Læsetid: 6 min.

En øjenåbner til kulturarven

Det er tankevækkende, at når danskere der har et andet efternavn end et -sen, læser den danske litteratur, så læser de universelle temaer ud af den
12. august 2003

Ny bog
På omslaget, der er lorte- eller kaffebrunt, nå, nej etnisk, svæver to piktografiske øjne, klippet ud så den tekst der flimrer i baggrunden kommer frem i det hvide i øjnene. Selve titlen er i økogrønt og bogen hedder Med andre øjne. Fem nydanskere læser danske klassikere.
Helt berettiget har bogen været et pressehit i de seneste dage, for den rejser vigtige diskussioner. Som man muligvis ved, er bogens historie, at Informations kronikredaktør, Marie Louise Kjølbye, bad fem tosprogede danskere om at læse eller genlæse en dansk klassiker. Læsningen blev så offentliggjort som kronik i Information.
De fem kronikker er Mazhar Hussains om Hans Kirks Fiskerne, Huma Afandis om Henri Nathansens Indenfor Murene (som åbenbart ikke skal overholde Retskrivningsordbogens krav om at skille adverbielle præpositioner ad når de har styrelse), Omar Shahs om Holbergs Jean de France og Erasmus Montanus, Mona Sheikhs om Leif Panduros Rend mig i traditionerne og Naser Khaders om Morten Korchs Fruen på Hamre.
Bogen er udkommet på Dansklærerforeningens forlag og er på den måde kommet 3.500 gymnasiale dansklærere i hænde, men tager hul på en vigtig almen diskussion og hører derfor også hjemme i pressens offentlighed. Diskussionen er naturligvis den om ’de fremmede’. Fem unge mennesker, (vi får fødselsår og endda Omar Shahs fødselsdato, han har snart fødselsdag), som alle har en akademisk uddannelse eller er i gang med en. Danske statsborgere, men her er de positioneret som danske fremmede. Betegnelsen for den interne fremmede har altid været et problem og varierer gennem bogen. På forsiden tales der om ’nydanskere’, i indledningsafsnittet om ’etnikker’, dog med udråbstegn, og om ’danskere med anden etnisk baggrund’; andre taler om ’tosprogede’ eller ’2.g’er’ (for andengenerationsindvandrer).
Pointen er i alle tilfælde den samme: Vi må have placeret dem som anderledes for at kunne give dem en fælles stemme. Havde vi set dem som danskere slet og ret, så havde der ikke været nogen at snakke med. Det er en vigtig pointe i bogen at ingen af de fem er litterater. Men hvornår har Information sidst offentliggjort en kronikserie hvor fem danskere med akademisk baggrund fortalte om deres (gen)læsning af en dansk klassiker?

Dialog med kulturarven
Velkommen til kulturmøde står der på allerførste tekstside og det angives at »Tanken var at åbne en tværkulturel dialog om den danske kulturarv«. For Marie Louise Kjølbye som for mange af Dansklærerforeningens medlemmer, er danske romaner kulturarv og »det danskeste af det danske«. Det er en naiv tankegang hvis man tager et litteratursociologisk perspektiv. Den del af befolkningen som af sig selv læser skønlitteratur og tidligere (nemlig før bibliotekerne) ovenikøbet ville betale for det, har altid været lille. En meget stor del af den danske befolkning har klaret sig uden. Men med kravet om en obligatorisk folkeskole får man mulighed for at præge nationalstatens børn så de har en fælles skolebaggrund.
Tager man en roman som Fiskerne, et drevent stykke kollektivromantisk prosa om forholdet mellem religion og erfaringer, så fæster Mazhar Hussain i den for mig at se mest indtrængende analyse sig ved et alment karaktertræk i små gruppers opretholdelse: nidkærheden eller dømmesygen. Analysen er så meget sjovere som den giver en skæv kommentar til den politivirksomhed som Dansk Folkeparti ustandselig udøver mht. hvem der må være dansk. Tea i romanen bliver straffet af forfatteren ved at hendes datter får et barn uden for ægteskab og Hussain fejrer, at hun i sine reaktioner forsvarer datteren.
Menneskeligheden er åbenbart knyttet til forsvaret for familien, hvad der end sker. Derimod efterlyser Hussain et indblik i den livsglade og ikke-frelste Marianes tanker. Han peger med rette på at tolerancens grænser defineres ved dens forhold til intolerancen: »Er det udtryk for nidkærhed, når Mariane svarer [sin mand Povl Vrist]: ’Men hellig må du nu ikke blive, Povl, hvordan det end går.’?« (s.27).
I Huma Afandis analyse af skismaet mellem den lukkede jødiske familie og den omgivende store normaldanske verden er det igen det ’store’ tema, hvordan vi kommer fra den trygge lillegruppe til den store omgivende uden at miste tryghed og rygstød, der er på tapetet. Et universelt tema, men konklusionen er til gengæld uhyre dansk: Afandi sætter sin lid til kommunikationen, vi må blive bedre til at tale sammen. At det ikke er så helt ligetil demonstreres i forfatterens bekendelse: »Og personligt kunne jeg næppe forlige mig med en person der i det mindste ikke deler samme tro og sprog som jeg selv. Ikke fordi jeg er intolerant, men fordi jeg har valgt en livsstil, der passer mit humør. Det er mit valg.« (s.40).

