Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Cooper fra Cooperstown

En amerikansk demokrat: Nu udkommer en roman fra dengang USA stadig diskuterede hvad USA skulle være
Kultur
17. juli 2003

Ny bog
Den amerikans forfatter James Fenimore Cooper, der levede fra 1789 til 1851, var revolutionens forfatter, født i året for den store franske revolution; og som voksen opholdt han sig flere år i Europa, især i Frankrig, der havde hjulpet
Amerika til uafhængighed fra englænderne i 1776, men også i Italien, Schweiz og Tyskland i 1820’erne.
Han havde ikke høje tanker om Europas demokratier, han mente, at regeringerne var de mægtiges private interesseselskaber, i modsætning til USA, der var demokratiets og fremtidens land.
I 1820’erne begyndte Cooper at skrive de såkaldte indianerromaner, hvor Pionererne var den første, skrevet i 1823, men handlingen foregår i 1793, og handler allerede om den revolutionære Coopers begyndende skuffelse over den fejlslagne amerikanske revolution.
Handlingen er henlagt til Coopers egen by Cooperstown, der ligger et par hundrede kilometer nord for New York.
I romanen hedder byen Templeton. Og romanen skildrer kampen mellem to juridiske systemer, Læderstrømpes vildmarksfrihed og dommer Temples moderne, bureaukratiske jura. Romanen ender med Læderstrømpes fordrivelse fra byen og hans flugt ud i ødemarken, hvor der i forvejen er mange lovløse, bortløbne slaver og indianere, som Cooper havde den største medlidenhed med, fordi deres undergang ifølge ham var uundgåelig. Ligesom Læderstrømpe kunne de højst trække undergangstimen ud, så længe der stadig var frie områder på prærien.
Fordrivelsen fra Cooperstown, rører ved hele Coopers ambivalens over for det amerikanske demokratis fødsel og fejludvikling. Han havde regnet med, at USA ville realisere den franske revolutions idealer, men i stedet så han det samme mønster, som i Europa: særinteressernes magt over friheden, misbruget af juraen og retten i urettens tjeneste, sådan som Pionererne viser det, når Læderstrømpe fordrives ud i ødemarken.

Amerikansk apokalypse
Cooper levede stadig i en periode af amerikansk historie, hvor den nationale identitet var skrøbelig, fuld af tvivl om, hvad Amerika var og skulle være.
Coopers romaner er derfor altid fulde af diskussioner om ret og uret, frihed og ufrihed, krig og fred og kapitalisme eller ej. Fordi udgangspunktet er revolutionen, der slog fejl, bliver Coopers romaner i stigende grad advarsler om en mulig katastrofe for USA, hvis landet ikke besinder sig på de oprindelige idealer.
Samtidig finder man en udpræget defaitisme hos ham, en oplevelse af en uundgåelighed i den amerikanske histories udvikling henimod udryddelsen af de indfødte, henimod en kommende borgerkrig mellem Nord og Syd, henimod imperialisme. Og på trods af denne bekymring for udviklingen, er Coopers romaner på godt og ondt apokalyptiske, han frygter katastrofen, men mener samtidig, at der for enden af den må vise sig en løsning, selv for de indfødte og for slaverne. Og som et ledebillede på denne fremtid så Cooper altid sin egen fødeby, Cooperstown.
Pionerernes undertitel er Susquehannas kilder, denne flod udspringer netop i Cooperstown, i den smukke sø med dobbeltnavnet Glimmerglass/Otsego Lake.
I Cooperstown var Cooper født, men dér havde han i lang tid ikke hjemme.
Efter faderens død i 1809, forsøgte Cooper sig som landadelsmand, det blev til en fallit, han måtte forlade Cooperstown, for at strejfe om i USA og Europa. Men bøgerne blev hans redning. Ved at skrive om tabet af Cooperstown, vandt Cooper succes og penge nok til at vende tilbage til Cooperstown, som nu forvandlede sig fra at være en almindelig by til at blive en utopisk by, en litterær by, et centrum for det velhavende Cooper-dynasti, der stadig findes intakt.

Drømmebilleder
Cooperstown i Coopers romaner, og Cooperstown uden for romanerne begyndte allerede på Coopers tid at smelte sammen,
byen var og er et lille kunstigt paradis, præget af forfatterens drømmebillede af fremtidens USA som en forsoning mellem vildmarkens USA og det civiliserede USA.
Cooper endte med at blive fascineret af de store kulturlandskaber i Europa, især Italien og Tyskland. Han mente, at han dér havde fundet landskaber, der også kunne bruges i USA, først omkring Glimmerglass Lake, senere i hele Amerika.
På grund af denne dobbelthed af politisk engagement og æstetisk drømmebillede, er Coopers romaner altid både realistiske romaner og alligevel allerede modernistiske, fordi hans enorme sans for landskabsdetaljer, i mindre grad for mennesker, hele tiden lader læseren fornemme, at han skriver nøjagtigt, fordi han føler, at virkeligheden fortoner sig til en skyggeverden, til katastrofe og undergang for USA, hvis ikke det lykkes for ham, James Fenimore Cooper med sine romaner at sende meddelelser per flaskepost ud fra
Susquehannas kilder med en sidste advarsel til New York, særinteressernes hovedstad, og til hele den amerikanske nation, mens
tid er.

*James Fenimore Cooper: Pionererne eller Susquehannas kilder. Oversat af Gerd Have. 441 s., 298 kr. Klims forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her