Læsetid: 3 min.

Det lange, seje træk

Bekymringer, betænkninger og syv år for Ib Mossin i en kommission, der blev opløst – og sejrede
5. juni 2003

Ny bog
Ib Mossin som trækkerdreng på forsiden af Hans Sode-Madsens bidrag til de udgivelser, der tilsammen udgør Magtudredningens Samlede Værker. Og hvad har dette skuespillende ikon fra 50’ernes danske film så med magt at gøre? Fotoet er fra Johannes Allens og Lau Lauritzens film, Farlig Ungdom, fra 1953, der også har lånt titel til denne kioskbasker af en forside til en afhandling, hvis undertitel er mindre fancy: ’Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen 1945-70.’
En bekymring efter krigen var, at storbyen lokkede ungdommen fra landet til sig, og her risikerede de at »komme ud i noget snavs« eller bare at hænge på gadehjørnerne i stedet for at foretage sig noget fornuftigt. Derved blev det en farlig ungdom, der måtte hjælpes på rette spor – uddannelse, arbejde, ægtefælle, børn. Sode-Madsen kalder det den bagudrettede fremtid – altså opsamling af de dyder, der var almindelige før krigen for at genbruge dem.
Samtidig gjorde en ny ungdom krav på at blive taget alvorligt på en ny måde. Havde repræsentanter for den ikke udført det farlige arbejde i modstandsbevægelsen? Kunne man lave jernbanesabotage, kunne man vel også have krav på valgret. 50.000 unge gik i fakkeltog til Christiansborg i maj 1945 for at markere sig. »I skal ikke blive glemt,« sagde statsministeren i sin tale.

Intelligensreserve
Der blev nedsat en ungdomskommission, hvor snart sagt alt, hvad der kunne krybe og gå af ekspertise, ungdomspolitikere, embedsmænd, osv. sad med under højskoleforstanderen Hal Kochs ledelse, der dog mere og mere fandt sted af pligt end med glæde, noterer forfatteren sig. Kommissionen sad og sad og sad og snakkede og snakkede, og efter syv år blev den opløst – uden at have nået de store resultater, bortset fra at valgretsalderen blev nedsat. Syltekrukke eller belønning, spørger Sode-Madsen, men svaret er, at belønningen kom senere.
Kommissionen, hvis opbakning gik på tværs af partierne (»Vi vil vinde freden,« proklamerede Konservativ Ungdom), udtænkte store tanker om mere uddannelse, demokratisering af uddannelse og om kollegier og boliger til unge – altsammen dog især under inspiration fra socialdemokratiske unge. Intelligensreserve var et nyt udtryk, der opstod.
Således erindres man om, at SU, Statens Uddannelsesstøtte, ikke er noget, der eksisterer ved en naturlov, men noget, der måtte plantes, forberedes og slås et slag for, selvom den indebar den risiko, at børnene blev klogere end forældrene og fjernede sig fra dem. Der var i årene efter krigen ikke råd til de store armbevægelser. Derfor var det, at kommissionen blev nedlagt. Den havde gjort sit arbejde og kunne gå. Senere, da nationaløkonomien blev bedre, kunne store dele gennemføres. Demokratiets mølle malede langsomt – med konflikter mellem ministerielt ansatte og kommissionens øvrige – men den malede.
Fritiden skulle også, apropos Ib Mossin, være meningsfuld. Direktøren for Statens Filmcentral frygtede, at tegneserier og amerikanske gangsterfilm havde en ødelæggende indflydelse på ungdommen.

Gruelig meget bøvl
Hans Sode-Madsen har bygget sin udredning op som en Hammerich’sk krønike efter et dygtigt dyk i dokumenterne og samtaler med relevante personer. »Onsdag den 9. maj var Erik Haunstrup Clemmensen til aftenkaffe hos overretssagfører Knud Dahl i Sølvgade i København,« lyder det i prologen. Spændingsskabende? Bogen er lettere læselig end så mange andre afhandlinger – tak for det – men næppe til et særlig stort publikum. Hvad fortæller den os så om magtens veje, som vi ikke vidste? At først må en kommission gå grueligt meget bøvl igennem, men at det betaler sig at indkalde og høre alle parter, før store beslutninger tages? I relation til den siddende regering er den i så fald nærmest kontroversiel, men det er et spørgsmål om fortolkning.
Et tvivlspunkt er, om fakkeltoget virkelig havde så afgørende en betydning for en udvikling, der måske var kommet alligevel – den lå vel i tiden, som det også skrives et sted af Hans Sode-Madsen, der under alle omstændigheder har fået kortlagt en periode, der rummer nogle af rødderne til den ungdomskultur og -dyrkelse, der opstod sidst i 50’erne, og som fanden tog ved i 60’erne og fremefter, hvor den sejrede ad helvede til.

*Hans Sode-Madsen: Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og ungdomskommissionen 1945-70. 242 s. Ill. 228 kr. Aarhus Universitetsforlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu