Læsetid: 3 min.

Praktiseret ideologi

Lyrikeren Martin Glaz Serup afslører heller ikke i sin bog nummer to om han overhovedet er digter
26. august 2003

Nye bøger
Det var vanskeligt at blive rigtig begejstret for Martin Glaz Serups debut Shylas ansigt, som udkom i fjor, så vanskeligt, faktisk, at den aldrig blev anmeldt i nærværende (ganske vist undertiden lettere åndsfraværende!) blad. Det kan der heldigvis rådes bod på nu, hvor han udsender opus 2, der tilmed i alt væsentligt ligner forgængeren.
Shylas ansigt blev udsendt med to forskellige, eller i hvert forskelligt farvede omslag. Øps, skulle vi læsere spørge, hvilken version var så den ’rigtige’ eller ’primære’? Ingen af dem, muligvis begge to, svarede bogen, der intelligent, men desværre studentikost, legede hen over grænsen mellem original og kopi. Lastet som de var med referencer til film, musik og litteratur, præsenterede digtene sig som transformationer eller permutationer af noget andet, tit arrangeret i serier, sådan at læseren også ved den enkelte side måtte geråde i tvivl om, hvad der var primært og genuint. Fascinationen af det ægte fik hele vejen igennem modspil af fryden ved de mange sideordnede kopier.

Elev af Laugesen
Det kunne have været interessant, hvis Martin Glaz Serup i det mindste havde demonstreret sans for præcision og prægnans. Men netop dér faldt hans bog igennem og dumpede alt for villigt ned blandt al mulig andet ligegyldigt lal. Følgende tekst havde ellers en lille bitte smule af noget af det rigtige:

Vækkeurets tikken
som en hel busfuld
af gamle mænd
der knækker fingre

Her mærkedes lidt frækhed og direkthed i stil med, hvad man finder hos forbilledet Peter Laugesen. Resten var højst et (par) skuldertræk værd.
Om forfatteren oplyste forlaget på indlagt ’vaskeseddel’, at Glaz Serup (f. 1978) havde haft digte i Hvedekorn og Øverste Kirurgiske, var tidsskriftsredaktør ved Apparatur og anmelder på den reklamefinansierede omdelingsavis Chili, samt at han for nylig var blevet optaget på Forfatterskolen.
Kan man nå højere? Martin Glaz Serup kan i hvert fald sagtens stile højere, end han gør med sin nye bog. Det gennemgående element udgøres her af en byfest, som velsagtens skal opfattes som metafor for virkeligheden som arrangeret show styret af titlens Borgmester Gud. Det svarer igen tematisk til debutværkets moderigtige idé om klonernes og kopiernes forrang over den original, som principielt frakendes eksistens.
På detaljeniveau betjener digteren sig atter af løse referencer og litterære lån. Læseren skal endnu en gang have banket ind i sit hoved, at hvad vi kalder for virkelighed, egentlig bare er mediemonterede mytologier. Findes et ’fællesskab’ mellem os, består det højst i, at alle har set Casablanca og zappet over til CNN.

Byfesten fortsætter Zorro
synger Europe
på en stripbar i Paris og
Sam tager ladegreb på org
let
spiller den igen imens Mo
net maler
åkander i en have den have
der i virkeligheden var hans
største kunstværk

Det bedste, der kan siges om sådan en strofe, er, at den i sin overfladiskhed trods alt stemmer smukt overens med forfatterens overordnede tankegang. Men det er ikke en æstetisk dom, det kunne jeg også sige om en bogholder med orden i regnskaberne.

Blanding som princip
Det virker også umådelig påklistret, når Glaz Serup i en række digte satiriserer over Jean-Marie Le Pen og et hold svenske fascister, idet han underforstår, at renhedstrangen på et nationalt, ideologisk plan er ligedannet eller årsagsforbundet med en illusorisk tro på det ægte i kunsten.
Anderledes kan jeg ikke opfatte bogens stædige hævdelse af blandingskultur som holdning og blending som poetisk metode, dels ved spring fra medie til medie, dels ved ordspil og ordbogsbaserede hop fra ét sprog til et andet. En bil fra Bonnie og Clyde stopper op –
chaufføren puffes ud tonajt
med løftet arm dér i faldet
håndtegn heil hail ale øl
i et skummende krus
i hånden på armen
ud fra brystet sieg
Schååål Admiral von Scnei
der

Den slags skal formentlig kalde latteren eller i det mindste smilet frem. Men det er ikke overdrevent morsomt, det er fortænkt fjotteri, helgarderet med en trendy tanke om altings opsugen i samme store multi-medie-show. Råder Martin Glaz Serup over virkeligt poetisk talent, mangler han stadig at vise os det. Indtil videre har man kun set en kunstideologs – ganske vist voldsomme – aktivitet.

*Martin Glaz Serup: Shylas ansigt. 56 s., 169 kr. Lindhardt og Ringhof
*Martin Glaz Serup: Borg-mester Gud. 43 s., 149 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu