Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Da Gud beodrede et mord

Med ’Under the Banner of Heaven’ vender John Krakauer blikket mod den religiøse fundamentalisme i USA
Kultur
11. august 2003

Ny bog
Siden den 11. september 2001 har amerikanerne forståeligt nok vendt og drejet de moderne religioners dystre aspekter. For det meste har debatten handlet om, hvad der foregår uden for landets egne grænser. Det forsøger John Krakauer med sin nye bog Under the Banner of Heaven: A Story of Violent Faith at råde bod på.
Krakauer, der tidligere har fokuseret på ekstreme amerikanske eksistenser i Ind i vildmarken (1992) – om en ung mand, der begyndte et nyt liv i ødemarken – og Op i det blå (1997) – om et fatalt forsøg på at nå toppen af Mount Everest – retter denne gang blikket mod landets fundamentalistiske mormoner og deres indgroede hang til vold, incest, pædofili og flerkoneri.

I Guds navn
I 1984 blev den 24-årige Brenda og hendes 15-måneder gamle datter, Erica, stukket ihjel i deres hjem i Utah af brødrene Ron og Dan Lafferty, Brendas svigerbrødre og Ericas onkler.
Brødrene – samt Brendas mand og en fjerde bror – var vokset op som troende og nogenlunde harmoniske mormoner; begge blev de gift, inden de begyndte at flirte med den fundamentale del af mormonismen.
I Under the Banner of Heaven forklarer Dan selv sit skifte til den højreorientede Fundamentalist Church of Jesus Christ of Latter-Day
Saints med, at han var godt og grundigt træt af, at staten blander sig i alt, hvad den amerikanske borger foretager sig.
Diverse offentlige kontorer og regulativer var efter hans mening skyld i Lafferty-familiens fallit, da forældrene måtte lukke deres sandwich-butik. Da Ron i samme periode måtte afgive sit nye hus til banken, og konen flyttede med børnene, fulgte han i sin brors fodspor og kastede sig over en nærlæsning af mormonernes hellige skrifter.
I selskab med familien blev forskellige opfattelser af teksterne diskuteret, og blandt konerne var Brenda den eneste, der højlydt gav udtryk for, at hun fandt polygami modbydeligt, forældet og chauvinistisk. At en kvinde overhovedet turde tale mændene imod, var ikke noget, man var vant til i de kredse.
Og efter Rons mening var det da også Brenda, der overtalte hans kone til at lade sig skille, da han ville lade den ældste teenagedatter gifte bort til en polygam ægtemand.
Ron, der i dag er dødsdømt, fik derefter en besked fra Gud om, at Brenda skulle udryddes. Dan, der i dag er idømt livsvarigt fængsel, var villig til at hjælpe.

Masssakren i 1857
Omkring brødrene Laffertys blodige handling, der kommenteres af de fleste involverede, ruller Krakauer mormonernes voldsomme historie op fra den blev skabt af John Smith i 1827 til den seneste rettergang mod Ron, hvis nye forsvarer hævdede, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket.
En af de mest tiltrækkende ting ved den nye religion, forklarede Smith i 1830’erne, var, at enhver kunne tale direkte med Gud. Smith havde selv fået sine dessiner fra englen Moroni – denne begyndte andre så også at tale med, og resultatet var, at bevægelsen hurtigt blev splittet i utallige grene, fordi mange mente at have fået noget helt andet at vide end naboen.
Det lyder måske ganske morsomt. Det gør det også, når Krakauer tørt præsenterer en sætning som denne, der forklarer den spegede situation, der kan opstå i kølvandet på polygami:
»Og fordi han tilfældigvis var far til Debbies egen stedmoder, Mem, blev hun uforvarende stedmoder til sin egen stedmoder og dermed stedbedstemor til sig selv.«
Det er imidlertid en alvorlig del af nationens sjæl, Kra-kauer kradser i.
Gennem det meste af det 18. århundrede blev mormonerne forfulgt af det såkaldt retskafne USA. I 1857 besluttede de så at slå igen, så det kunne mærkes: Forklædt som indianere gik de løs på et vogntog nybyggere, der var på vej vestover.
Efter angrebet, der set med mormonernes øjne var mislykkedes, dukkede en mormon med et hvidt flag op og lovede nybyggerne at følge dem i sikkerhed for indianerne, hvis de fulgte ham. 120 af de 137 nybyggere blev derefter dræbt på klods hold, i hvad der siden er kaldt ’The Mountain Meadows Massacre’.

Sært fascinerende
I dag praktiserer mellem 30.000 og 100.000 mennesker flerkoneri, ifølge Krakauer. Det blev forbudt ved lov i 1890, og medlemmerne af The Fundamentalist Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints gemmer sig for den amerikanske lovgivning i småsamfund, hvor ingen rigtig kan stille noget op mod incest, pædofili og kvindemishandling, da både domstole og politikerembeder er besat af folk fra egne rækker.
Forfatteren lader begivenhederne tale for sig selv – dog uden at nogle af verdens 11 millioner velfungerende mormoner kommer til orde (De har dog allerede ladet høre fra sig i læserbreve og kampagner i de amerikanske medier).
Alle bogens kapitler er heller ikke lige relevante for Krakauers forsøg på at belyse, hvad der skaber en fundamentalist (det være sig en amerikaner eller en araber), hvor langt man skal gå i at beskytte religionsfrihed, og hvorvidt vi skal behandle folk som brødrene Lafferty som psykisk syge eller ej.
Dette til trods er Under the Banner of Heaven endt som en af årets mest rystende og sært fascinerende amerikanske bøger – og en af vigtigste.
På spørgsmålet om, hvad forskellen er på ham selv og Osama bin Laden, svarer dobbeltmorderen Dan Lafferty i øvrigt:
»I believe I’m a good person.«

*John Krakauer: Under the Banner of Heaven: A Story of Violent Faith, 339 s., 303 kr. MacMillan, 2003. Kan fås hos Atheneum Boghandel, København

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her