Læsetid: 2 min.

Ekspert i drab

Den franske thriller ’Stenkoncilet’ er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt på den. Trods sine mangler.
7. juni 2003

Ny bog
Den franske polar – som kriminal- og detektivromanen kaldes på de kanter – har det ganske fint for tiden. Pierre Magnans historiske thrillere luner sig på stribevis af bestseller-lister, mens de afdøde herrer Jean-Claude Izzos og Jean-Patrick Manchettes noir-trilogier om henholdsvis Marseille og Paris på det seneste er blevet oversat til både begejstrede læsere og anmeldere flere steder i verden. For nu blot at nævne tre uomgængelige navne.
Herhjemme må vi dog kigge langt efter de to sidstnævnte. Til gengæld kan vi glæde os over, at polar’ens nye gulddreng er blevet bemærket af danske forlæggere. Efter en kalorielet debut slog Jean-Christophe Grangé i 1998 igennem med De blodrøde floder, en makaber og velturneret historie om et umage strømerpars voldsomme strabadser i en lille malerisk universitetsflække i de franske alper.
De blodrøde floder blev til en succesfuld film, hvorefter Grangé kastede sig over manuskriptet til sidste års franske celluloid-hit Vidocq. Resultatet skubbede ikke blot Gérard Depardieu tilbage i sit fags respekterede selskab, men understregede også den 43-årige forfatters træfsikre evner for at jonglere med thrillergenrens konventioner.
Alt dette blot for at understrege, at det er med tilbageholdt åndedræt, man går i krig med Grangés tredje roman, den murstenstykke Stenkoncilet, der foreløbig er solgt i over 500.000 eksemplarer i hjemlandet og oversat til fjorten sprog, deriblandt altså dansk.

Hårdkogt og klichefyldt
Da den 30-årige enlige videnskabskvinde Diane Thiberge adopterer en asiatisk dreng ændrer hendes liv sig for stedse. Første opdager hun, hvad kærlighed er. Da drengen dernæst kommer ud for en ulykke, og den tyske akupunktør, der helbreder ham, bliver myrdet på bestialsk vis, begiver hun sig ud på en dramatisk rejse fra Europas hovedstæder til Mongoliets ødemark for at opklare, hvad der ligger bag den spegede sag. Hvad der truer hendes søn.
Stenkoncilets styrke er langt hen ad vejen også dens svaghed. Den hæsblæsende og hårdkogte handling, der bringer os den halve verden rundt, stopper kun sjældent op for at udforske sine spændende miljøer. Den slags har Grangé ellers netop vist, at han er mand for både i De blodrøde floder og i sit ’fritids’-job som reportagejournalist.
Personerne læner sig ligeledes faretruende op ad genrens klicheer. Ikke mindst Diana, der bærer rundt på et traume af den slags, der dagligt pryder tabloidavisernes overskrifter, og naturligvis har dyrket martial arts på et niveau, hvor ikke engang Hollywoods fiktive helte ville kunne være med.
Disse indvendinger til trods er Stenkoncilet svær at lægge fra sig, når man først er begyndt på den. Grangé har blandet en kulørt og eksplosiv sommer-spændingscocktail, der nok skal få fans af polar’en til at glemme alt omkring sig – og for en stund også, at hverken Izzos Total Khéops eller Manchettes La Position du Tireur Couche er blevet oversat til dansk.

*Stenkoncilet, af Jean-Christophe Grangé, oversat af Catrine Werchmeister, Rosinante, 431 sider, 329 kr. ISBN 87-621-0325-3. Udkommer den 15. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu