Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Poet på æselryg i skræk og skønhed

H.C. Andersens rejser og lejlighedsvers
Kultur
30. juni 2003

Ny bog
Paa en hæslig Kiste af en Vogn, der ved sin Støden bragte Hjertet til at danse Solo, rullede vi bort fra det drøvelige Slangerup.« Sådan lyder det i den allerførste rejseskildring fra H.C. Andersen hånd, da han fulgte med rektor Meisling, der 1826 flyttede fra Slagelse til Helsingør. Et brevfragment, der nok viser den vordende students livlige øjne, men også den ungdommeligt overbroderede stil, hvor både litteratur og mytologi er med i bagagen. Rejsevognen er et fast tema i den vidt berejste digters oplevelser, et ubekvemt, langsommeligt, farligt redskab, men også mødested med både besværlige og interessante mennesker. Han foretrak livet igennem gerne vejen til lands frem for til vands, hvor søsygen dog aflokkede ham skønt klingende, rædsomme toner.
De lyder allerede i en »Dagbog paa en Sommer-Udflugt 1829«, hvor skibet rundede Stevns Klint undervejs mod den større klint på Møn, der i øvrigt ikke stod mål med hans forventninger. Derimod væltede Køge Bugts sorte bølger sig som uhyre kæmpehøje mod skibet og overstænkede de blege ansigter. Søsygen som stort virtuosnummer finder man dog under hans sene rejse, Et Besøg i Portugal 1866, hvor den mægtige hjuldamper pløjer sig gennem Biscayen mod Bordeaux.
Alt dette og meget mere kan nu læses i Erik Dals udgave af Andersens Rejseskitser, besørget for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med en grundig efterskrift og nyttigt noteapparat. De tidlige tekster er mest hentet fra tidsskrifter frem til 1835, rejse til Rhinen og Rom, Med en lidt kunstig begrundelse er Billedbog uden Billeder medtaget; det er her ikke Andersens, men månens fiktive rejser, det gælder. Yderligere er den allerede med i syvbindsudgaven af Romaner og Rejseskildringer, hvor til gengæld Portugal-bogen ikke figurerer. Den er her hovedstykket efter nogle korte skitser fra Svejts, Tyskland og besøget hos Dickens.
Vejen går fra Bordeaux til Madrid med vogn, der om natten »hoppende slingrede hen over Hul og Stene, hvert øjeblik var den ved at vælte, at dette ikke skete, at vi ikke brak en Arm eller et Been, hører til det Vidunderlige.«
Dertil kom den stadige, heller ikke dengang ganske ubegrundede frygt for røvere. Hans skrækfantasi var overalt parat, f.eks. da han skulle barberes i Burgos, omgivet af skæggede folk og håndteret af barberens løglugtende fingre. Tanken faldt på en landsmands uhyggelige skildring af en barber i Terracina. En fortælling af Ludvig Bødtcher.

VIP-rejsende
Som rejsende blev Andersen ellers behandlet som en ganske selvfølgelig VIP. Han logeres uden for Lissabon hos den danske konsul
O’Neill, hvis sønner han kendte hjemme fra Danmark. Overalt introduceres han i de bedste kredse, kongelige inklusive. Og de søger for det hele med lange og korte udflugter, rideture i bjergene på hest og æsel. Han har møje med at tøjle sit æsel, der vejrer en aseninde og stejler og udstøder forfærdelige hyl. Han oplever imidlertid en skønhed, som ikke kan skildres i ord, men han giver ikke op, og mellem referater af fordums grusomheder på steder lykkes det ham at gengive magiske øjeblikke i naturen, en kirkegang i den store, fremmede gudsnatur. Følelsen bliver til ord, der bliver til vers. En god time tog sejladsen over Tejo-flodens munding, den man i dag passerer på få minutter over broen. Meget nåede han endda, men ni måneder varede rejsen da også.
Inden bådrejsen tilbage tilbringer han et par dage på hotel i Lissabon i halvmørke stuer, »hvor jeg ikke fik Besøg af en eneste Bekjendt«. Dem var der heller ingen af på damperen, hvor han til gengæld med nogen skepsis syner det brogede folkeliv og i rædsel tilbringer nætter i salonen uden at turde betro sig til luksuskahytten i bunden. Tanken om veninden Henriette Wulffs død i skibsbranden på vej til Amerika, sidder i ham. Han styrter ud til rælingen og ser:
»Hvilken Pragt, hvilken Storhed! Hele det rullende Hav lyste som Ild; de store Bølger væltede med phosphorisk Glands. Det var som gled vi over et Ildhav. Jeg blev saa overvældet af den hele Herlighed, at Dødsangesten i samme Nu forsvandt.«
Et fremragende psykologisk og æstetisk trick.
Portugalskildringen når generelt ikke op i højde med den tidligere Spaniens-bog, men har sine uovertrufne øjeblikke.
Det tilstundende 200-års jubilæum trækker snartsagt hvert eneste kalenderblad ud af Andersens gemmer. Hver stump papir fra Andersens hånd har interesse! citerer Jørgen Skjerk Paul V. Rubow for at have sagt. Det har Skjerk lagt sig på sinde, idet han i en lang række skrifter gennem 30 år på privatbasis har udgivet ukendte skriverier af den forgudede digter.
For et par år siden leverede Johan de Mylius H.C. Andersens Samlede Digte. Men Jørgen Skjerk har fundet alt det frem, som ikke kom med i Samlede Skrifter og har nu lagt det meste frem hen over mere end 600 sider. Det allermeste er lejlighedsdigte, desuden vidtløftige kommentarer til digte, der ikke er med her, men står andetsteds. Et notat fra Andersen om et af digtene lyder:
»Behandlingen kunde være bedre, men der var ikke Tid; De veed ikke hvor jeg plages, saa beder man mig om en Jægersang, saa en Bryllupsvise, saa en Ode-Aria og jeg veed ikke hvad; nu vil de jeg skal lave Sørgesange, én Gang om Ugen maa jeg give et Lejlighedsvers.«
Og her er de så. Udgivelsen er kun morskabslæsning for de sofistikerede, et skrift måske mest for de lærde, som Skjerk selv siger. Dvs. såre nyttigt, praktisk og tidsbesparende for dem, der søger fuld besked, ikke mindst om biografiske forhold. Man er sådanne samlere tak skyldig.

*H.C. Andersen: Rejseskitser. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Erik Dal. 333 s., 160 kr. Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs klassikerserie/
Borgen.

*H.C. Andersen: Digte der ikke kom med i eventyrdigterens Samlede Skrifter. Udvalgt og kommenteret af Jørgen Skjerk. 613 s., 550 kr. Skjerk, Tagensvej 253, 2. 2400 Kbh NV

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her