Læsetid: 5 min.

Under blafrende nordlys

Hanne Marie Svendsens historiske roman levendegør en kvindes lidenskab og erkendelsestørst i midten af 1300-tallet
7. maj 2003

Ny bog
Det er ikke noget, vi spekulerer så meget over til daglig. Men fra ca. 985 til anden halvdel af 1400-tallet lå der i Sydvestgrønland en vidtstrakt nordisk bebyggelse, Vester- og Østerbygden, mest bestående af enkeltliggende gårde i fjordsystemernes indre dele. Befolkningstallet nåede næppe nogen sinde over 3.000, men eget bispesæde fik man så tidligt som 1124, og en overgang fandtes der både munke- og nonnekloster.
Sidstnævntes fromme søstre får nu liv i Hanne Marie Svendsens tørveklump af en mammutroman Unn fra Stjernestene, historien om en ung kvinde delt mellem to længsler og to virkeligheder. På den ene side ønsker hun et virksomt liv, klostertilværelsens vita activa, og på den anden side driver hendes videbegær hende ind i bønnens og studiernes vita contemplativa.

Honning blandt torne
Forældreløs, som hun er, burde hun måske finde godt fodfæste i det daglige hellige liv. Men Unn er ikke, som kvinder er flest. Hun strutter af voldsom livsenergi og overskridende videbegær, hun anfægter autoriteterne, og hun stiller næsvise spørgsmål, som giver hende tilnavnet ’Lille Kætter’. Hvorfor skal bispen prange i glans og herlighed, når dog helgenerne gav al deres ejendom væk og giftede sig med Fru Fattigdom? Hvorfor ser myndighederne, kirkelige såvel som verdslige, mere på deres magt og indtjening end på de almindelige indbyggeres behov? Og: Hvad betyder det, sådan egentlig, når kloge søster Edmonda siger, at den jordiske elskov er som at samle honning blandt torne?
Engelske Edmonda og i endnu højere grad abbedissen forsøger at retlede Unn. Men denne unge kvinde er og bliver uregerlig. Enten går hun og drømmer om plat umulige ting, eller også kaster hun sig ud, hvor vandet er allerdybest, både hvad angår videnskaben og den jordiske lidenskab. En tid lang længes hun efter Eirik, den rådsnare jæger, som samtidig er en uforbederlig horebuk, men i romanens sidste halvdel møder hun en ung mand, der svarer på alle de mange store spørgsmål, hun stiller, og desuden kan kalde hendes kærlighed frem i dens fulde dimension, dvs. tilfredsstille Unns dobbelte sult: efter uafbrudt undren – og mening med livet.
At denne elsker tilmed er munk, gør slutningen højdramatisk.

Den fjerne gud
Over for heltinden Unn har forfatteren kontrapunktisk anbragt hendes fostersøster Ingebjørg, der uden store problemer retter sig ind efter omverdenens krav, og som betaler prisen herfor, indtil også hun får for meget.
Rummet omkring dem befolkes af nonner, lægsøstre, præster, bønder, stimænd og ’skrællinger’, nordboernes ord for »det andet folk«, der efterhånden nærmer sig nordfra. Unns historie indskrives i et omfattende tidsbillede og følger, historisk korrekt, nordbobebyggelsernes langsomme forfald. Særlig indgående skildrer bogen de alvorlige følger, det får, når mennesker i eller uden for klostret mærker, hvor fjern Gud ind imellem kan forekomme, og tvivler på hans eksistens.
En kortvarig opblomstring oplever klostret, da en gruppe på fire frankiske nonner bringer nye sange og nye skikke ind. Skønt de tilsyneladende er glimrende kristne, dyrker de egne ritualer. De tror på bjørne og mener, at de ved egen sjælelig kraft kan kalde bjørne til hjælp langvejsfra.
I klostrets have gror der blomster med store kronblade og farver som solnedgangen samt planter med store viftende blade og røde stængler, som smager surt, men alligevel har sødme i sig. Desuden har de frankiske søstre en hemmelig kiste, hvis indhold gør én aldeles tovlig, hvis ellers det indtages i månens skær.

Foranderlighed og magi
Denne og megen anden magi breder sig i Hanne Marie Svendsens roman ubesværet ind i den historiske beretning. Formålet synes at være en stejl insisteren på virkelighedens mangfoldighed. Ikke ligefrem bispernes budskab! Nej, over for dogmefast kristendom står i romanen en viden om verdens og livets foranderlighed, en vished om menneskeåndens evige nysgerrighed og en hemmelig, men overalt særdeles mærkbar tiltro til dén erkendelse, der har sin dybeste rod i kroppenes sødmefulde forening.
Om Unn og munken nogen sinde får realiseret deres kærlighed, lader forfatteren stå åbent til slut. Men i en indlagt beretning lader hun broder Nicolas fortælle om sin og seks andre mænds farefulde rejse op mod klodens nordligste punkt – en feministisk og økologisk omfortælling af selveste Danmark-ekspeditionen! At denne rejserapport forsvinder, men ikke desto mindre lader sig læse i den roman, man lige nu holder i hånden, må opfattes som allegori over den selvfølgelighed, hvormed fortællekunsten ind imellem bare udfører: det umulige.

Klarøjet, rank
En bedrift må det unægtelig kaldes at gøre det lyslevende for os, at der for 6–700 år siden fandtes en højt udviklet nordisk kultur på randen af den beboelige verden, et samfund, hvor man gjorde sig nøjagtig de samme tanker – om verdens indretning og tilværelsens mening – som mennesker gør sig til alle tider. Lige så meget består dog bogens fortjeneste deri, overraskende at vælge en kvindes synsvinkel på epoken og spejle nutidens krav om et kvindeliv med helhed og vidde i en skikkelse, der træder frem, klarøjet og rank, af middelaldermørket oppe under polen.
Handlingen i Hanne Marie Svendsens roman udspiller sig i egne, hvor sommeren tælles i uger, men vinteren regnes i måneder, lange måneder. Selv har forfatteren oceaner af tid og gør med omhu rede for alt. Hendes prosa har sikker jordforbindelse, men den rækker også mod himlen i sin vilje til at føje virkelighederne sammen.
Grundigheden i den historiske research forenes med sprød poesi i alt, hvad der angår kærlighed, krop og natur. Man kender denne kyndige omsorg fra forfatterens tidligere bøger, Guldkuglen ikke mindst; her sættes den ind på et endnu større stof og frembringer en læseoplevelse af de virkelig store – dén slags, hvor man bagefter tænker: øv, er der virkelig
ikke mere, nu havde jeg lige lært dem alle så godt at kende.
Unn fra Stjernestene kan heldigvis læses flere gange. Også af folk fra de andre nordiske lande. Den brænder roligt og længe, lidt ligesom tørv. Men selv om den skrider fremad i ro, funkler den også som eventyrenes blafrende nordlys.

*Hanne Marie Svendsen: Unn fra Stjernestene. Roman fra det gamle Grønland. 481 s., 348 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-01972-8. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu