Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Fortidens tegn

Ypperlig historisk bog om det at tænke historisk
Kultur
25. august 2003

Ny Bog
Paul Ricoeur skriver i sit storværk Temp et Récit, at det kun tilkommer historikere at praktisere historie, men det tilkommer filosoffer at tænke over dens mening. Denne betragtning ser det ud til, historikere deler, eftersom historiefilosofi og teori generelt bliver praktiseret af filosoffer og litterater – ikke historikere.
Teori er et problem i disciplinens historie, et sandt enfant terrible, for hvad bliver der af fortiden som en ’virkelighed-der-var-engang’, hvis den hverken umiddelbart eller middelbart kan repræsenteres i en realistisk tekst? Historiker Dorthe Gert Simonsens bog Tegnets tid forskyder sondringen mellem teori og praksis og undersøger kritisk den historiske videnskabs fortidsbegreb. Efter min mening er bogen lidt af en begivenhed i dansk historieforskning.
Historie er en lidt besynderlig akademisk disciplin, idet den ikke rigtig har en videnskabsteori, der kan fungere som en målestok for god og dårlig historieskrivning. Historie har en metode – kildekritikken – men ikke en argumentation ud over historikerens almindelige sunde fornuft. Samtidig har den akademiske disciplin-historie også det problem, at det den beskæftiger sig med ikke findes længere, men kun har efterladt tegn til os. Fortidens efterladenskaber har endda ikke en på forhånd givet sammenhæng, hvilket yderligere vanskeliggør det, der er historikerens mål – at tegne et billede af fortiden som den virkelig var.
Dorthe Gert Simonsen kalder i Tegnets tid kildekritikken for den erslevske synsprotese efter dansk historievidenskabs faderskikkelse Kristian Erslev. I Erslevs samtid var historievidenskaben under pres fra de ’seriøse’ videnskaber og manglende et indtryk af videnskabelighed i positivismens og empirismens guldalder. Historie var jo blot et stykke realistisk prosa baseret på virkelige begivenheder. Spørgsmålet er, om kildekritikken overhovedet ændrer på det?

Synsprotesen
Erslev forsøgte gennem etableringen af en metode for historievidenskaben at skabe det værktøj, der skulle »stille skarpt« på fortiden, så historikeren kunne tilegne sig den så uforstyrret som muligt. Kildekritikken formulerer således sondringen mellem primære og sekundære kilder, mellem forskellige typer af fortidslevn og typernes forhold til den virkelighed, som historikeren er interesseret i. Netop Erslevs hyppige brug af synsmetaforer for det problem, som historikeren har med at se det ikke længere eksisterende, foranlediger Dorthe Gert Simonsen til at vælge metaforen »synsprotese« for kildekritikken, hvilket er herligt velvalgt.
En protese er noget, der ligner, men ikke er, i dette tilfælde en protese for et syn på fortiden, som ikke er. Der er ikke noget som en fortidig virkelighed i sig selv, men der er en masse levn, som alle er repræsentationer af noget – kildekritikken skal gerne muliggøre et syn på virkeligheden bag repræsentationerne(!) – og giver mening i reference til noget andet. Simonsens dekonstruktive læsning af Erslev åbner kildekritikken som et tidens tegn, datidens, og føjer i dansk sammenhæng alen til historievidenskaben og dens forstenede fortidsbegreb. Mange antropologer, filosoffer og litterater har i årevis set på historien som Simonsen, men den såkaldte sproglige vending er forblevet et kritisk ’indslag’ i faget historie, selv om den rettelig burde betragtes som fagets redning.
Simonsen anfører, at kildekritikken er indlejret i en bestemt diskurs og som sådan giver mening udfra et bestemt virkeligheds- og fortidssyn. Det, historikere betragter som sund fornuft og gode regler udfra kildekritikken, beror på et ideologisk valg – det er endda en teori om virkeligheden, en legitim sådan, men dog en teori. Simonsen anbefaler, at man stadig læser Erslev og lignende på faget historie, men han skal læses historisk ikke dogmatisk.

Tiden er et vilkår
Tegnets tid er en derridask bog i den forstand, at dens centrale omdrejningspunkt er, at intet kan undslippe tiden. Mening bliver til i tidslige forskydninger og referencer mellem tegn, der bliver fortolket. Alt er tekst, selvfølgelig ikke i den banale forståelse som dekonstruktionens kritikere ofte fremmaner, men forstået sådan, at alle tegn skal læses, fortolkes, og forskydes fra andre tegn for at fremstå som noget forskelligt, dvs. noget overhovedet. Tiden er et vilkår i en forstand, der umuliggør at fastholde noget i en essens, hvilket får Simonsen til at benævne sit perspektiv radikal historicitet. At fortidige begivenheder stadig påvirker os skyldes at de ’går igen’ – de spøger.
At intet kan undslippe tiden, er en banalitet med vidtrækkende konsekvenser. Selvfølgelig kan intet undslippe tiden, men vi forsøger alligevel hele tiden at fastholde begivenhederne i en eller anden essens. Vi forsøger closure, og vi forsøger totaliserende forklaringer. Historie er en hjørnesten i bestræbelserne på en forklaring, der paradoksalt nok får tiden til at stå stille. Historiske tekster skrives som om, de er uden for tiden og sproget, men i den historiske tekst er tiden også, så vel som i ’kilderne’, og det er en af Simonsens væsentlige pointer med en nærmest etisk dimension.
Efter Simonsens mening bør historiske tekster skrives, så de »åbner« for nye horisonter og bryder gamle modsætninger ned (dekonstruktion) i modsætning til den traditionelle histories ureflekterede mekaniske tid og totaliserende forklaringer.
Mangen en historiker ville sikkert indvende, at dette ikke er historie, hvilket både er rigtigt og forkert. Tegnets tid er efter min mening en ypperlig historisk bog om det at tænke historisk og som sådan selvfølgelig ligeså central for historievidenskaben som andre gennemarbejdede bøger om historiske emner. Måske endda mere central fordi Simonsen både skriver historie og åbner tænkemådens figurer for læseren og dermed udvirker problemstillingen »intet kan undslippe tiden« i teksten.
Historie begynder med en fejltagelse, vi gør, når vi vil fastholde noget, der allerede er i bevægelse. Et teoretisk greb som Dorthe Gert Simonsen inviterer historikere og andre interesserede til at reflektere over: »Historien er en praksis, der lader det historiske ske, i repræsentationen af fortiden.«

*Tegnets tid. Dorthe Gert Simonsen. 267 s., 248 kr. Museum Tusculanums Forlag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her