Salmebogen
Det er den hollandske bogtrykker Jongbloed, der har fremstillet den friske udgave af Den Danske Salmebog, den 15. i rækken af autoriserede danske salmebøger. Ungt blod, det lyder da dejligt, og der er da også meget at glæde sig over i dette resultat af et kommissionsprojekt, som har strakt sig over næsten et årti og ved siden af arbejdet i hovedkommissionen med Københavns bisp, Erik Norman Svendsen, som formand også har omfattet mindre underudvalg inddelt efter århundreder eller med særligt ansvar for bønner, musik og bibelske salmer.
Blodtransfusionen kan bl.a. mærkes derved, at H.C.Andersen er kommet med, samtidig med at vi er sluppet af med en hel stribe af 1800-tallets mest ubehjælpsomme præsteprodukter. Vigtigst er imidlertid de to typer fornyelse, som kommissoriet indeholdt, nemlig for det første, at tidligere tiders salmetekster skulle gengives i en så oprindelig form som muligt, og for det andet at salmebogen skulle indeholde tekster fra vor egen tid, det 20. århundrede, helst salmer, som kunne dække huller i kirkeåret, og salmer, der nyfortolkede eller nyformulerede tidligere anvendte tekster.
Jesu sveddråber
Den historiske foryngelseskur er især kommet Brorson og Kingo til gode. Førstnævntes intime juletidsmeditation »Mit hjerte altid vanker« (nr. 125 i den nye udgave) har eksempelvis fået tilført en strofe, der bygger tematisk bro fra fødslen den hellige nat til den syngendes situation:
Du mørke stald skal være
mit hjertes frydeslot,
dér kan jeg daglig lære
at glemme verdens spot;
dér kan jeg bedst besinde,
hvori min ros består,
når Jesu krybbes minde
mig ret til hjerte går.
Endnu mærkbarere forekommer den nye respekt for mestrene i omgangen med Kingo. Hans storladne passionsdigt »Over Kedron Jesus træder« (181) er vokset fra seks strofer til otte, hvoraf den sidste er ført tilbage til originalens sprogdragt:
Når jeg som et blomster visner,
når jeg fældes skal som hø,
når at blodet i mig isner,
når jeg dåne skal og dø,
når den kolde sved går ud
af min ganske krop og hud,
da min Jesu svededråber
for min sjælefrelse råber.
Her var 53-udgaven anderledes forsigtigpersfrom, her stod der i linjerne fem-otte:
når mit hjerte stille står,
når mit øjes lys forgår,
da skal jeg i dødens våde
finde salighed og nåde!
Andre Kingo-tekster, som man nu har vist behørig respekt såvel antikvarisk som poetisk, er »Far, verden, far vel« (614-615) der simpelt hen bringes i dobbelt version, og »Sorrig og glæde« (46), som nu for alvor klinger af forfatteren, med alt hvad dertil hører af bogstavrim, klang og kropsnær barok.
Tørhed og tomgang
105 af de salmer, der var i den gamle salmebog, er gledet ud og har givet plads for 142 nytilkomne tekster. Af salmebogens i alt 791 numre er 117 hentet inden for de sidste 100 år. Derved har kommissionen lukket op for selv de nulevende psalmister, skønt det kun alt for tydeligt mærkes, at Herren i snart mange år har nægtet at lade en magtfuld kirkeskjald fødes og virke iblandt os.
Domprovst K.L.Aastrup (1899-1980), som i det nu gamle udvalg bl.a. var repræsenteret med »Herrens kirke er på jord« (nu 352) og »Gør dig nu rede, kristenhed« (362), er nået op på 21 numre; men mange af dem skal fylde huller ved prædiketekster, der før gik rundt og savnede salme, og skal man spå Aastrup en fremtid i den fælles kirkelige sang, bliver det nok højst i kraft af »Hvad mener I om Kristus« (54) eller »Så vældigt det mødte os« (400), omend disse begge præges af hans tendens til tørhed og askese i ordvalg.
I lidt sødladen forlængelse af traditionen fra Grundtvig finder vi Helsingørs fhv. biskop Johannes Johansen (f. 1925), hvis oftest enkle, men nemme vers hævdes at være sunget ind rundtom hos kirkefolket, f.eks. ved bryllup (706: »I blev skabt som mand og kvinde«) eller aftenstide (787: »Du, som har tændt millioner af stjerner«). At sognepræst Holger Lissner (f. 1938) har fået 11 oversættelser og seks egenhændigt tilvirkede tekster med, må skyldes pres fra FDF, for det er visselig ikke poetisk kraft, der præger hans til tomgang grænsende hymner.
Spekulanter rimer på tanter
Så er der unægtelig mere djærvhed over Hans Anker Jørgensen
(f. 1945, studenter- og sognepræst i København). Han havde i år 2000 en enkelt salme med i udkastet fra kommissionen, men nu har de åbenbart skiftet smag og fattet godhed for hans nok så bastante politiserende forkyndelse (260: »Du satte dig selv i de nederstes sted«), ligesom de vel må have ment, at skulle vi have moderne snak, måtte det blive med eftertryk, som når der skal synges til Helligånden at:
Uden dig har kolde spekulanter skabt en hverdag uden lys og luft, uden tid til børn og gamle tanter, uden fuglesang og blomsterduft.
