Læsetid: 3 min.

Den største slyngel

Bernard Henri-Lévy har efterforsket mordet på den amerikanske journalist Daniel Pearl. Den virkelig skyldige er: Pakistan
23. juni 2003

Mandagsbog
I februar 2002 gik billederne af halshugningen af Daniel Pearl verden rundt. Den jødisk-amerikanske journalist ved Wall Street Journal blev under en reportage kidnappet af en gruppe islamiske fanatikere i Pakistan. De gruopvækkende billeder skabte stor medieomtale; gerningsmanden – en islamisk fundamentalist – blev fundet og dømt til døden. Og dermed var historien tilsyneladende slut. Den almindelige mening var, at Pearl var død, fordi han var jøde og amerikaner på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Dén forklaring køber forfatteren og journalisten Bernard-Henri Lévy imidlertid ikke. Han har brugt et år på at efterforske mordet på Daniel Pearl. I en ny bog genfortæller han historien, bygget op om konfrontationen mellem Daniel Pearl og hans morder Omar Sheikh.
Det er en fortælling, der fører vidt omkring: Karachi, London, Sarajevo, Dubai, Kandahar, Los Angeles. Netværket af det, Lévy kalder »Guds galninge« er vidt forgrenet.
Dels har Bernard-Henri Lévy talt med venner og bekendte til Pearl, og tegner herigennem et potræt af en idealistisk journalist i sandhedens tjeneste, som er det mindst interessante i bogen.
Hvad derimod er rigtigt interessant og overbevisende er det billede, Bernard-Henri Lévy tegner af et verdensomspændende netværk af islamistiske terrorister, der har Pakistan som omdrejningspunkt.
Her kan selv tidligere terrordømte bevæge sig frit rundt – og oven i købet i fuldt dagslys pleje omgang med landets økonomiske og politiske elite.
Bernard-Henri Lévy efterforskede sagen under påskud af at skrive noget så harmløst som en ’roman’ om Pearl. Det har smittet af på skrivestilen. Bogen kan næsten læses som en kriminalroman.

Fakta og fiktion
Flere steder beskriver Bernard-Henri Lévy da også begivenheder og tanker, han i sagens natur ikke kan kende til. Hvilket dog ikke er så problematisk, som det måske lyder, for forfatteren fortæller omhyggeligt, hvornår han beskriver hårde facts og hvornår han gætter på, hvordan tingene må være foregået.
Det mest overraskende i Lévis bog er beskrivelsen af Paktistans efterretningsvæsen – en slags stat i staten – der opererer selvstændigt og i tæt samarbejde med islamiske organisationer, blandt andet al Qaeda.
Bogen indeholder en fyldig beskrivelse af en række større og mindre islamistiske organisationer, som har kontakter overalt i verden. Der er tale om en række grupper, som traditionelt konkurrerer med hinanden. Men som i stigende grad kan samarbejde, når det gælder.
Dét er, ifølge Lévy, hvad mordet på Daniel Pearl viser: At hvis blot sagen er vigtig nok, så kan disse organisationer koordinere indsatsen. Bortførelsen af Pearl blev netop ikke som traditionelt foretaget af en organisation, men af flere. Hvorfor det ikke er så nemt endda at svare på det spørgsmål, som også er bogens titel: Hvem dræbte Daniel Pearl? Hvem stod egentlig bag, hvem bestilte mordet. Endnu sværere bliver det derfor også at besvare spørgsmålet: hvorfor?
Men netop samarbejdet mellem flere organisationer bruger Bernard-Henri Lévy til at påvise, at Pearl må have vidst noget, som for alvor var ubekvemt for islamisterne. At Pearl var en stor fisk, med andre ord.

Efterretningstjenesten
Det er muligt. Hvad Lévy i hvert fald får sandsynliggjort er, at det pakistanske efterretningsvæsen må have vidst, hvad der foregik – hvis de ikke ligefrem direkte eller indirekte stod bag bortførelsen. Måske har Pearl været på nippet til at afsløre de lidt for tætte forbindelser mellem terrorister, efterretningsvæsen og regering. Bernard-Henri Lévy mere end antyder, at præsident Musharraf har spillet dobbeltspil i Pearl sagen. Ligesom i øvrigt i forhold til sit påståede opgør med al Qaeda, som i følge Lévy har været en skinmanøvre. Der tegnes således et forstemmende billede af et land, hvor man siger et, men gør noget andet. Hvilket får Lévy til at konkludere:
»Jeg siger, at Pakistan er den største slyngel blandt vor tids slyngelstater. Jeg siger, at der mellem Islamabad og Karachi er ved at opstå en sandt sort hul, i sammenligning med hvilke Saddam Husseins Bagdad fremstår som et lager for forældede våben,« skriver Lévy. Han er overbevist om, at der er folk bag Pakistans atomprogram, der er mere end villige til at hjælpe organisationer som al Qaida til atomvåben. Og han vurderer, at det måske var dén historie, Pearl var på sporet af – og som kostede ham livet.

Hvem dræbte Pearl?
*Bernard-Henri Lévy: Qui a tué Daniel Pearl. 538 s., 20 euro. Grasset

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu