Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Wall Street atter engang

Don DeLillo er stadig mere læseværdig end de fleste. Men handlingen i ’Kosmopolis’ skuffer
Kultur
6. maj 2003

Ny bog
En ny roman fra Don DeLillo betragtes i de fleste litterære kredse som en begivenhed. Med værker som Hvid Støj (1984), Vægten (1988) og Mao II (1991), der alle er blevet oversat til dansk, skabte han sig noget nær et kult-publikum, hvis trofasthed få af hans bedre-sælgende landsmænd kunne matche.
Med murstensromanen Underverden (1998), hvis portræt af det moderne USA på mesterlig vis blandede det private med det historiske, det trivielle med det episke, skrev han sig derefter op i den absolutte og internationale sværvægtsklasse og udvidede således sin læserskare ganske betydeligt.
De færreste af disse vil nok blive skuffede over DeLillos seneste roman, Kosmopolis, der allerede nu ligger klar i dansk oversættelse, blot er par måneder efter udgivelsen i hjemlandet. Ingen kan som den 68-årige forfatter iscenesætte massernes hysteri og individets paranoia; skrive dialog, der på én og samme gang vækker afsky og moro, og ikke mindst kreere sætninger i en monoton og underspillet tone, der paradoksalt nok både forbavser og fascinerer.
Tag for eksempel beskrivelsen et møde på et hotelværelse mellem hovedpersonen og hans 21-årige livvagt:
»Hun beholdt sin skudsikre ZyloFlex-vest på, mens de elskede. Det var hans ide. Hun fortalte ham, at den ballistiske fiber var den letteste og blødeste, man kunne få, og den stærkeste, og desuden modstandsdygtig over for knivstik.«
Jo tak, i den forstand lever Kosmopolis op til forventingerne!
Værre er det, at handlingen ikke er drevet af virkelige mennesker, men derimod af ideer, der er set lidt for ofte i romaner og film de seneste 20-30 år.
På en april morgen i år 2000 forlader den 28-årige mangemillionær Eric Packer sin 48-værelses penthouse-lejlighed på Manhattans mondæne East Side og beordrer luksuslimousinen til at køre ham tværs over øen til det beskedne Hell’s Kitchen, hvor han vil klippes hos sin vanlige barber.
Grundet en rap-sangers begravelsesoptog, en mordtrussel mod præsidenten og en anti-globaliserings-demonstration på Times Square snegler trafikken sig afsted, og Packer forlader flere gange limousinen får at få lidt at spise, mødes med sin kone, dyrke sex med et par elskerinder, besøge en boghandel og opleve et rundtosset rave med mere eller mindre påvirkede folk.
Det meste af den daglange tur forsøger Packer med andre ord at flygte fra de snævre rammer, hans rigdom har skabt. Turen udvikler sig i det hele taget til lidt af et selvdestruktiv rejse, idet han når at komme op at slås og endeligt beslutter sig for at se den mand, der truer ham på livet, i øjnene. Undervejs spekulerer han desuden stædigt på den japanske yen med risiko for ikke blot at blive ruineret men at hive flere banker med i faldet.
Det omkringliggende Manhattan, hvorfra titlen er hentet, summer og bobler af energi, og sprog og optrin er som nævnt vintage-DeLillo – men hvad er meningen med det hele?
Bifigurerne, deriblandt førnævnte elskerinde, der på Packers opfordring skyder ham i brystet med sin stungun, og en læge, der tjekker hans prostata-lidelser midt i et møde med en tredjepart i limousinen, samt ikke mindst en tidligere ansat hos Packer, der – oven i købet i kapitler for sig – drømmer om at slå ham ihjel, er ikke andet end marionetdukker uden ansigter for forfatterens overordnede plan.

Bedaget historie
Og ikke engang den synes altså synderlig original. Yuppie-kapitalisternes kyniske ansigter er tidligere blevet portrætteret af bl.a. Brett Easton Ellis og Tom Wolfes satiriske penne, og vor absurde teknologiske landevindinger er blevet godt og grundigt behandlet i bl.a. Stanley Kubricks bedste film. Og at det hele er ved at gå helt ad helvede til, har DeLillo såmænd været inde på før. Romanens historie føles derfor en smule bedaget.
Eller måske skal man læse Kosmopolis mere end én gang for at komme under huden på teksten. Heldigvis er den skrevet af Don DeLillo, så det skulle nok være overkommeligt.

*Don Delillo: Kosmopolis. Oversat af Jørgen Nielsen. 223 s., 269 kr. Lindhardt & Ringhof. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her