Det er så enkelt, at det går hen og bliver banalt. Den hjemmeskrevne konfirmationssang er lige om gadehjørnet, men det er garantrisse også meningen, og når Jørgensen beder en nutidig bøn: »Min ven, så bliv min Gud og arbejdsgiver«, hører man klapsalverne fra socialdemokrater, der bruger menighedsrådet som springbræt til kommunalbestyrelsen og, hvem ved, Folketinget måske.
En overraskelse i forhold til det udkast, der for tre år siden gik rundt til høring, er Hans Anker Jørgensens nyskrevne »Hvad er det at møde den opstandne mester« (249), som smukt, enkelt og skridt for skridt går hele vejen med Jesus ind i den enkeltes virkelighed. At 1990ernes salmedebat også har haft indvirkning på forfatterne, viser et bidrag af Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934), »Du fødtes på jord« (69), som siden salmen blev skrevet, tilbage i 1984, mindst to gange er blevet ændret.
Det har gjort dens kædeformede komposition anskuelig og skabt en mere end hæderlig salme. Derimod har jeg stadig meget svært ved at tage hendes passionsdigt »Så bøjed den dødsdømte nakken« (188), en inderlig fortænkt og overkringlet tekst, hvis billeder helt enkelt ikke er foldet folkeligt ud. Man må trøste sig med, at den næppe vil blive sunget øst for Storebælt:
Så bøjed den dødsdømte nakken,
de slæbte ham nådesløst med.
Han bar selv sit kors ud mod bakken,
der lå på et gudsforladt sted.
Sidste linje er glimrende fundet, men Golgata og Dyrehavsbakken står altså rigtig skidt til hinanden.
Jørgen Kjærgaard tager da også forbehold over for denne salme i sin tobinds Salmehåndbog, hvori det rigtigt hedder, at nr. 188 er »konfliktfyldt«. Den åbner sig vanskeligt for kollektiv tolkning og har »en tvetydig symbolik«. Jamen hvorfor kom den så med? må man spørge, når nu andre af Lisbeth Smedegaard Andersens salmer såsom »Blåt vælded lys frem bag skyers skred« (131) og »Med thomaskravet står vi her« (248) overbeviser selv på trods af hendes hang til det sirligt overbroderede.
På hellig grund
Kjærgaards opgave har vitterlig ikke været nem. Som medlem af kommissionen bærer han et medansvar for helheden. Derfor kan han kun antydningsvis hidsætte et forbehold, som når han lader Lars Busk Sørensen (f. 1930) kommentere nr. 331, »Uberørt af byens travlhed«, efter sigende lavet på skemaet fra »Mandalay« og vel sagtens kun sangbar og slugelig i kraft af Klaus Brinchs medrivende melodi. Omkvædet om kirken slutter: »og da føler vi en stund, / at vi står på hellig grund, / og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund«.
Det selvsmagende og selvoptagne 20. århundrede har rejst sig et varigt minde i den danske kirke.
Her skal føles og flæbes, og helst reflekteres mindst muligt...
Om samme digters havhymne »Nu står der skum fra bølgetop« (731) oplyser kommentaren, at den er taget med, »fordi den er en nyere efterårssalme«.
Det er kirkepolitisk diplomati af første klasse, men salmehåndbogen bliver immervæk et meget nyttigt redskab med sin grundige genrehistorie og sine poet-biografier, lige fra Frans af Assisi til den lige så naturglade Jørgen Gustava Brandt (f. 1929), hvis lovsang »Tænk, at livet« (14) har fået en fremskudt placering, som i øvrigt pinsehymnen » !«. Den slår man fra nu af op på inden »I al sin glans« (290). Godt pumpet, ikke sandt, af nutidens unge blod!
Ovenstående overvejelser kunne suppleres med flere endnu. Den lange diskussion er først lige begyndt. Lad mig til slut slå fast, at salmebogen brugsmæssigt set er blevet mærkbart forbedret. Et passende lavt antal sproglige og bibelrelaterede noter er sat, hvor de hører hjemme, nemlig dér, hvor du undrer dig. Registret er flyttet om bagi, så man ikke ligesom før skal sidde og fedte efter det mellem sangene og så tekst- og bønnebogen. I dennes bønner har man endvidere ændret ombrydningen, så de adskiller sig fra epistlen og evangelieklippet, og der er ofte indført valg mellem lange og korte kollekter.
Aller-allersidst i både standard- og paperbacksalmebogen står Fadervor (i hele to versioner) og trosbekendelsen. Så er de lette at finde og minder samtidig om, hvor og hvordan det hele begynder. Til gengæld har Jongbloed & His Danish Partners i paperbacken nedforstørret skriften til en grad, der gør salmerne svære at læse, og det er måske rigtigt, som to fynske præster klager, at selv kirkeversionen for mange ældre kan blive lige så svær at tyde som den nederste linje hos lægen, De véd nok, den, hvor der står: Centraltrykkeriet, Århus.
Øjne, I er lykkelige, hvis I skelner salmens ord.
*Den Danske Salmebog. 1440 s. Det Kgl. Vajsenhus Forlag. Fås i lærred til kr. 225,00, i luksusversion til kr. 470,00. i paperback til kr. 135,00, i kirkeversion til kr. 225,00 samt med stor skrift (samme pris) og som lomme- og konfirmandsalmebog.
*Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II. Bd. I: Salmehistorie. Med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002. 601 s. Ill. Bd. II: Salmekommentar - til salmerne i Den Danske Salmebog 2002. 730 s. Ill. ISBN: 87-7524-130-7. Samlet pris kr. 598,00.
