Læsetid: 4 min.

Netværkets forstyrrelser

For 25 år siden forandrede han verden med Fysikkens Tao. Nu kalder Fritjof Capra på et nyt syn på det globale system, vi spiller casino med
19. maj 2003

Mandagsbogen
Fritjof Capra var stor, meget stor, i 1970’erne. Øjenåbner, ledestjerne og kultfigur for de mange, der søgte nye veje, nye sammenhænge og nye verdensbilleder. Hans bog The Tao of Physics fra 1975 bragte Vestens moderne fysik og Østens gamle mystik sammen på fascinerende vis og banede vej for helhedstænkning som alternativ til den opsplitning, reduktionisme og maskintænkning, der dominerede i både naturvidenskab og samfundsliv. Fysikkens Tao blev udgivet på 23 sprog og udgives stadig.
Capra er født i Østrig, bosat i Californien, teoretisk fysiker af uddannelse, nu især optaget af kompleksitets- og systemteori. Og Capra er stadig stor.
The Hidden Connections, Capras seneste bog, er på én gang på forkant med den moderne verden og i pagt med hans over 25 år gamle projekt.
Som i Fysikkens Tao handler det om at trække tråde mellem naturvidenskab og samfund. Hvor det dengang drejede sig om at bruge kvantefysikkens underlige princip om ikke-lokalitet til at bane vej for forståelsen af altings sammenhæng, så handler det i Hidden Connections om at bruge især biologiens nyere indsigter om komplekse, selvorganiserende netværk til at forstå, hvordan det globaliserede samfund fungerer og bør forvaltes for at sikre fortsat overlevelse. Og som dengang er selve kernen i Capras øvelse kontroversiel: I hvor høj grad er der reel sammenhæng mellem fænomenerne i naturen og i menneskenes materielle og sociale virkelighed? Er det grundlæggende de samme dynamikker, eller ligner det bare?
Hvad man end måtte mene herom, så er Capras store talent og fortjeneste at bruge indsigten fra videnskaben til at sige noget centralt og påtrængende om den moderne verden. I Hidden Connections når han fra beskrivelsen af det primitive livs opståen som selvorganiserende, cellulære netværk over bevidsthedens natur og moderne ledelsesteori til globaliseret aktivisme og strategier for en bæredygtig økonomi. Hele vejen er Capra lysende klar, kompetent og indsigtsfuld som formidler.

Den levende virksomhed
I et afsnit om »Liv og lederskab i organisationer« beskriver Capra to vidt forskellige ledelsessyn på en organisation eller virksomhed: Man kan anskue den som en maskine, der kan styres ved tryk på knapper, eller som et levende system.
»Det er almindeligt at høre, at mennesker i en organisation modsætter sig forandring. I virkeligheden modsætter folk sig ikke forandring, de modsætter sig at blive påtvunget forandring. I og med at de er levende, er individer og deres fællesskaber både stabile og genstand for forandring og udvikling, men deres naturlige forandringsprocesser er meget forskellige fra de organisatoriske ændringer, der er designet af ’omprogrammerings’-eksperter og dikteret fra toppen,« skriver Capra.
En sådan maskintænkning fordrer kontrol og stive kommandostrukturer, og det efterlader ikke rum for fleksibel tilpasning, læring og evolution. Derfor er den mekanistiske ledelsesstil og organisationsstruktur ikke egnet til overlevelse i dagens vidensbaserede, hastigt foranderlige erhvervsliv.
Moderne ledere gør klogt i at se virksomheden som et socialt, meningsskabende netværk bundet sammen om fælles, centrale værdier, fordi meningsfuldheden er det, der kan frigøre menneskers energier, kreativitet og evne til at skabe forandring. Som i et levende biologisk system reagerer folk i en organisation på ’forstyrrelser’ udefra, men reaktionen får kun karakter af modstand, hvis forstyrrelsen ikke tilfører systemets deltagere øget meningsfuldhed. Folk vil derimod »vælge at lade sig forstyrre«, hvis de inddrages i forandringen.
Tilføres virksomheden netværksstruktur og positive ’feedback loops’, så er forudsætningen til stede for det, der i naturvidenskaben kaldes ’emergens’: dét at nyt – ideer, produkter, strategier – pludselig bryder frem som resultat af processerne i det komplekse system

Emergens
I andre centrale afsnit tager Fritjof Capra den globaliserede finansielle økonomi under behandling og beskriver, hvordan også den er et komplekst, dynamisk system sammenligneligt med et biologisk system. Men i dette tilfælde indebærer tilstedeværelsen af kraftige
feedback-mekanismer og såkaldt ikke-lineære dynamikker, at ’emergensen’ i høj grad kan være ondartet for de menneskelige samfund, finansøkonomien udfolder sig i. Capra taler om »det elektroniske globale kasino«, hvor finansstrømmene ikke følger traditionel markedslogik, men takket være kombinationen af computer- og netværksbetinget højhastighed og finansaktørers psykologi skaber ukontrollabel turbulens – to tusind milliarder dollar flyttes dagligt rundt af computerne, siger Capra – som især kan være ødelæggende for små økonomier, jævnfør Sydøstasien i 1997.
For Capra er slutpunktet, at den globaliserede kapitalisme på både mikro og makroniveau er at sammenligne med et komplekst biologisk system og samtidig konkret indlejret i et sådant – biosfæren. Det betyder, at det kan bryde sammen i dramatiske ikke-lineære processer – sådanne scenarier er f.eks. visualiseret i klimamodeller – hvis inputtene til systemets feedback-sløjfer bliver for voldsomme og ikke-meningsfulde. Omvendt – som Murens fald og apartheid-regimets kollaps i Sydafrika har vist – så kan dramatiske transformationer også føre til en ny orden karakteriseret ved større meningsfuldhed.
Sammenbrud eller gennembrud? Fritjof Capra bruger bogens sidste del på at beskrive bestræbelserne på at indbygge bæredygtighed i det globale system. Han er i dag den samme anfægtede optimist, som han var i 1975.

Hemmelige forbindelser
*Fritjof Capra: The hidden Connections – A Science for Sustainable Living. 272 s., 156 kr. Flamingo.
ISBN 0-00-655158-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu