Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Uddannelse af en bombemand

Det var praktisk både for familien og for samfundet at stemple ’Unabomberen’ Kaczynski som en gal mand, men hvor gal var han egentlig?
Kultur
14. april 2003

Mandagsbog
SAN FRANCISCO – Theodore J. Kaczynski var også kendt som Unabombe-manden. Det skyldtes, at han gennem 1980’erne og 90’erne sendte en række brevbomber til forskellige mennesker i USA. Ofrene var først og fremmest videnskabsmænd og computer-folk. Af disse døde to og mindst et halvt dusin blev lemlæstet.
Men hvad drev Kaczynski til at udføre disse kriminelle handlinger? Var han sindssyg?
Intet tyder på det. Snarere blev han gennem sin korte akademiske karriere betragtet som noget nær et matematisk geni.
Alligevel må der have været brister i hans sind, siden han valgte at isolere sig i en primitiv skovhytte i Montana, hvor han fremstillede sine dødelige brevbomber.
Den amerikanske forfatter Alston Chase fremhæver i sin nye bog, Unabomber and Harvard, at Kaczynski muligvis fik disse brister i sit sind gennem mødet med det prestigefyldte Harvard Universitet i 50’erne. Ikke alene følte Kaczynski sig yderst isoleret på denne snob-anstalt; han deltog også i en række psykologiske eksperimenter, der muligvis påførte hans sind varig skade.
Disse eksperimenter blev udført på Harvard af professor i psykologi Henry A. Murray og havde karakter af en slags tredjegradsforhør, som skulle vise, hvordan forsøgspersoner reagerede under pres. Kaczynski deltog frivilligt i disse betalte forsøg, hvor ’ofret’ ikke alene blev filmet, men også konstant betragtet gennem envejs-glasruder. Forsøgspersonerne var desuden anbragt i et skarpt lys og havde elektroder fastgjort, som konstant målte pulsen.

CIA’s indflydelse
Bogen Unabomber and Harvard spekulerer over, hvorvidt Murrays forsøg i virkeligheden var finansieret af CIA, som ville undersøge, hvor længe forsøgspersoner kunne modstå tredjegradsforhør.
Om dette var tilfældet, kan ikke bevises.
Det hører også med i den spekulative ende af skalaen, hvorvidt forsøgspersoner som Kaczynski uvidende fik LSD under forsøgene på Harvard. Dette skulle i givet fald også været sket efter forespørgsel fra CIA.
Det er imidlertid uomgængeligt, at Murray selv var yderst interesseret i forsøg med LSD og andre hallucinerende stoffer. Og på samme tid, som Kaczynski undergik de hårdhændede psykologiske forsøg, vendte den såkaldte syre-professor Timothy Leary tilbage til Harvard, hvor han begyndte at eksperimentere med forskellige hallucinogener. I sin selvbiografi Flashbacks, beskriver Leary sin kollega Murray som en psykolog, der udførte eksperimenter med hjernevask for militæret – samt brutale former for tredjegradsforhør.
Kaczynski mener ikke selv, at han nogensinde fik LSD på Harvard, men karakteriserer forsøgene som »yderst ubehagelige«. Andre, der deltog i Murrays forsøg, har givet udtryk for lignende følelser. Ingen af forsøgspersonerne blev på forhånd informeret om, hvad forsøgene gik ud på.
En gennemgang af Kaczynskis studentertid, viser, ifølge Alston Chase, at den unge mand efter at være blevet indrulleret i Murrays forsøg, skiftede fuldstændig personlighed. Kaczynski begyndte at udvikle frygtelige mareridt om natten og var i det hele taget bekymret for sit helbred. Han begyndte at fantasere og talte åbenlyst om, at han på en eller anden måde måtte tage hævn over samfundet, som han i stigende grad betragtede som fuldt af ondskab. Denne ondskab var ifølge Kaczynski drevet af videnskabens og teknologiens ukontrollerede fremmarch. Desuden begyndte Kaczynski at studere naturen drevet af et ønske om at leve i fuldstændig isolation fra den civilisation, som han mere og mere tog afstand fra.

Fælles interesse
Hvorvidt Chase har ret i, at det var prestige-universitet Harvard og Murrays forsøg, der drev Kaczynski ud i hans særegne form for terrorisme, kan ikke med sikkerhed fastslås. Heller ikke efter at have læst bogen Unabomber and Harvard.
Sindets veje er som bekendt uransaglige – og sjældent kan én begivenhed forklare et menneskets senere udvikling.
Men Alston Chase beskriver i sin bog Theodore J. Kaczynski som et forholdsvis almindeligt menneske. Han var godt begavet, men sky og reserveret.
Hans tanker om farerne ved teknologiens ubarmhjertige fremmarch, som eksempelvis offentliggjort i The New York Times og Washington Post, kan heller ikke afvises som en gal mands værk. De rummer ifølge Chase en række kritikpunkter, som samfundet ikke blot kan skubbe til side.
Men fordi Kaczynskis kritik var så rammende, havde såvel anklager som Kaczynskis familie under retssagen en klar fælles interesse i at erklære Kaczynski for vanvittig. Samfundet kunne herigennem afvise kritikken, mens familien kunne undgå, at Kaczynski blev dødsdømt.
Chases budskab er det modsatte. Kaczynski var et menneske som du og jeg – men et eller andet sted blev han draget mod ukontrollerbar vrede og fortvivlelse.

Americana
*Alston Chase: Harvard and the Unabomber. Forlag W. W. Norton & Compagny. Sider: 432. Pris: 26,95 dollar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her