Læsetid: 4 min.

Politiske kandestøberier

Satirisk roman om Holberg og hans tid med indbygget nutidssigte
28. august 2003

Roman
Der er skrevet mange seriøse og dybtgående bøger og afhandlinger om Ludvig Holberg, der da også stadig læses og spilles med liv og lyst og hvert år hædres med en krans om halsen foran Det Kongelige Teater. En grundlæggende biografi om Den unge Holberg 1684-1722 blev skrevet af Th. A. Müller og kom for 60 år siden, 1943, da den sidenhen højproduktive forfatter af gode historiske romaner Palle Petersen blev født.
Han har markeret sin nyligt stedfundne runde årsdag med udgivelsen af en ny og ganske anderledes Holberg-biografi, der som hovedkilde ellers har Th. A. Müllers guldgrube af viden. Ludvig på Bjerget lyder den lumske titel, og den hentyder ikke udelukkende til placeringen på parnasset, men vil sikkert
accepteres med et syrligt nik af komedieforfatteren deroppe på soklen, da det dog må anses for en passende gestus at parodiere den skånselsløse satiriker, der også var parodiens mester – hvis man da er morsom nok.
Det er god folkelig skik på karnevallets vis at vende magtforholdene på hovedet, at håne autoriteter og autorer med solide platheder og kulørte gevandter. Palle Petersens idé er at klæde Holberg-figuren af og give ham selv narrekåben på. At Holberg, da han brød igennem som komiker, desuden var professor, socialt ambitiøs og tilhænger af enevælden, har kun gjort forhånelsen yderligere motiveret.

Politisk fantast
Han har overladt opgaven til ingen ringere end den politiske fantast og skumlende oprører, kandestøberen Herman von Brehmen, der står som forfatter til bogen. Ham, der fik tyvstjålet ideen til en samfundskritisk komedie, der lumpent nok blev vendt mod ham selv og hans Collegium Politicum af hans forræderiske protegé Ludvig Holberg, så han som den politiske kandestøber blev skandaliseret og rent til grin. Med et velkendt fiktionsmetodisk greb har Palle Petersen opfundet en murersvend, der for nylig fandt manuskriptet bag en væg i Sorø Kloster med hele historien om, hvordan mester Herman i 1702 samlede den forhutlede norske student op på gaden i København og tog sig af ham med udspekuleret opofrelse frem til den famøse premiere på Den danske Skuesplads i 1722.
Beretningen er så gennemskrevet i et djærvt, ellers ikke eksisterende blandingssprog af Palle Petersen, gående f.eks. således: »Men ak, selv den stærkeste lud, banden og sværgen vil ikke kunne afvaske skampletten, Ludvigs falskspil bemøgede mig med – jeg måtte flygte fra de bidske køtere i København til fætter Jeppe her på Bjerget, hvilket jeg efterfølgende dybsindigt vil beskrive.«
Behændigt bruger han gamle og nye vendinger, har den honette ambition at skabe både tidsatmosfære fra både dengang og nu med skjulte og åbenlyse citater – med et gennemgående misantropisk syn på menneskeheden.
Herman selv er en lummer, grisk, beregnende kyniker, der pukker på sin halvdannelse, inspireret af den britiske gesandt Robert Molesworths kritiske bog om Danmark, fuld af småsindet foragt og brovtende selvovervurdering.
Konen Geske en sluske, og håndværkervennerne på P. Larsens ølstue er bare øllede, svinske og dovne som han selv. Han har sin populistiske mistro til alle dem, der ikke er noget: fladpandede jyder, sære nordmænd og moskovitiske fremmedarbejdere, og så dem, der er noget: i ’Dårekisten’, dvs. Universitetet, i kancelliet og ved hoffet med den forlystelsessyge, krigsgale horebuk Frederik IV i spidsen.
Lystigheden er altså lige så blandet som stilen, ikke mindst da Ludvig som antydet er opfattet som en elendig norsk skrælling, der snylter på sin ’læremester’ og hans miljø, aflurer dem deres sprog og tankeverden. Så hellere Peter Vessel, den kommende søhelt, der fører an på dødsruten i Københavns værtshuse og udfordrer skvattet Ludvig. Ham gør de i en rus til borgmester og til grin. Snildt tilrettelægges scener, der peger frem mod bl.a. Jean de France og Barselsstuen – for ikke at tale om komedien om den forvandlede bonde.
Da Holberg må flygte fra al den farlige opstandelse, hans satiriske heltedigt om Peder Pårs har vakt, et digt, Herman naturligvis har patent på, havner han hos fætter Jeppe på Bjerget, forklædt som Peder Mås, og ham er det nu, der prøver turen som baron og ender i forsmædelig ydmygelse.
Men rollerne byttes om endnu engang. Da Ludvig har stjålet komedien om kandestøberen fra Herman og fordrejet det politiske budskab og med royalistisk patos har udleveret amatørerne til latter, er det håndværksmesteren, der må krybe i skjul hos Jeppe og nu nedfælder sine bitre betragtninger over det frustrerede oprør mod enevælden. Herefter er det de store, der bestyrer Holbergs pen, mens hans skrift forbliver skjult – indtil Palle Petersen forbarmede sig.

Besk vittighedsværk
Sådan er oplysningens foregangsmand, den danske litteraturs fader, anskuet i dette egentlig ganske beske vittighedsværk om en Herman von Brehmen, der ikke fik stiftet sit fremskridtsparti, som skulle gøre op med papirnussere, skrankepaver, smagsdommere og triste universitetsfolk, som går magtens ærinde.
Bogen er vel tænkt som opgørelsen af en gæld, komedieskriveren skyldte folket. Syningen af folkets sjæl er er en ulystig lystighed. Og politiske kollegiers vej til magten kender vi også godt. Så kan vi gætte på, hvilken enevælde i dag forfatteren tænker på.

*Herman von Brehmen: Ludvig på Bjerget. Bearbejdet af Palle Petersen. 296 s., 299 kr. Borgens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu