Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

De faktiske forhold i jernindustrien

Nye fortællinger af Jens Smærup Sørensen
Kultur
3. juli 2003

Ny bog
Det kan være en idé at bede digtere skrive industrihistorie. De har gjort det i Norge, hvor f.eks. Dag Solstad skrev bogen om Aker Skibsværft. Nu har vi fået et eksempel i Danmark, idet Morsø Jernstøberi fejrer sit 150 års jubilæum med et festskrift, som Jens Smærup Sørensen har stået for. Og han har ordentlig lagt i ovnen.
Det er et flot album i kvartformat med billeder af tidernes forskellige kakkelovne og brændeovne, der har været hovedartikler ved siden af mange andre jernvarer. Der er dejlige landskabsfotografier af den ligeledes stedkendte Kirsten Klein, gulnede snapshots af firmaets liv samt diverse faktabokse, der giver indtryk af den succeshistorie, grundlæggeren N.A. Christensen satte i gang i Nykøbing med de bare næver og en udslidt hest. Det kunne alt sammen være godt nok i det opfindsomme layout og det hele alligevel af den slags, man høfligt blader igennem og stiller hen i glemselskrogen – hvis det ikke var for ideen med Smærup, som man har givet frie hænder.
Han må have ræsonneret, at den vigtigste råvare hos Morsø var mennesker, og over dem har han støbt 10 fortællinger, fiktive, men med udgangspunkt i faktuelle begivenheder og typer. Kort sagt, vi har her en ny novellesamling af en mester i denne genre, i en særlig ramme af lokal fortrolighed, en stedets poesi.
Der er folk, som forlader øen med et fnys, og dem, der vender tilbage, som nu Smærup Sørensen – i modsætning til den Axel Nielsen, der her også fortælles om, han som ikke skulle nyde noget af støberiets slaveri og sirenens morgenhylen, der vendte træskoene i trav mod fabrikken, mod gloende smelteovne, kulstøv og jernrabalder. Han rystede støvet også af navnet og kaldte sig Sandemose.

Skæbner
Det lykkes Smærup gennem sine portrætter med en præcision som hos naturalisten Zola at levere detaljeret materialhistorie og tidsanalyse, med fabrikken i stadig fokus, dens forskellige afdelinger. Der er nu fortællingen om den fattige kontorist, der sparer sammen for at forære sig elskede kone et guldur i kæde, så han af den grund må afslå hendes brændende ønske om et par silkestrømper, hun har forset sig på. Af bekymring kommer han til at fejlekspedere noget støbegods og må acceptere en bøde. »Der blev ingen silkestrømper, min due, og der bliver ikke noget guldur«, En øm og besk beretning, nu nærmest Maupassant.
Kvindernes verden kommer således med, også for hendes vedkommende, der for første gang opsøger manden på arbejdet og lamslået oplever den glødende, beskidte, livsfarlige og tilmed glade verden i støbehallen og ganske glemmer sit eget budskab om en lotterigevinst. Og hvad kvinder angår, er der beretningen om den stolte skønhed og erotiske fribytter, der ikke engang har nægtet sig en tysk forbindelse under besættelsen, alt accepteret af hendes smed, den beundrende ægtefælle, der beskæmmer Janteloven.
Højdepunktet er måske alligevel støberiarbejderen, der har en voksende nebengesjæft som lægprædikant og kan hensætte forsamlinger i lidende ekstaser ved tanken om det brændende helvede. Han er virkelig en troens ridder, der henter sin kraft ved »ubarmhjertig liderlighed og en inderlig betagelse af smeltet jern«. Denne tvetydighed tager han alvorligt ved at stikke hånden i smeltediglen og derved afbrænde den pegefinger, som ellers brugtes i listeærinder og i henpegen på magterne. Men den forkullede næve vinder kun yderligere magt over sjælene. Her når festskriftet sine højder bl.a. ved den bilagte
illustration: en afbildning af en fin Morsø-brændeovn med røde flammer bag glasset og en kraprød reklameside med Morsø Støbegods i håndskrift.
Det er en hændernes bog, tænker man, også med henblik på stille eksistenser som ham, hvis højeste ambition er at være den sidste afpudser af den store sending ovne, der afgår til det kongelige hof, parat til at dø for opgaven som hofleverandør. Lykkelig den virksomhed, der har ansat sådanne ildsjæle.
Skrottet, materialerne, der ankommer til øen og sendes forarbejdet ud igen, er en stadig strøm af historier, af skrøner, af skrift, som Jens Smærup Sørensen har aflyttet og digtet op i sin egen tonart til et særegent dokument. Det har både varme og artistisk kulde. Sikken et erhvervsliv.

*Jern. Morsø Jernstøberi. Fortællinger af Jens Smærup Sørensen. Omslag, layout og faktabokse af Midt Marketing. Fotografier af Kirsten Klein. 96 s. Udgivet af Morsø Jernstøberi A/S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her