Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Den krøllede realisme

Personlige tidsbilleder fra et Danmark, der knap længere eksisterer
Kultur
3. april 2003

Erindringer
De fleste kender til lugtesansens fine, lille funktion som erindringstransportør, når man f.eks. »lugter til den beskedne urt kamille med de små blomster uden farvepragt, men med den henførende duft. Den bringer mig langt hen til barndommens vejkanter og øde steder... En ubeskrivelig, sød og vemodig beslaglæggelse af erindringen, noget med ensomhed...«
Sådan har den nu 82-årige Ib Spang Olsen det og bruger det ind imellem i sine erindringsbøger, der nu foreligger i en samlet udgave med titlen Ung mand i fyrrerne. Det er en sammenskrivning og udvidelse af billedbogsfortællingen Lille dreng på Østerbro og Fra purløgsbed til skumpelskud. Hans titler er måske ikke særlig behændige. Det med fyrrerne går ikke på alderen, men 1940’erne, der er det dominerende tidsbillede, men unægtelig foregribes af barndommen i byggeforeningshuset på det ydre Nørrebro, opfattet som Østerbro, 24 kvadratmeter til fem mennesker, men med et koloristisk territorium udenom, en nu længst forsvunden labyrint ridset op i ord og sanseglæde, af mange husket fra også hans tegningers detailrigdom. Med den gode fortællerstemmes ligefremhed er der en munter overensstemmelse mellem de forskellige sider af Ib Spang Olsens talent, den krøllede realisme i stregen, den livlige pædagogik, hukommelsens præcision.
Skolefotografiet fra Vognmandsmarkens 5. klasse sætter ham i stand til at gennemgå navn og senere skæbne for næsten samtlige kammerater. Og de indre billeder gengives med samme sikkerhed. Jeg hæfter mig bl.a. ved det indtagende møde med naturen i form af skolehave, en nu forsvunden disciplin, hvorfra man hjemførte især enorme græskar og bekæmpede den stædige plante sort natskygge. Stedet er nu bebygget med en institution for voldsramte kvinder. Erindringsskriveren har til stadighed besøgt alle de gamle enemærker, fremgår det med hans gennemførte trang til sammenhæng, og han kan her bemærke, at Den Sorte Natskygge ikke findes på jorden, men muligvis forekommer ovenpå hos de voldsramte kvinder.

Eksotisk
Så meget findes ikke mere og må virke eksotisk på yngre generationer, men farmors hus ved gadekæret i Skovlunde står endnu. Denne Bedste får et langt og indgående portræt som del af et miljøbillede fra det gamle Danmark med slægten fra Københavns vestegn. I mangt og meget ulykkesramt, men sejt livshengiven, med et tålmod, der næppe kendes i dag. Moderens slægt var af en anden art, smede var de fleste mænd, i Sengeløse, Taastrup eller Strøby. Med denne blanding af Olsen og Nielsen, cyklende mellem stederne eller lyttende ved krystalapparatet, føres sporet frem til Blågård Seminarium efter et års ventetid i diverse jobs som gartner, cykelbud i lædervarefirma, hvis han da ikke drev trækvognen med lange stiger til skiltemalerne frem gennem Købmagergades mylder. Gennem læreruddannelsens trædemølle af klasseundervisning og tydelige klasseskel gik vejen frem gennem vikariater, hvor han bl.a. stødte på en mere utraditionel lærertype i Martin A. Hansen. Samtidig tog tegnerierne fart med læreår på Kunstakademiet, CB-tjeneste i Besættelsestiden, illustrationsopgaver for især Hjemmets Søndag, møde med Vild Hvede- og Hvedekornmiljøet, statistoplevelser på Det Kongelige Teater.
Veldrejede anekdoter og portrætter går overalt ind i billedet. Ligesom Spang Olsens tegninger altid er fyldt ud, uden tomme pladser, men hvor stort og småt er komponeret sammen, er fortællingen stofmættet, fyldig og professionel – mere end de akademiske skitser og modelstudier, der ledsager teksten som dokumentation af det tidlige håndelag. Her er kun en enkelt forstudie af kvindekroppen, der senere skulle slange sig med lyst i tegning efter tegning. Svarende til den blufærdighed, der ellers kendetegner erindringerne, slutter de her i 1948 med en anden form for kropslighed, noget der ligner et klask – af den eneste øretæve, han kom til at uddele til en forvorpen knægt. Den markerer måske skellet mellem de to livsveje, han i årevis befandt sig i, før han valgte kunsten frem for skolen. Godt det samme.

*Ib Spang Olsen: Ung mand i fyrrerne. Erindringer. 264 s. ill., 269 kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her