Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Balladen om Bill

Living History af Hillary Rodham Clinton er ikke nogen god bog, og alt for lang. Men interessant alligevel
Kultur
19. juni 2003

Ny bog
En anekdote fra omkring 1993 fortæller, at ægteparret Clinton kører ind på en afsidesliggende benzinstation. Da de kører ud igen, siger Bill: »Er du ikke glad for, at du er gift med USAs præsident og ikke med tankpasseren sådan et sted?« Hillary smiler: »Hvis jeg var gift med ham, ville han være USA’s præsident.«
Hillary Rodham Clinton er nemlig på godt og især ondt blevet opfattet som mere klog og markant, end godt egentlig var, ja, som indtagende en upassende rolle for en kvinde.
Også selv om Bill Clinton nok kan klare sig selv, fik hans kone en markant rolle i præsidentparrets parløb, blandt andet ansvaret for en ambitiøs sundhedsreform, inspireret af de europæiske velfærdsstater, Hillary Clinton beundrer. Efter sin præsidentfruetid blev hun tilmed valgt til senator for New York. Og i dag udkommer så hendes erindringsbog, Levende historie, på dansk, 10 dage efter at den udkom på amerikansk. En bog, der utvivlsomt skal vaske tavlen ren, før hun kan overveje at stille op til præsidentvalget i 2008. At Hillary Clinton er nået dertil, er faktisk det allermest seje.
En god bog er Levende historie egentlig ikke til trods for ikke mindre end tre kvindelige ghostwritere, krediteret bagest i bogen: Alt for lang – 562 sider – og af struktur som en pølse, der giver ens skiver hele vejen igennem: Her er en endeløs række opremsninger af sager, begivenheder, rejser, statsbesøg samt taksigelser til mennesker, uden hvis uvurderlige indsats osv. Gaab.
Men tre ting gør den bemærkelses- og læseværdig: personen, perioden og ægteskabet.
Personligt er Hillary interessant: Som muligt præsidentemne (europæere, som elsker demokrater af Clinton-typen bør dog huske, at hun jo lige skal vælges); som en af sit partis mest indflydelsesrige politikere, blandt andet i det magtfulde Forsvarspolitisk udvalg; og endelig som et udpræget politisk dyr.
Imponerende og taktisk smart undgår hun i bogen at gøre sig til offer, selv når hun bliver vred og ulykkelig. En utro ægtefælle er én ting, at alle ved det, er ikke mere morsomt. Men skilt fra Bill blev Hillary ikke. Man kommer vel videre.

Partsindlæg
Interessant er bogen også som partindlæg i et stykke nutidshistorie. Hillarys version er mildt sagt mere rå end tv-serien om præsidentens mænd, som Clinton-tiden også har inspireret. Her kunne Living history, lige så godt have heddet Rewriting history. Bogen rummer ikke noget, hun ikke før har sagt, men her står det altså, i hardcover til annalerne, og med sin veltilrettelagte distante giftighed er denne del bogens mest vellykkede.
Historien om ægtemanden, praktikanten og cigaren er lagt ind i en meget større historie om et højre-netværk, der ustandselig lokker Clinton-parret i baghold. De mennesker, Clintons bringer med fra guvernørtiden i Arkansas, bringes
i miskredit, så en nær ven, advokaten Vince Foster, tager sit liv – hvorefter en ny undersøgelse sættes i gang, som skal bevise, at Clinton-parret myrdede ham for at gøre ham tavs...
Der ryddes kort sagt op i venskaber og naivitet. Og endelig sætter ’fjenden’ det angreb ind, der skal skille ægteparret ad: afsløringen af Lewinsky-affæren og den senere rigsretssag mod præsidenten for at lyve om den, selv om han med rette kunne mene, at det ikke kom offentligheden ved. Statsmænd har ofte elskerinder, men ramler normalt ikke ind i en opinion, der med himmelvendte øjne lader, som om dette er ganske uhørt i historien.
Men kan en politisk bog sælge den million eksemplarer, det amerikanske førsteoplag er trykt i?
Selvfølgelig ikke. Lewinsky-historien vil dog skuffe husarer af alle køn, her er ikke meget sæbeopera at skumme rundt i.

Kønspolitisk standard
Hvis bogen bliver en bestseller, vil det sikkert blive for sin ’tredje’ historie, den om et moderne ægteskab: for Balladen om Bill og Hillary har sat en ny kønspolitisk standard ved at vise, at der kan blive plads til både manden og konen karrieremæssigt – og samtidig til et barn og verdens højeste embede...
Måske holdes ekspræsidentens og senatorens ægteskab i dag sammen af politik og håbet om otte år til i Det Hvide Hus. Men fælles interesser siges jo at være sundt, og bogens mange familiefotos udstråler ægte varme.
Man tror faktisk på Hillary, når hun skriver: »Alt, hvad jeg ved, er, at ingen forstår mig bedre, og ingen kan få mig til at le som Bill. Selv efter alle disse år er han stadig det mest interessante, energigivende og levende menneske, jeg nogensinde har mødt. Bill Clinton og jeg indledte en samtale i foråret 1971, og mere end 30 år senere taler vi stadig sammen.« (Min overs. mlk)
Ægteskabets overlevelse er med andre ord i høj grad ’in character’: Hvis man gør op, om man vil have en interessant mand, inklusive fejl og skandaler, eller slet ikke, ja, så har Hillary truffet sin beslutning. Omvendt har Bill jo heller ikke skiftet fruen ud med en fiks og kvik 35-årig stjerneadvokat, en Hillary
Light... Så fjenderne fik ikke held til at tage det ægteskab fra dem, der tilsyneladende har været en styrke for dem begge.
I filmen Primary Colors – også om Clinton-tiden – viser næstsidste scene en ung kampagneleder, der beslutter sig til at forlade kampagnen kort før præsidentvalget efter at have dækket over sin kandidats utroskab og andet snask.
»Det mener du ikke!« siger en vantro John Travolta med Bill Clintons hæse stemme. »Se mig i øjnene, og sig, at du ikke tror, at jeg med alle mine fejl er bedre end de andre. Og jeg kan blive valgt.«
Ja, det er ikke nok at ville alt det rigtige. Man skal også vælges i et land, hvor magten er umenneskeligt stor, og hvor den clintonske sundhedsreform røg på gulvet, blandt andet fordi amerikanerne tror, at offentlig sygesikring er en form for kommunistisk magtovertagelse.
Men præsident eller ej: Hillary Rodham Clinton har bevist, at meget kan lade sig gøre, hvis man virkelig vil. Og vil betale prisen. Men det behøver man strengt taget ikke læse hendes bog for at få at vide.

*Hillary Rodham Clinton: Living history. 562 s., ib., ill. 299 kr. Headline
*Levende historie. Oversat af Frank Esmann og Dorte Egbert Nielsen. 548 s., 298 kr. Peter Asschenfeldts nye Forlag. Udkommer i dag
*DR-tv bringer søndag aften Frank Esmanns interview med Hillary Clinton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her