Læsetid: 3 min.

Historien om tarmen der blev til hjerne

En bog for alle, der vil kende lidt mere til deres egen oprindelse
22. maj 2003

Ny bog
Man kan næsten ikke lade være med at se ham for sig, når man læser hans nye bog Dyret i dit spejl. Bent Jørgensen, tidligere direktør for Zoologisk Have i København, sidder dér med sit pjuskede skæg, sin skaldede isse og sine meget kraftige briller og fortæller begejstret om vores oprindelige spejlbillede med sin karakteristiske bornholmeraccent.
Godt nok har karikaturtegnere og andre gennem tiden gjort sig lystige med at vise, hvordan nogle mennesker har karakter af forskræmte mus – et spidst ansigt med et lille overbid og hurtige bevægelser, andre ligner dorske bulldogs med flade næser runde hoveder og store dobbelthager, og sandt at sige er Bent Jørgensen ikke helt ulig et abemenneske. Fremtrædende pandebrask, dybe øjenhuler og store næsten kvadratiske tænder. Men det er ikke lige der, Bent Jørgensen vil hen. Eller det vil sige, han vil vise os dyret i spejlet, men ikke kun overfladen, nej, det er dyret inde i os selv – hvem vi er, og hvor vi kommer fra – og så selvfølgelig også med hud og hår.

Formidabel formidler
Og man kan godt glæde sig, for Bent Jørgensen er en formidabel formidler. Med et smukt billede – en lang kø af damer, vores formødre – skræver han over en årrække på millioner af år, som for de fleste af os er ufatbar.
»Og så går vi ned langs rækken og hilser på. Først på vores mor, så på vores mormor og oldemor... Men vi skal længere. En kæde på 50-60 af vores formødre bringer os tilbage til Vikingetiden.«
Jørgensen fortsætter. Den 500.ooo er en kvinde, som ikke længere ligner nogen, vi kender, taler et underligt sprog og i øvrigt boede i Sydeuropa, hvor isen ikke dækkede landet.
Vi skal længere tilbage i rækken. Ved led nummer 250.000 er der sket noget.
»Nr. 250.000 er en abe.«

Til livets begyndelse
Nu kan en kvart million lyde af mange, men som Jørgensen skriver, er det faktisk ikke flere, end der bor i Storstrøms amt. Så allerede dér, et lille Amt tilbage i tiden, står vi ansigt til ansigt med vores formoder – chimpansen.
I tid drejer det sig om fem-syv millioner år, men det fascinerende er, at hvert led ikke er til at skelne fra det næste eller det foregående. Det er kun, når vi springer nogle tusinde eller hundrede tusinde formødre i rækken over, at man kan se nogle tydelige forandringer.
»En chimpanse kunne lege samme leg,« skriver Jørgensen, og tager os ved hånden længere tilbage til en lille ansjos i urhavet og længere endnu til livets start, og så atter frem gennem tiden til det, der i dag er os selv.
Det lykkes bogen at fremstille den seneste viden om vores oprindelse forbilledligt nemt.
Budskabet er tydeligt: Vi blev ikke ’opfundet’ som mennesker, skabt, som vi er i dag, men tværtimod slæber vi rundt på en hel masse ’konstruktionsfejl’ – f.eks. den blinde plet i øjet, luftindtag ved siden af spiserøret og fødsel gennem bækkenet – som »en fornuftig konstruktør ville have opgivet.«
Og det hele er tilfældighedernes spil. Naturkatasrofer som det kosmiske sammenstød, der udryddede dinosaurerne og til gengæld ryddede vejen for alle nutidens fugle og de pattedyr, som dengang ikke var andet end uanseelige små gnavere, der løb rundt imellem giganternes tæer.
Det er Darwins evolutionslære – et hul opstod tilfældigt, og nye former tog muligheden for at fylde og udnytte det. Vi formes af tilfældigheder, og gjorde man det hele om, ville det ikke blive det samme.

Fra tarm til hjerne
Et andet gennemgående tema er, at alting koster noget, og vi har ikke råd til det hele. Det skildrer Bent Jørgensen f.eks. ved, at vores enestående store hjerne er opstået på bekostning af et ordentligt stykke tarm. Noget for noget. En lang tarm er nødvendig for at fordøje planter. Men på et tidspunkt begyndte vores forfædre at spise kød, som ikke kræver så lang en tarm. Med mere kød i kosten har det været en fordel at bruge mindre energi på at ’bygge’ en lang tarm. Nogle flyttede tilfældigt lidt af energien til en lidt større hjerne, mens andre måske fik tykkere tånegle. Hjernen gav størst gevinst, og med tiden udkonkurrerede den nye form de andre former.
Bent Jørgensens afsluttende budskab er, at selv om vi stammer fra dyrene, behøver vi ikke opføre os som dyr, og »gøre det onde, vi ikke vil, i stedet for det gode vi vil.« Skal det lykkes, begynder det med at kende vores natur – vores oprindelse.

*Bent Jørgensen, Dyret i dit spejl. 200 s., 199 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu