Læsetid: 4 min.

Ulrich endelig United

Men Kurt Nielsen forstår stadig ikke Torben Ulrich, og det forstår man godt, for der er meget at forstå – og endnu mere at opleve i den store livsbog
8. maj 2003

Biografi
Kurt Nielsen og Torben Ulrich var wonderboys i dansk tennis i 50’erne. Flytrafikken stod dem nær, og ligeså Wimbledon. De rejste og rejste og vandt og vandt, og nogle gange tabte de. Men den internationale elite tilhørte de, hvorfor de danske ledere måtte give dem lang snor, når de blev excentriske. Og det blev de, mest Torben, der nogle gange spillede sit eget spil i spillet. I doublerne var det et problem, hvis han blev så optaget af at arbejde med nogle skrå, elegante flugtninger, at han glemte alt andet. Hvis de ikke lykkedes, var der pivåben bane for modstanderne. Torben Ulrich tog det let, hvis sejren skred. Kurt Nielsen derimod gik på banen for at vinde, og han slog hårdt.
Til Lars Movin, der har opsøgt Kurt Nielsen mange år senere, siger den tidligere champion i dag: »...jeg forstod det ikke. Og jeg forstår det stadig ikke. Og jeg er heller ikke sikker på, at Torben selv forstod det. I hvert fald kan jeg ikke forklare det.«
De to makkere talte aldrig om den »lille forskel«. Faktisk var det først senere, når Torben Ulrich selv kom ind på det i aviser, at der gik en prås op. Kurt Nielsen fandt i artiklerne »en tone, som godt kunne opfattes på den måde, at det kunne være ligegyldigt, hvem der vandt, og hvem der tabte.«
Det skete også, at Torben brændte Kurt af til en Wimbledon-kamp, fordi han skulle skrive en artikel færdig. Eller at de missede et fly fra Mexico, fordi Torben havde lagt rejsepapirerne et forkert sted. Venskabet holdt. For han var samtidig så »kolossalt afvæbnende,« siger Kurt Nielsen. Og man ville se dem begge på banen.
Omvendt kunne Torben Ulrich meget u-Ulrichsk hædre Kurt Nielsen for at gå efter struben på en modspiller i en artikel i Information (1953): »Heri ligger den store spillers energi: Han forstår i det rette øjeblik at omforme og ensrette sin samlede energi. Kurts eneste chance bestod i at spille uimodståeligt brutalt.« Reporteren tog over.
Kurt Nielsen og Torben Ulrich var Hellerup-drenge med tennisbanen som ’andet hjem’. Ulrich viste sig dog som modstræbende Hellerup-dreng. Han takkede nej til militæret, ja til jazzen og det at skrive. Med Torben Ulrich fik Information pludselig en ung medarbejder, der kunne levere muntre, indsigtsfulde og velskrevne rejsebreve fra destinationer, de besøgte som sportfolk: »Man er ved at blive lidt halvtræt af at samle paa de andres autografer. Nu vil man have sin egen...«

Baghånd til Baudrillard
Ideen med at samle Ulrichs mangeartede artikler til en Ulrich-bog tilskrives forfatteren Hans-Jørgen Nielsen og går tilbage til 60’erne, hvor der opstod nye alliancer på kryds og tværs i sports- og kulturlivet. Lars Movin har i lang tid bakset med flere meter bind med gamle aviser i Informations arkiv, så man kunne blive nervøs, om han ville få dem ned over sig. Han har haft fingre i Politikens klummer, Jazzmosfærerne, samt B.T.’s livlige artikler med Klaus Albrechtsens illustrationer. Her får vi hele det frodig københavnske jazzmiljø i skiftet fra swing til det moderne med afstikkere til Paris og New York. Personligt skrevne, aldrig magistrale, men med lidenskab og kendskab indefra til musikken.
Bogen er blevet en mastodont, for myterne er mange, og dem vil man som læser ikke snydes for, hvis man ikke er asketisk buddhist. Torben Ulrich vil sådan set gerne fortælle dem, men under et interview vil han typisk arbejede sig væk fra udgangspunktet, for så er der noget, som er mere interessant at fortælle, og det hænger forresten sammen med det første, og kan du ikke se det? siger han. Det kan han selv, og så kan man også lidt bedre.
Ulrich er endelig united på 500 sider – lidt af en præstation af redaktøren, når der er tale om en så central person, der har decentraliteten som princip. Til at hjælpe har Movin henvendt sig til en række ’vidner’, en barndomsveninde, digteren Jørgen Gustava Brandt, som en tid var litterær redaktør af Bazar sammen med tennisspilleren, der også gerne spiller en forhånd frem til Kierkegaard, Baudrillard eller en herhjemme ukendt orientalsk poet.

Go O.J., go
I 80’erne og 90’erne er Ulrich tilbage på Information med en række aktuelle essays, sendt fra bopælen, der nu er Seattle, hvor han rapporterer med stor energi og ditto overblik over fænomener fra Twin Peaks til O.J. Simpson (»Go, O.J., go!«), Mike Tyson, Magic Johnson og hele det amerikaniserede, globaliserede cirkus, sporten er indsyltet i via CBS, Westinghouse, Disney, Bill Gates, Turner, osv. På en gang skræmmende og fascinerende. Og det ironiske i, når man har kæmpet sig frem fra sejr til sejr, til sidst at stå ansigt til ansigt i finalen med... sin søster (Serena og Venus Williams). I bedste fald... symbolsk opmuntrende.
Ungdommens kritik af alt det pseudo i sporten er ikke glemt, og under et ophold på Gerlev idrætshøjskole funderer Ulrich over et udsagn om demokratiets manglende krop som »en medfødt svaghed.«
I idrættens som i demokratiets verden er det måske blevet sådan, tænker han, at »her kan magten kun udføres gennem tale«, idet man aktuelt må fjerne det sidste bogstav i tale. Her kan man så læse et digt, der må formodes at være med, når Ulrich optræder med sin avantgardegruppe med bl.a. yngre danske musikere. For nok interessererer det museale ham, men mere det at være til stede i nuet. En Fluxus-strøtanke, tænker han midt i det hele:
Hvad nu hvis den tidligere mester John McEnroe, der altid skreg og stampede ad dommeren, når en kendelse gik ham imod, pludselig gjorde det samme, hvis han fik medhold i en kendelse? Det er, når man gør noget andet end det sædvanlige, at noget kan ske og verden flytte sig.

*Torben Ulrich: Jazz, bold og buddhisme (red. Lars Movin). 504 s. ill., 328 kr. Mediefabrikken. ISBN 87-7514-078-0. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu