Læsetid: 3 min.

Den fortabte søn

Jan- og Dan-fans kan fortsætte læsningen her. Kriminalistisk debutroman med aktuel vinkel
7. august 2003

Ny bog
Per Vadmand har været med i det danske tegneseriemiljø i en menneskealder. Ole og Linda, Valhalla, Poeten og Lillemor er eksempler på striber, som han enten har tegnet, skrevet tekster eller leveret ideer til, såvel som til bladene Mad og Komix. Han har også oversat tegneserier. Nu, hvor han nærmer sig de 60 år, er han sprunget ud med en sen romandebut med den diskrete titel Bag døren, som henviser til en gammel Preben Uglebjerg-sang, som på et tidspunkt kværner rundt i hovedpersonens hoved.
Hvad gemmer der sig bag den blå dør? Det har overført betydning – og bogen en aktuel vinkling.
For hvad gør man, når man er enspænder, efterlønner og jazzmusiker og egentlig helst vil passe sig selv i fred, og der pludselig dukker en skaldet, selvrådig ung mand op i ens liv, som viser sig at være en søn, man ikke vidste, man havde?

Kryptisk
Ole Jørgensen bor i en lille lejlighed i Bergthorasgade på Islands Brygge – Islams Brygge kaldet. Han får besked på at møde op på et advokatkontor, hvor han får den overraskende melding, dog ikke lige på en gang, men kryptisk via en pakke med nogle gamle fotos. Så er man på som læser.
Men så er man ved at stå af igen, for Jørgensen er en treven hovedperson, der ikke engang pakker pakken op med det samme, og handler bogen måske om en bagskid, der har varet lige siden 68, da vor mand havde en affære med en ’gudinde fra Thylejren’...? Det gør den nu ikke.
Per Vadmand nævner i forbifarten gamle dages Jan-bøger og en af Dan Turèlls krimier, og sproget er som en syntese af nævnte, dog sådan, at Dan tager mere og mere over efter Jan, hvorefter Vadmand tager over efter Dan og træder i egen karakter med en mere problematiserende afslutning end den happy end, der egentlig kunne have været fristende.
Spørgsmålet er, om den fortabte søn, der er fortabt i mere end en forstand, er PET-agent eller skinhead eller noget helt tredje.
Man håber på agent, men det er mere kompliceret end som så.

Anti-detektiv
Fortællingen åbner døre på klem til både indvandreres, autonomes, bøssers og altså nynazisters verden, herunder den racistiske del af internettet med nogle sigende emails.
Noget ’happy end’ er der nu alligevel. Den lidt ensomme hovedperson, der mest lever, når han spiller trompet i bandet Jordan Jump, lærer undervejs i de sindsbevægende begivenheder kærligheden at kende, og det er det egentlige tema. At en dør åbnes til et lukket sind. Hun er til fransk avantgarde, han til Olsen-banden.
En gammeldags roman med en masse god atmosfære i skildringen af dagens København, og den emmer af de spændinger, der også er. En sen, men lovende debut, og en roman, der skriver sig varm og op, og som man hygger sig med trods det lidt dystre emne, ikke mindst fordi handlingen med den træske anti-’detektiv’ af en far er både meningsfuld og kriminalistisk, spændingsopbygget med et fint håndelag.
Der skal noget til at bygge en person på den yderste, diffuse højrefløj op, psykologisk, så læseren ikke bladrer skrigende bort, men – ja, det er lige før – kommer til at elske den pågældende som en far, der elsker netop den fortabte søn.

*Per Vadmand: Bag døren. 315 s. 279 kr. PP Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu