Læsetid: 3 min.

Som kunstnerne ser sig selv

Det er sin sag at kaste et blik i spejlet
3. april 2003

Portrætter
Af de fem romaner, der i år var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, havde de fire kunstnere som hovedperson, mest forfattere i krise og konflikt. Liv Køltzows digtende hovedperson i Det avbrutte bildet vil dog afprøve sig som bildende kunstner og kommer i nærkontakt med to malere i sine bestræbelser på at finde sig selv. De to er modsætninger og kunne egentlig godt minde om de to kunstnertemperamenter i Holger Drachmanns roman Forskrevet fra 1890.
Samme digters tre år ældre Med den brede Pensel anses for den første danske kunstnerroman, skrevet på et tidspunkt, hvor de to kunstarter fik øjnene op for hinanden, forfatterne noget blændede af malerkunstens aura af
eksperiment, af de strukturelle og stilistiske ændringer i impressionismens landvindinger. Digterne søgte en selvforståelse ved at forskyde, tilsyneladende at objektivere deres kvaler, i dobbeltportrætter af malerne, der samtidig på livet løs malede selvportrætter. Pontoppidan tog Drachmanns motiv op i ny udformning med kortromanen Nattevagt.
Forklaringen på det ejendommelige samspil mellem kunstnerromaner og maleriske selvportrætter, der kom til udfoldelse i perioden 1880-1914 har nu Eva Pohl, kendt bl.a. som kunst- og litteraturanmelder ved Berlingske Tidende, udredet i Blikket i spejlet, en Ph.d.-afhandling, her nogenlunde tilpasset en mere almindelig brug. Det er en bogtype, som på godt og ondt præger det faglitterære marked. En form for akademisk selvspejling, her med gode glimt i øjet.

Narcissisme
Eva Pohl gør rede for de unægtelig relevante narcissismeteorier og den liden- og videnskabelige, især franske, interesse for ’blikket’ Og så er der alt det der med kroppens involvering i menneskesynet. Her der rig lejlighed til iagttagelse af datidens befippelse og frigørelsesforsøg i afbildningen af jeget på lærredet og på papiret. Når beskæftigelsen med dobbeltfigurer som hos Drachmann er så interessant, hænger det sammen med trangen til helhed, egentlig en komplettering eller ligefrem et androgynt ideal, sammensmeltningen af mandligt og kvindeligt.
Det vedrører også kvindernes særlige rolle i både roman og portrætmaleri. Deres gådefuldhed menes at styrke oplevelsen af sammenhæng. Vi vil jo gerne have dem til at være nærmere naturgrundlaget. At de kvindelige malere og digtere, der behandles i bogen, bl.a. Paula Modersohn-Becker, Marie Krøyer, Oda Krohg samt Sigrid Undset og Adda Ravnkilde, udtrykker sig anderledes end mændene i komposition og stil, er måske indlysende, men egentlig svært at vise og karakterisere med andet end svævende almindeligheder. En yderligere bestræbelse hos Eva Pohl, ligefrem en tese, er, at kunstnerne med deres værker ønskede at etablere en kommunikation med omverdenen og derved skabe grundlag for en personlig vækst. Det er dog mere en truisme end en tese. Med en fiks terminologi kaldes kunstværket for ’helle og udhængsskab’.
Men sådanne tværkunstneriske studier er nu interessante, selv om de ikke har fundet deres strikte strukturelle linjer, her i en blanding af det biografiske, mentalitetshistoriske og psykologiske. Det er en bog fuld af oplysninger, men lidt svær at holde sammen på.
En styrke er de indgående analyser og symptomallæsninger, der åbner blikket for teknik og indhold, f.eks. analysen af Cézannes Harlekin-Pierrot-maleri Mardi gras, der udtrykker det intrikate forhold til Zola, der havde portrætteret Cézanne til hans vrede i romanen Mesterværket. Opgør og selvopgør. På lignende måde modstilles vennerne P.S. Krøyer og Holger Drachmann med deres aferotiserede kvindesyn og malerens ukropslige lysvirkninger. Herman Bang og Vilhelm Hammershøi var ikke venner, men kan i denne fremstilling afgive velanalyserede fællestræk af stilhed, en særlig form for abstraktion.
Det er en både æstetisk og hermeneutisk orienteret læsning og aflæsning, båret af et eget begær efter helhed og sympatisk selvforståelse. Man mærker et tydeligt engagement i optagetheden af dette kunstneriske mellemværende.

*Eva Pohl: Blikket i spejlet. Selvets spejling i kunstnerromaner og selvportrætter fra 1880-1914. 245 s., 250 kr. Syddansk Universitetsforlag.
ISBN 87-7838-674-8

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu