står i modsætning til det almene. Det kan ikke kommunikeres. Det er det private, Privacy, som er feltet for og navnet på Hans Jørgen Thomsens nye bog.

Indenfor og udenfor
Den iranske filminstruktør Mohsen Makhmalbaf blev engang spurgt: Hvad er meningen med dine film? Og Makhmalbaf svarede, at det kunne han ikke sige, og den uvidenhed kaldte han den lille forbandelse. Men den store forbandelse ville være at kunne svare på spørgsmålet om meningen. For som Makhmalbaf sagde:
»Hvad skulle jeg så bruge resten af mit liv til?«
Den eksistentialistiske oplevelse af at tilværelsen som menneske er meningsløs, er baseret på det forhold, at man ikke kan tilskrive eksistensen samme mening som en græsslåmaskine: den skal slå græs. Intervieweren spørger Makhmalbaf på rummets præmisser, men han svarer på eksistensens tidslige vilkår, hvor meninger udkastes og forandres fortløbende.
Den eksistentialistiske tænkning accepterer ingen overordnet meningsgivende instans. Som Sartre tillod sig at konkludere kort efter Anden Verdenskrig: »Vi er nu på et plan, hvor der kun gives mennesker.« En vulgæreksistentialistisk fortolkning har verseret efter Sartre: Man har fra det overordnede fravær af mening sluttet nedefter: det hele var meningsløst. Verden var fragmenteret. Alt var frygteligt, og det bedste menneske var et, der kunne udholde det frygtelige liv. Den moderne helt.
Thomsen tænker i forlængelse af Sartre, men undersøger udførligt i Privacy de meninger og betydninger, der på eksistentialistiske vilkår kan tilskrives tilværen. Det er ifølge Thomsen menneskelige vilkår at tilværelsen er kontingent og endelig. Men mennesket er situeret i en verden præget af menneskelige handlinger og tegn. Det enkelte menneske orienterer sig i en kontekst som altid allerede er givet som en betydningsfuld helhed. Det er ikke frygteligt meningsløst det hele. Som Thomsen skriver:
»Verden som rum betyder altså, at den menneskelige verden til enhver tid har en sammenhæng, som involveringen med verdens verdenskarakter sætter.«
På den ene side fastholder Thomsen Sartres ateistiske impuls. Samtidig insisterer Thomsen på religion som et moment i menneskets virkelighed. Hvor der er mennesker, huserer guder. Der er forskel på det indre rum og verden udenfor, på det interiøre og det eksteriøre, men denne forskel viser sig på baggrund af en lighed: Verden eksisterer, og vi eksisterer som mennesker eksisterer i den verden. Vores fornuft kan afkode lovmæssigheder i denne verden. Sammenfaldet åbner for religiøse momenter. Det er for Thomsen afgørende, at denne åbning bevares som åbenhed og ikke udvikles som et lukket trossystem. Åbningen finder sted privat. I det rum hvor spekulation og refleksion initieres. Det private rum er det interiøre, det af naturvidenskabelige udlægninger beherskede felt er det eksteriøre. Sat på spidsen: rummet er lighedernes felt, tiden er forskelsdannelsens dimension. Naturvidenskaben udlægger og behersker det derude, men ignorerer ifølge Thomsen de forskelle, der finder sted privat.
Indledningsvist betegner Thomsen Privacy som et forsøg på »at se nogle af konsekvenserne af liberalismens sejr i øjnene«:
»Grundlag er markedsøkonomi baseret på konkurrence mellem overlevelsesinteresserede agenter. Hegel havde kaldt sammenhængen det åndelige dyrerige og mente dermed at konkurrencen på markedet var måden, hvorpå menneskearten i moderniteten kanaliserede den naturgivne selvopholdelsestrang.«
Den sociale udveksling finder på modernitetens præmisser sted som handel og handling på markedet. Det er en lidt fattig socialitet. Og Thomsen ender med at håbe på, at spekulerende besindelse på åbenheden kan »menneskeliggøre det åndelige dyrerige«. Filosofien bidrager med spekulation, som peger på den naturvidenskabelig udlægnings grænse. Denne grænse viser sig konkret som privacy: som stedet for hemmeligheden, kunsten, det religiøse og det, der ikke passer ind i den store plan:
»Spekulation er den eneste teoretiske adgang til et brud med den monstrøsitet, som enheden af fremskridt og teknik og videnskab som ideologi har besat moderne mennesker med.«

Og så Sartre
Thomsen orkestrerer sin bog i det store idehistoriske ornat. Han springer mellem Kierkegaard, Derrida, Arendt, Lévinas, Hegel og mange flere og skaber afdækkende forbindelseslinjer omkring det private. Sartre er omdrejningspunktet. Bogen forsøger at kvalificere og gentænke det eksistensfilosofiske repertoire. Eksistentialismen har efterhånden udviklet en speciel dobbeltstatus: som allemandseje i vulgariseret form hvor ’valget’ og ’angsten’ og ’den store meningsløshed’ hærger som journalistiske klicheer, mens fagfilosofien på den anden side afviser Sartre som eksistentialkitsch. Det er en af de bemærkelsesværdige præstationer i Privacy at Thomsen udfolder og udvikler det eksistensfilosofiske repertoire. Som sådan er Privacy både udfordrende og vedkommende. Bogen er desværre sporadisk uklart tænkt og formuleret, de læste og citerede tænkere bliver trukket langt og generaliseret voldeligt ind i Thomsens eksistenstænkning. Men denne tænkning bliver under alle omstændigheder udfoldet som et fint og selvstændigt værk. Lange linjer i den store stil.

*Hans Jørgen Thomsen: Privacy – filosofisk undersøgelse af det private rum. 235 s., 229 kr. Modtryk. ISBN 87-73947503

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her