Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

For meget af det gode?

Tidens politiske pinup, Fareed Zakaria melder fra: Demokrati er ikke et gode i sig selv
Kultur
5. maj 2003

Mandagsbog
Den indisk fødte redaktør af Newsweek International, Fared Zakaria, er en mand med et bemærkelsesværdigt postulat. Verden lider under for meget demokrati, hævder han i bogen The future of freedom. Bogens tese samles i formuleringen: »Demokratiet blomstrer, der gør friheden ikke.«
Postulatet bygger på følgende forudsætninger: Demokrati og frihed er ikke synonymer, og selvom de heller ikke er direkte modsætninger, har politikere en tendens til vægte demokratiske institutioner frem for de, som opretholder individets frihed. I dag, hævder han, er demokratiet så udbredt, at det til en vis grad underminerer friheden.
På mange måde er demokrati en rigtig succeshistorie: Det har oplevet en voldsom vækst i de sidste årtier, og i dag er 119 lande – eller 62 procent af verdens nationer – demokratiske. Men det betyder ikke at 62 procent kan karakteriseres som frie demokratier. »På den internationale scene oplever vi et nyt bekymrende fænomen: Det ufrie demokrati,« skriver han.
Hvideruslands nationalistiske præsident Aleksandr Lukashenko blev eksempelvis valgt med et overvældende flertal, men det gør ikke Hviderusland til et frit samfund, endsige et demokrati i vestlig forstand. Hong Kong var derimod som britisk kronkoloni tættere på den vestlige opfattelse af et frit samfund. Derfor er demokrati heller ikke selvindskrevet som tyranniets modsætning.
Når talen falder på Iraks fremtid, optræder ordet demokrati sjældnere og sjældnere alene. Det har fået følgeskab af en række tillægsord: Vi skal opbygge et stabilt demokrati i Irak og gerne sekulært, det skal respektere menneskerettigheder og etniske minoriteter, og så skal det være frit.
Dilemmaet er selvfølgeligt: Hvad nu hvis fjolserne skulle finde på at stemme på islamisterne eller på nogle, der ikke føler, at ytringsfriheden hører til allerforrest i en ny forfatning?
»De arabiske herskere i Mellemøsten er autokratiske, korrupte og brutale. Men de er stadigt mere liberale, tolerante og pluralistiske end det, der kunne komme i stedet. Et valg i mange af de arabiske lande ville producere politikere, hvis mærkesager ville være tættere på Osama bin Ladens end på Jordans liberale monark, Kong Abdullahs.«

Hele pakken
Forfatteren opererer med et andet nøglebegreb end demokrati: ’constitutional liberalism’ eller »hele pakken af frihed,« som han skriver: retssikkerhed, ytrings- og religionsfrihed, beskyttelse af mindretal.
For selvom en stor del af bogen er dedikeret til resten af verden, går Zakarias nok mest kontroversielle og i hvert fald mest interessante indsigelse på det amerikanske demokrati. Det er i forfald, lyder budskabet, og selvom man kunne forledes til at tro, at Zakaria her lå på linje med den amerikanske venstrefløj (udpegelsen af Bush), forholder det som snarere omvendt.
De store reformer i 1970’erne af den amerikanske kongres, der skulle åbne folkestyret for offentligheden, har haft den modsatte effekt. Det er ikke hr. og fru Johnson, der sender 20 breve til kongresmedlemmerne om dagen. Det er lobbyisterne. Og for Zakaria er det et klart eksempel på, at åbenhed, højere gennemsigtighed i magtstrukturerne og mere demokrati ikke i sig selv fører til et bedre, mere frit samfund. Tværtimod.
USA’s fjerde præsident, James Madison skrev: »Hvis mænd var engle, ville ingen regering være nødvendig.« Det er den skepsis, Zakaria ønsker at reaktualisere – og ikke blot hvad angår magtens institutioner, men også flertallets tyranni.
Bogens mest interessante afsnit handler om den amerikanske kirke, som europæere gerne betegner som fundamentalistisk. Men, indvender Zakaria, så er det masserne, der er fundamentalistisk, for de amerikanske kirker leverer – som de politiske institutioner – blot varen på bedste demokratiske maner. »Den gennemsnitlige kirkegænger er blevet magtfuld og former religionens organisation, doktrin og tro.« Det er ikke længere den kristne doktrin, der holder USA’s evangeliske kirke sammen – for det betragtes som personligt begrænsende (askesen eksempelvis). »Det der er tilbage ... er politik: abort, bøsser, evolution.« Det, der er parallellen til det politiske liv, er oplagt: Socialdemokrater og De Konservative med flere beskyldes ofte for at være ’ude af trit mede vælgerne.’ De er som sådan ikke længere politiske partier, som repræsenterer en ideologi, men serviceorganer eller virksomheder, der skal levere den vare, der efterlyses, for at sikre bundlinjen i form af stemmer.

Demokrati vs. frihed
*Farred Zakaria: The future of freedom: Illiberal Democracy at Home and Abroad. W. W. Norton. 289 s., 29 euro

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her