Læsetid: 3 min.

Rollator-gys

Der er både tænders gnidsel og stof til eftertanke i Trine Andersens nye roman
22. maj 2003

Ny bog
Mon gamle mennesker har krumme rygge, fordi de har meget i bagagen? Hvis det udsagn er sandt, må den 87-årige hovedperson Elinor i Trine Andersens nyeste roman, Elinor Marks fulde fem, være meget, meget krumrygget.
For hun har levet, har hun. Ikke det store udadvendte liv i sus og dus, ej heller i kosmopolitisk festivitas. Hun er mere berejst på de indre linjer. Hun har levet relativt konventionelt og provinsielt, men alligevel med en sejlivet og diskret rebel i maven, der med næb og klør har forsvaret retten til at udøve den keramiske kunst, der var hendes et og alt i en grad, at den har gjort hende blind for mange andre ting i livet: manden, som hun stædigt holdt fast i, selvom hun aldrig var sikker på kærligheden til ham, hans elskerinde og børnene, hvis opløsning hun ikke kunne se for bare krukker og stentøj.
Hele dette dybt interessante og sammensatte kvindeliv pulserer, værker og smerter under Trine Andersens livskraftige og tilbageholdt eksplosive behandling, og det til trods for at hele balladen fortælles fra sidste stop før graven, plejehjemmet.

Elinor Marks forsvinden
Her sidder Elinor Mark og erindrer og skændes med sin gamle rivalinde, indtil Elinor mystisk og sporløst forsvinder.
Plejehjemmet hedder helt malplaceret Soldug, for der er hverken noget lyst eller dugfriskt over denne deprimerende remise for udrangerede eksistenser, hvor de gamle dør som fluer, tilsyneladende af hjertestop, kedsomhed og almindelig livstræthed. Men altså kun tilsyneladende.
Flere bliver interesseret i historien bag Elinor Marks forsvinden. Plejehjemmets unge rengøringsassistent og kritiske hukommelse, Bella Memoriam, bliver helt tændt på at opklare mysteriet. De to betjente – den erfarne og den unge elev – mener også efterhånden at have fat i noget stort. Ikke mindst fordi den unge politielev brænder varm på den kønne rengøringsassistent midt i det hele.
Opklaringen udvikler sig efterhånden til et gys i Plejebo-agtige dimensioner.

Valgenes kompleksitet
Trine Andersen forstår velformuleret, tankevækkende og behændigt at flette de to historier – opklaringen og Elinors tungdrægtige livshistorie – sammen til et fint hele, selvom det er den sidste, der står mest foruroligende og stærkt, når opklaringshistoriens gys har fundet sin forløsning.
Andersen får fortalt en væsentlig historie om menneskelige fejltagelser i livet – hér især fra et kvindeligt perspektiv – og om, hvordan alderdommen ikke kun rummer tilbagelænet forsoning, men også årtier gammel vrede og jalousi, der kan vækkes til live og til majestætisk udbrud på et splitsekund.
Livsvisdommen og valgenes kompleksitet og uforudsigelighed står centralt og lysende klart i Trine Andersens kløgtige prosa.
Men i kraft af sit ædende ucharmerende portræt af plejehjemslivet er Andersens roman også en bidsk social kommentar, der langer ud efter den systematiske institutionalisering – og dermed ensretning – af ældre mennesker. Hos Andersen får de gamle og krumryggede oprejsning. Bare fordi man ser bedaget, indtørret og langsom ud, behøver længsler, følelser, drømme og erkendelser ikke at være det!

Solidt greb
Trine Andersen er fra 1968 og debuterede i 1995 med novellerne Hotel Malheureux. Siden har hun skrevet romanen Kompleks i 1998 og digtene Den nye verden i 2001, og man må håbe, at Trine Andersen får lyst til gå videre med romangenren, som hun med historien om Elinor Mark har vist at have et såre solidt greb om.

*Trine Andersen: Elinor Marks fulde fem. 364 s., 298 kr. Gyldendal. ISBN 87-01010-0

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu