Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Teenage-troldmand i knibe

Hemmelighederne er mange i den femte bog om Harry Potter, hvor han får sit første kys og igen må kæmpe mod Voldemort. Det er spændende, morsomt og lidt langtrukkent
Kultur
23. juni 2003

Der er gået tre år, siden vi sidst hørte noget til verdens mest berømte troldmandslærling, Harry Potter.

Men i Potter-land – og følgeligt J.K. Rowlings bøger – er der kun gået nogle uger, siden han mødte den onde troldmand Voldemort i en kamp på liv og død og overlevede, men måtte se sin skolekammerat Cedric dø for Voldemorts hånd.

Oplevelsen har mærket den nu 15-årige Harry, som ikke er glad for at skulle tilbringe endnu en sommer hos sine ubehagelige muggle-slægtninge, Dursley’erne, som hader alt, hvad der har med troldfolk at gøre.

Ingen vil fortælle ham, hvad der foregår i den for mugglere (ikke magiske-mennesker) skjulte troldmands- og hekseverden, ikke engang Ron og Hermione, hans venner fra Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab, eller Harrys gudfar, den eftersøgte troldmand Sirius Black. Og slet ikke Hogwarts venlige, men magtfulde rektor, Albus Dumbledore, der om nogen har beskyttet Harry, siden Harrys forældre blev myrdet af Voldemort for 14 år siden.

Så Harry henslæber en begivenhedsløs sommerferie hos sin tante Petunia, onkel Vernon og fætter Dudsley, mens han spekulerer som en gal på, hvorfor ingen vil fortælle ham noget. Men så sker der noget...

Eksamenstid

Sådan begynder J.K. Rowlings Harry Potter and the Order of the Phoenix, den seneste og femte bog om Harrys eventyr, som udkom på engelsk i lørdags.

Bogen, der udgives i et svimlende førsteoplag på 13 millioner eksemplarer, er en længe ventet opfølger til de første fire bind om Harry Potter.

Hver bog dækker et skoleår på Hogwarts, og vi har fulgt Harry, fra han var en usikker 11-årig dreng, som lige havde fået at vide, at han var ud af troldmandsslægt, til han som 14-årig stirrede døden i øjnene.

Nu, som 15-årig, oplever han den første, forvirrende forelskelse, og sammen med sine venner må han atter bekæmpe Voldemort, der er tilbage stærkere end før og i færd med at rekruttere troldmænd og hekse blandt sine gamle tilhængere.

Harry finder også ud af meget mere om sine forældre, sin gudfar og det hemmelige broderskab, titlens Føniksorden, som er stiftet for at bekæmpe Voldemort, beskytte Harry og overbevise en vantro troldmandsverden om, at Voldemort, han-som-ikke-må-nævnes, stadig lever. Inklusive Ministeriet for Magi, der prøver at så tvivl om både Harry og Dumbledores troværdighed i et urealistisk håb om, at problemet Voldemort bare går i sig selv.

Voldemort, piger og gemen bagvaskelse er dog ikke Harry, Ron og Hermiones eneste problemer. Som femteårselever på Hogwarts skal de også til eksamen ved skoleårets afslutning. Hovedbrudene er mange, og lektierne tårner sig op, efterhånden som tiden nærmer sig.

Det første kys

J.K. Rowling har en del, hun vil nå i Harry Potter and the Order of the Phoenix, og antallet af sider når op på 766. Det er lidt af en mundfuld, som det tog denne anmelder 12 timer at komme igennem, og indimellem føler man, at handlingen går i tomgang.

Hun er opsat på at demonstrere, at Harry for alvor er blevet teenager med alt, hvad dertil hører af temperament, arrogance og følelsesmæssig usikkerhed. Harry er vred, meget vred, i store dele af bogen, hvilket bliver lidt anstrengende midtvejs, hvor man gerne havde set ham udvikle sig mere som person.

Men det er bestemt både skarpt iagttaget og følsomt og humoristisk beskrevet, når Harry har sit første intime møde med det modsatte køn. Som da han får et kys af den smukke Cho, men stadig ikke kan greje hendes følelser for ham: »That’s what they should teach us here, he thought, turning over on to his side, how girl’s brains work ... it'’d be more useful than Divination, anyway ...«

Naturlig udvikling

Rowlings sprudlende fantasi og evner som vittig og engagerende fortæller fejler ikke noget, hvilket man kan opleve i et kapitel om troldmandshospitalet St Mungo’s, hvor det er healere og ikke læger, som behandler de meget besynderligt syge og tilskadekomne troldfolk.

Godt fundet på og morsomt beskrevet er også bogens mange nye væsener og Hogwarts eksaminer, hvor Harry blandt andet skal op i Transfiguration: »At least he managed to Vanish the whole of his iguana, whereas poor Hannah Abbott lost her head completely at the next table and somehow managed to multiply her ferret into a fleck of flamingos, causing the examination to be halted for ten minutes while the birds were captured and carried out of the Hall.«

Begge afsnit viser, hvor god Rowling er til at tage for os velkendte situationer og vende dem til noget uventet og sjovt. Hvad nu hvis, er et spørgsmål, som hun ofte må stille sig selv.

Ingen tvivl om, at alle Harry Potter-fans vil overgive sig betingelsesløst til den nye bog, og jeg morede mig selv kosteligt undervejs. Bogen er dog mørkere og viser en anden, ikke så pæn, men såre menneskelig side af Harry Potter end de fire forrige bind.

Voksenlivet strammer sit greb om ham, og han må erkende, at han endnu har meget at lære om livet og sig selv. Harry har gode venner, der kan og vil hjælpe ham, men han må sande, at han står mere alene end nogensinde med sine følelser og de valg, han er nødt til at træffe, og som vil forme has personlighed.

Det gør ondt, men det er jo kun, hvad alle unge mennesker finder ud af, når de bliver ældre, og det er en af de ting, der gør J.K. Rowlings Harry Potter-bøger så læsværdige- – også Harry Potter and the Order of the Phoenix. Og så må der helst ikke gå tre år, før bind seks af de lovede syv kommer.

J.K. Rowling: Harry Potter and the Order of the Phoenix. Bloomsbury, 766 s., 199,75 kr. Kan fås hos Arnold Busck i København. Kommer på dansk fra Gyldendal 10. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her