Litteratur
Hvad siger du, Oscar? Er den fikse titel på den 40-årige Thomas Thurahs nye, hurtige opfølgning af hans fortrinlige litterære analyser med en anden spørgende titel, Så hvad er et menneske? om Enquists, Hultbergs og Kjærstads forfatterskaber. Begge røber den krævende, insisterende forsker og fortolker med det eksistentielle ærinde. Denne gang er det imidlertid børn, han henvender sig til med fortællende læsninger af 12 berømte værker fra verdenslitteraturen, en vovsomt og originalt projekt.
Tanken falder på Jens Kruuse, der for næsten 50 år siden skrev Mesterværker, en indføring i 30 af de største digterværker fra alle tider, dvs. fra Iliaden til Vildanden med et budskab om tilværelsens vældige dimensioner, en flot retorisk præstation.
Thurah har valgt nogle af de samme værker, bruger dog Odysseen som optakt, men har ligeledes Den guddommelige Komedie, Don Quixote, Faust, Raskolnikov (Forbrydelse og straf) og Huckleberry Finn på programmet. Hans ambition er at bringe det storslåede ind i børnehøjden gennem tonefald og fortællemåde uden derfor at give køb på kompleksiteten.
Modne børn
Det er vitterligt et godt repetitionskursus eller en appetitvækker for voksne, der er indstillet på at bruge den f.eks. som grundbog til viderebefordring, måske til oplæsning eller lige til at stikke barnet i hånden. Et modent barn. Et problem med aldersklassen ligger muligvis her, hvor tonen stedvis tangerer eventyrfortælling, men er sympatisk ved sin fortrolighedsform, sine åbenlyse jeg-henvendelser, der stiller egen tvivl eller tøven til skue. Håndsrækninger mere end pegefingre.
Thurah har et andet budskab end Kruuse, en skitse til en morale i de genkommende konklusioner om muligheden af at tænke sig om, bruge fornuften uden at tilsidesætte følelsen, at acceptere normaliteten uden at falde til føje over for magten, at lytte, at se hinanden i øjnene.
Ret beset en snusfornuft, men omhyggeligt udledet af det tematiske. De gode dyder understreges, f.eks. i forholdet til Odysseus, der tit nok ellers er beskrevet som en tvivlsom helt, her som en længselsfuld, trofast elsker.
Holdningen er reflekterende ved at lægge temaet frem i den nævnte spørgende form, som ikke er blot populariserende endsige en læselet-version af værket. Kan man beslutte ikke at ville være voksen? lyder det i forbindelse med Oscar, hovedpersonen i Günter Grass Bliktrommen, der som nyeste værk meget passende afslutter bogen. Denne voksenbaby eller babyvoksne gør velmotiveret oprør mod samfundet. Men det skrupforkerte ved ham er, at han i realiteten er ligesom de voksne, lever i fortrængninger uden selvindsigt og vækst. Han er ingen og derved også en kompositorisk kommentar til bogens første kapitel, hvor Odysseus kun leger at være ingen.
Lige her
Kærligheden er rimeligt nok et stadigt tema, hos Dante, som får en god udlægning af sin bogstavelige allegori, realitet eller ligesom-hed. Den skæbnesvangre kærlighed og stædighed ses hos Kong Ødipus, tragisk og satirisk demonstreret hos Romeo og Julie og i Voltaires Candide. Og naturligvis understreges det evigt kvindelige med Gretchen-motivet i Goethes Faust, der ellers leverer en anden vigtig moralsk pointe for Thurah: at det hele er lige her. Evigheden inklusive.
Den er til gengæld svær at finde i Virginia Woolfs Til fyret om hver enkelts ubodelige ensomhed, en hård pædagogisk nød at knække, selv om børn ikke er ukendte med fænomenet. De vil måske få mere ud af Huck Finn eller modspillet mellem den lyse Aron og den skumle tvillingbror Cab, spejle af Abel og Kain i Steinbecks Øst for Paradis.
Kan man vælge at være ond? lyder her det intrikate spørgsmål, der inviterer til moralske overvejelser. Thomas Thurah lader værket svare, men må jo i gang med at udlægge teksten og får så påvist, at der selv i den onde findes en rest af noget godt, som det er den enkeltes ansvar at finde. »Hvis nogen kan bestemme, hvordan vi for det meste er, onde eller gode, fuldstændig rædselsfulde at være sammen med eller sådan nogenlunde ordentlige, måske endda til at holde af og ligefrem knuselske, så er det hverken Gud eller djævelen, hverken præster eller soldater, så er det os selv.«
På samme vis må så børnene selv finde ud af, om de vil holde selskab med bogen. Det er en prøve værd.
*Thomas Thurah: Hvad siger du, Oscar? Verdenslitteraturen fortalt for børn. 168 s., 229 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-01186-7. Udkommer i dag
