Læsetid: 4 min.

Tilbage til tid og væren

Heideggers ’Til Sagen for Tænkningen’ er udkommet i en fin oversættelse på dansk
23. april 2003

Heideggers ’Til Sagen for Tænkningen’ er udkommet i en fin oversættelse
på dansk

Ny bog
Det moderne menneske behersker og bemestrer. Og det moderne menneske mener, at det drejer sig om at beherske teknikken, så man ikke selv bliver behersket af teknikken. Og derved misforstår man ifølge den tyske filosof Martin Heidegger teknikkens væsen: Teknikken viser sig ved sin udlægning af det værende. Teknikken udlægger det værende som kraft, som ressource og som råmateriale.
Sproget er ikke som teknikken. Men det moderne menneske mener også at beherske sproget. Og kan stadig ifølge Heidegger derfor ikke høre at sproget tiltaler mennesket. At mennesket, når det taler, svarer på sprogets tiltale. Det er egentlig sproget, der taler. Som Heidegger skriver i 1959:
»Mennesket opfører sig som om det selv var sprogets herre og mester, skønt det dog er og forbliver sproget, som er menneskets herskerinde. Måske er det det, mere end noget andet, menneskets omvending af dette herredømmeforhold, som har drevet dets væsen ud i det hjemløse, for sig selv fremmede.«

Brud eller forlængelse
Filosofien har siden Platon forstået værens grund som ét værende. Filosofien, har sat ét værende som det højeste værende. Dette værende har varieret: Aristoteles førte væren tilbage til den ubevægede bevæger, Descartes satte subjektet som værens fundament. Osv. Når man lader et bestemt værende fremtræde som værens grund, træder væren selv i baggrunden. Væren skjuler sig. Det er denne skjulen sig som den tidlige Heidegger kalder ’værensglemsel.’
I det uafsluttede hovedværk Sein und Zeit fra 1927 forsøger Heidegger at stille værensspørgsmålet ud fra analysen af derværen eller tilværen; dvs. menneskets eksistens. Mennesket er det værende, der eksisterer i en fortsat fortolkning af sin væren. Derfor bliver mennesket i Sein und Zeit fremtrædelseshorisont for væren.
Men værket forbliver uafsluttet og undersøgelsen afbrydes. Flere udlægninger af Heideggers tænkning efter Sein und Zeit verserer: nogle har udlagt ’senværket’ som et brud med det tidligere hovedværk. Andre forstår ’senværket’ som en fortsættelse af det oprindelige projekt på nye præmisser.
Selv taler Heidegger kort efter anden verdenskrig om en Kehre; en vending i sin tænkning. Spørgsmålet om væren stilles under alle omstændigheder i senværket på ny og på nye betingelser.

Væren tildraget
Nu er Til Sagen for Tænkningen udkommet på dansk, hvor Heidegger sidst i 60’erne vender tænkende tilbage til temaerne fra Sein und Zeit. Bogen indledes med foredraget »Tid og Væren«, som vel at mærke også var titlen på et af de annoncerede afsnit i
Sein und Zeit, som værket aldrig nåede frem til. Foredraget efterfølges af studerendes noter samlet i en såkaldt protokol nedskrevet under et seminar hvor Heidegger diskuterer »Tid og Væren«. Bogens næste tekst hedder ‘Filosofiens Afslutning og Tænkningens Opgave’ og endelig fuldbyrdes værket med den lille interessante selvbiografiske ‘Min Vej ind i fænomenologien.’
Det står allerede i ‘Tid og Væren’ klart at Heidegger ikke tænker fra mennesket til tildragelsen, men tænker tildragelsen først og dernæst mennesket som tildraget. Som han siger:
»Det er ene og alene hensigten med dette foredrag at få blik for væren selv som tildragelse.«
I tildragelsen ankommer et værende i nærvær; dvs. et fænomen træder frem. For at slutte fra fænomen til væren har filosoffer forstået væren som noget, der lå bag fænomenerne. Det gælder typisk Platon hvor objekter givet til sansernes anskuelse tænkes funderet i ideerne. Men for Heidegger er væren ikke gemt bag fænomenerne men viser sig ved fænomenerne. Som sådan er væren åbenbar men tillige skjult. Fordi væren lader noget andet træde frem. Fænomenet er som en gave, der bliver overrakt, og gaven skygger for selve overrækkelsen. Væren ’er’ ifølge Heidegger ikke. Forstået således at væren ikke gives som gave på samme måde som fænomerne:
»Ved den vesterlandske tænknings begyndelse blev væren tænkt, men ikke dette ’Der gives’ som sådan. Det unddrager sig til fordel for den gave, som Der gives, en gave der herefter udelukkende bliver tænkt som væren med henblik på det værende og som bliver sat på begreb. «
Når Heidegger betænker ’værensglemsel’ bebrejder han ikke de hidtidige filosoffer, at de fjollehoveder har overset det væsentlige og fokuseret på forhåndenværende ting i stedet. Tværtimod hører værensglemsel til væren, fordi væren ikke viser sig som fænomen, men skjuler sig ved de overrakte fænomener.
Den vesterlandske grammatik bedrager her forståelsen fordi sætningen ’væren giver’ synes at udlægge væren som et subjekt. Og det er akkurat den fortolkning Heidegger kalder metafysisk og prøver at overvinde. Derfor siger han uden at specificere sit ’Der’: ’Der gives væren’.
I »Filosofiens Afslutning og Tænkningens Opgave« forbindes metafysikken med den naturvidenskabelige udlægning af det værende. Filosofien opholder sig ved det værende, tænkningen besinder sig derimod på væren. Denne modstilling udfoldes i Heideggers kendte modernitetskritik:
»Filosofiens afslutning viser sig som triumfen for den kontrollerbare indretning af en videnskabeligt-teknisk verden og den samfundsorden, der passer til denne verden.«
Tænkningen betoner at sproget tiltaler mennesket, at det værende er noget, der overrækkes mennesket til beskyttelse og omsorg. Det er tanker som udfoldes, avanceres og alligevel fastholdes i enkelhed gennem hele Til Sagen for Tænkningen. Bogen er så omhyggeligt og kompetent oversat, at det er et fint værk, der kommer til sin fulde ret på dansk.

*Martin Heidegger: Til Sagen for Tænkningen. En indsigtsfuld indledning ved Thomas Schwarz Wentzer. Oversat af Kirsten Hyldgaard, Ove Petersen og Henrik Jøker Bjerre. 128 s., 149 kr. Philosophia. ISBN 8788663507

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu