Læsetid: 5 min.

Alene med mændene i mørket

Bevæbnet med skjult kamera infiltrerede journalisten Jacob Billing over et år det pædofile miljø. Alene. Det har han skrevet en hårrejsende bog om
28. maj 2003

Ny bog
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har læst en bog, der er så chokerende og kvalm som Jacob Billings personlige dokumentarbog, Mænd i mørket, der handler om det år, han tilbragte i inderkredsen af det pædofile miljø i København.
Den månedlange infiltrering af det pædofile miljø – under falsk identitet og med skjult kamera – var journalistisk research til et afslørende dokumentarprogram, der blev sendt på TV 2 i efteråret 2000.
Sobert og nådesløst ærligt fortæller Billing, hvordan han i ly af dækidentiteten Jacob Andersen deltager i møder i Danish Pedophile Association (også kaldet Pædofilgruppen) og langsomt, men støt kommer helt tæt på en håndfuld mænd, hvis altopslugende lyst er seksuelt samkvem med børn. Under dække af at være en nyudsprungen, usikker og lærevillig pædofil tager Billing hjem til flere af de pædofile fra foreningen, ser deres billedsamlinger af børneporno, lytter til deres beretninger om sex med børn i ind- og udland og får råd om, hvordan han kan gebærde sig som pædofil og få kontakt til børn uden at blive opdaget.
Han får også råd om, hvordan han kan få de pædofile lyster styret f.eks. i Indien, hvor fattige familier og gadebørn kan være tvunget så langt ud i fattigdom, at de sælger deres små kroppe til skånselsløse pædofile fra Vesten. Råd, hvis bund i virkeligheden Billing på rystende vis får bekræftet på en reportagerejse til Indien.

Tilfredsstillelsen i fokus
De pædofile i Billings bog er mænd, der lader det meste af deres liv styre af drift. Nogle af dem har en vis respekt for børnene, andre af dem er fuldstændig skruppelløse og psykopatisk fokuseret på deres egen tilfredsstillelse. Konsekvenserne bekymrer de sig ikke om ud fra devisen om, at alt er i orden, så længe de ikke bliver opdaget. Hver pædofil har sin måde at retfærdiggøre sit forehavende på.
En pædofil i 60-årsalderen fortæller f.eks. Billing alt, alt for levende historier om, hvordan han over en 40-årig periode har kopuleret med op imod 200 unge drenge. Han mener, at børnene kunne lide det og selv har indvilliget. Dét var en af de mange kvalmeprovokerende passager i bogen, hvor jeg var nødt til at lægge den fra mig, gå ud og lade leden få lidt luft, simpelthen.
Via nogle billeder og breve, som Billing får fra en af de pædofile, han besøger, sporer han pigen – offeret på billederne – i en lille by nord for Stockholm, hvor billederne er taget år tilbage.
Hendes historie om faderens overgreb og moderens aktive medvirken gennem en hel barndom er endnu et af de sindsoprivende og frastødende punkter i Billings beretning.

Journalisten i opløsning
Bogen er bygget op over afsløringernes kronologi; den begynder i bilen, før Billing træder ind til det første møde i pædofiliforeningen, og slutter i dagene efter, at dokumentarprogrammet er blevet sendt i tv.
Men parallelt med afdækningen af miljøet giver Billing et intenst indblik i, hvordan han personligt var ved at gå i opløsning undervejs i den krævende og angstfremkaldende arbejdsproces. Han var godt på vej til at falde i et afgrundsdybt hul mellem de to identiteter, han måtte veksle mellem under arbejdet.
Privat var han nødt til at holde kortene tæt på kroppen og tale mindst muligt om sit arbejde for at minimere risikoen for at blive afsløret. På arbejde måtte han påtage sig den pædofile identitet, der for fuld kraft bød ham imod, og som gjorde, at han så og hørte ting, som almindeligvis ville kræve, at man kunne snakke om det bagefter for at kunne kapere det. Det er her, sprut, stoffer, spontane opkastninger og alvorlige stress-symptomer kommer ind i billedet.
Denne journalistikkens 007 krakelerer – heldigvis fristes man til at sige – for inde bag den hårdkogte maske findes mennesket, faren til to børn og den naturlige angst, der udløses, når man er vidne til noget gennemgribende grumt.
En af de største kvaliteter ved Billings beretning er dens ufiltrerede ærlighed, hudløsheden. Både i beskrivelsen af de pædofile og i beskrivelsen af hans personlige kamp med den virkelighed, han møder.
Programmet vakte debat, da det blev sendt. Ikke kun om pædofili, men også om etikken i de Günther Wallraff-agtige journalistiske researchmetoder, Billing og hans kolleger havde anvendt.
Der er ingen tvivl om, at infiltreringen og undercover-metoden var den eneste måde, Billing – eller en hvilken som helst anden journalist – nogensinde kunne tegne et så nærgående og hudløst portræt af det pædofile miljø.
Men omvendt er det iøjnefaldende, hvor gennemsyret aggressivt og grænsesprængende hele emnet, projektet og metoden er. En grænseoverskridende og målet-helliger-midlet-kultur ikke bare beskrevet, men penetreret af en grænseoverskridende og målet-helliger-midlet-journalistik. Jeg har i hvert fald svært ved at se den samme research gennemført af en kvindelig journalist.

Lys over et problem
Selvom det er svært at styre kvalmen og forargelsen over de sindsoprivende historier, Billings bog afslører, er det vigtigt at holde fast i, at man ikke kan vide, om de pædofile, han har mødt, er repræsentative eller ej. I det hele taget ved man ikke særlig meget om pædofili, om omfanget og årsagerne.
Der er på alle måder tale om mænd i mørket – og ikke mindst om de børn, der deler mørket med dem.
Jacob Billings væsentlige bog er med til at kaste lys over det dystre problemkompleks. Ikke med statistik og repræsentative undersøgelser, men med sit unikke og grufulde indblik i en håndfuld pædofiles ucensurerede verden, med dens ætsende afsløring af en gennemtabuiseret seksualitets bizarre og afsporede logik.
Sammen med bøger som f.eks. Kristian Ditlev Jensens bekendelsesbog om at være offer for en pædofil og Tine Brylds dokumentariske bog, Ikke en engel, der beskriver en incestramt piges historie, kan Billings bog være med til at nuancere problematikken ud over den næsten primale forargelse og væmmelse, som man uvægerligt gribes af, når man læser bogen.
Forargelsen kan ikke hjælpe de børn, der er ofre for pædofili. Det kan derimod lovgivere, behandlere, efterforskere og de voksne, der er tæt på børnene. Og til dem vil jeg sige: Læs Jacob Billings rystende rapport fra mørket. Læs den igen. Og gør alt, hvad der står i jeres magt, for at komme børnene til undsætning.

*Jacob Billing: Mænd i mørket. 288 kr., 268 kr. Tiderne Skifter. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu