Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den fremmede fugl

Frederik Dreiers samlede værk i nyudgivelse plus udførlig biografi
Kultur
10. maj 2003

Nye bøger
»Man tage Christian V bort fra Kgs. Nytorv og rejse et Mindesmærke for Frederik Dreier i Stedet. Omkring kunde i en Kreds staa Tycho Brahe, Griffenfeldt, Struense, P.A. Heiberg og Malte Brun... Sligt gør Bolshevikerne og forsaavidt er de altid bedre end de Danske.«
Et af de sidste dagbogsnotater fra Georg Brandes’ hånd placerer objektet for hans beundring, filosoffen Frederik Dreier, i luftlag med de store samfundsreformatorer og de få genier i danmarkshistorien. Brandes havde over 20 år før været ude med en grundigere karakteristik af Dreier, hvori han gjorde den unge tænker og skribent til radikalismens stamfader og fremhævede Dreiers krystalklarhed som formidler af et dybt og mangesidigt originalt stof:
»Med Hensyn til Tankens Skarphed og Følgerigtighed staar Frederik Dreier ikke tilbage for Nogen, og hans Tænkning er solidt underbygget ved hans dobbeltartede Kultur, den naturvidenskabelige og den socialøkonomiske. Han er fuldstændig fri for Uklarhed; vi har ikke i Norden en mindre blødagtig og mere mandig Skribent.«
Såfremt man ønsker at undersøge lødigheden af Brandes’ synspunkt på denne i vore dage lidet påagtede Frederik Dreiers indsats, har Det Danske Sprog og Litteraturselskab, C.A. Reitzels Forlag og Tiderne Skifter i generøst mål leveret materiale til fordybelse. Førstnævnte har sørget for udgivelsen af filosoffens samlede værk, sidstnævnte formidlet en håndterlig biografi med nedslag i og kritik af skrifterne. Dette foregår altsammen i anledningen af 150 året for Frederik Dreiers død. I 1853, 25 år gammel, endte den usandsynligt velbegavede mands liv, måske det skete i dyb depression for egen hånd, måske han døde nedbrudt af kønssygdom, det vides ikke.
Frederik Dreier er hyppigt blevet kaldt Danmarks første socialist, hvilket ikke er rammende, snarere upræcist eller direkte misvisende. Korrekt er det at kalde ham Danmarks første konsekvente materialistiske tænker. Som anført af Brandes forener Dreier den naturvidenskabelige iagttagelse med den sociale samfundskritik – eller politiske om man vil. Det skal erindres, at Dreier endnu i dødsåret studerede medicin efter at have virket som underlæge i Treårskrigen. Den praktiske side af samfundsorienteringen er afgørende for ham. I den henseende tager han hånd om så at sige alle emner i en moderne debat, forbløffende ved læsningen, næsten nogle gange som anakronisme, hvor vendingen »forud for sin tid« synes en flov underdrivelse.

Program for arbejderparti
Dreiers kritik bæres af fornuften, blottet for metafysik og romantik. Han ser klart, hvorledes den tekniske og industrielle udvikling nødvendiggør et parti for arbejderne og udvirker et detaljeret program for et sådant. Han fremhæver kvindens kommende betydning som ligestillet partner på arbejdsmarkedet og slår til lyd for enhver form for uddannelse af det undertrykte køn. Han udtænker brugsforeningsprincippet i »forbrugerforeninger« til de almindeligste livsfornødenheders fremme, og han foreslår sprogreformer i en bedre politisk og social kommunikations tjeneste. I øvrigt lancerer han blandt utallige andre ting og sager og apropos vore dage reformer på Universitetet. De studerende skal have demokratisk indflydelse på styrelse, studier, eksaminer etc. Tragikomisk læsning i betragtning af den aktuelle destruktion af de højere læreanstalters møjsommeligt tilkæmpede demokrati i Dreiers ånd.
»Arbeidets Frigjørelse fra Capitalens Herredømme er [...] en af vor Tids Hovedopgaver,« skriver Frederik Dreier et sted og ser for sig samfundet som et »Forbund af oplyste, indbyrdes assurerede, ved den fælles Interesse og den umiddelbare menneskelige Broderfølelse sammenknyttede Arbeidere«. Sådan vil det ske, mener Dreier, og gør opmærksom på at det er de herskende klasser, der bestemmer, hvorvidt denne utopi opfyldes fredeligt eller ved kamp.

Fuld retfærdighed
Det fascinerende ved Dreier er som antydet mangfoldigt. Det samlede værk, oprindeligt på 2.500 store manuskriptsider, ligger ikke i nyudgaven på sofabordet som en af disse onde læsesamvittigheder, man aldrig kommer videre i lag med. Det er svært at holde sig fra skrifterne, eftersom hvert blot tilfældigt opslag giver vitaminer, doceret af en inciterende og tiltrækkende skribent. Om nationalisternes hærgen til alle tider skriver Dreier blandt andet: »...Folkenes velforstaaede Interesse fører til alle Grændsers Nedbrydelse til Fordel for det store menneskelige Samfund.« Læg mærke til at den sætning er skrevet i 1848, ved starten af den nationalt betingede langtrukne katastrofe frem til 1864.
Udgivelsen af de samlede skrifter er sket efter alle tekstkritikkens regler. Kun afskrifter og ubetydelige tekststumper har redaktionen ikke medtaget, ellers revl og krat, hvilket altså i Frederik Dreiers tilfælde kun er godt. Noterne er så omfattende, som man kan forvente, stikordsregistret mere end imponerende. Er der noget, man ikke finder via dét, er det fordi Dreier ikke har beskæftiget sig med emnet. Hvad angår litteraturen om Dreier konstateres gang på gang, at Svend Erik Stybes disputats fra 1959: Frederik Dreier. hans liv, hans samtid og hans sociale tænkning – stadig står stærkt. Den var inspiration dengang, da der stadig var filosofikum på tankeslottet.
Ved siden af Dreiers samlede værk har redaktørerne tillige udsendt en mere handy biografi (delvis gentagelse af den i samleudgaven), antologi og kritik. Her er foretaget et glimrende udvalg af filosoffens hovedemner, og meget er også forsøgt sat i sammenhæng med tidens øvrige fænomener. Ikke mindst fortjenstfuldt et kort men godt afsnit om Dreier i internationalt lys. Det havde dog i denne udgivelse været nyttigt med en noget mere robust dansk historisk indramning.
Manden, der ifølge Brandes burde erindres statuarisk i midten af krinsen, er alt taget i betragtning vederfaret fuld retfærdighed med disse udgivelser.

*Frederik Dreier: Samlede Skrifter 1-5 ved Hanne Nørregaard Posselt, Niels Finn Christiansen, Pernille Stenner, Morten Thing og Henrik Galberg Jacobsen. C. A. Reitzel. 1984 s. ill. 625 kr.
*Hanne Nørregaard Posselt, Niels Finn Christiansen, Pernille Stenner, Morten Thing: Frederik Dreier og Samfundets reform. 199.s. ill. 248 kr. Tiderne Skifter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her