Integrationsgal perker
Omar Shah har under den veloplagte titel »Jean de France er en kokosnød« taget Holbergs Erasmus Montanus og titlens Hans Frandsen under behandling. Også her viser det sig at komedierne passer som fod i hose til ’indvandrermiljøerne’: »Enhver der nogensinde har oplevet debatarrangementer, hvor over-ivrige, energiske unge fra bestemte muslimske grupper har stået over for selvoppustede, falske autoriteter som Per Degn, vil kunne genkende diskussionen mellem Erasmus og Per Degn: Selvsikkerheden, følelsen af at repræsentere den ædle sandhed og brugen af syllogismer i diskussionen er alle umiskendelige kendetegn.« (s.54f). Det var Erasmus Montanus. Kokosnødden er brun udenpå og hvid indeni - det er Jean de France, en ’integrationsgal perker’.
Panduros generationsroman begejstrer Mona Sheikh. Hun skriver med en snært af bureaukraten i sit sprog »at Leif Panduro uomtvisteligt er et af de største navne blandt de kendte og anerkendte modernistiske digtere.« (s.67). Og hvad er det så der rammer hende: Det er at Panduro gennemspiller normalitetens tema på en måde så hun kan spejle sig i det: »Panduros roman [kan] på mange måder sætte ord på den ødelæggende effekt som krav om konformitet eller normalitet har...« (s. 73).
Ud fra et litteratursociologisk eller indflydelsessynspunkt har Naser Khader på alle måder fat i den lange ende; Morten Korch er ikke på plakaten i ret mange skoleklasser men ubestrideligt en folkelig sag. Informations læsere har stiftet bekendtskab med hans analyse af Morten Korch og har senest fået dem uddybet i en ny kronik. Omdrejningspunktet i analysen er fascinationen af det gamle landbosamfund hvor jorden var den afgørende faktor som alle individuelle krav måtte underordne sig, således også Fruen på Hamre, der hellere ville have haft Mogens end den Gorm der bliver hende tildelt. Præcist peger Khader på ligheden mellem danskhedens fundamentalister og de islamiske. Begge grupper ønsker sig tilbage til fortiden og placerer sig dermed i positioner hvorfra der kan føres en særdeles nutidig politik.
I afslutningskapitlet sættes bogens tema ind i den standende debat om danskfaget i det almene gymnasium og dets rolle i integrationen. Søren Peter Hansen og Lisbeth Nyborg mener at danskfagets ’nationale vi’ står centralt og selvfølgeligt i danskundervisningen, men samtidig blot forudsættes. De mener det er vigtigt, at det nationale bliver synliggjort, italesat, problematiseret og perspektiveret. Jeg mener, de overdriver hvor selvfølgelig og forudsat det nationale vi er, men det vil jo så blive afsløret og sat til åben diskussion hvis dansklærerne følger formændenes anbefaling.
Det er tankevækkende at når danskere der har et andet efternavn end et på -sen, læser det efter sigende danskeste af alt dansk, nemlig den danske litteratur, så læser de universelle temaer ud af den. Måske er litteraturen universel selv om den er lokal i sit sprog. Under alle omstændigheder er den lille bog en øjenåbner.

*Marie Louise Kjølbye: Med andre øjne. Fem nydanskere læser danske klassikere, Dansklærerforeningen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu