Læsetid: 3 min.

Verdens sådanhed

Jack Kerouac ville nok ikke have været lige stolt af alle de efterladenskaber, som de flittige bestyrere af hans litterære bo har udsendt posthumt. Men den nye samling af haiku-digte ville givetvis have frydet hans gamle beatnik-hjerte
7. august 2003

Ny bog
En af de mange anekdoter om Jack Kerouac (1922-69), manden, der mere end nogen anden personificerede 50’ernes amerikanske beatgeneration, handler om en episode i starten af 1960’erne, hvor vennen Allen Ginsberg lokkede ham til at hoppe med på LSD-vognen. Oplevelsen sagde ikke Kerouac noget videre, men i sin ændrede bevidsthedstilstand producerede han et lille digt, der blev stående: »Walking on water wasn’t/Built in a day.«
Den finurlige tekst kom til at stå som et eksempel på Kerouacs særlige amerikanske variant af det japanske haiku-fænomen. Og den har nu fundet vej ind i en samling af ikke færre end 500 af beatforfatterens haiku-digte: Book of Haikus.
Foruden sit omfattende prosaforfatterskab, med Vejene (1957) som omdrejningspunkt, skrev Kerouac et stort antal digte. Der er endda dem, der vil hævde, at mere eller mindre alt, hvad Kerouac skrev, i hvert fald efter at han havde pejlet sig ind på sin særlige stil, kaldet ’spontaneous bop prosody’, dybest set var poesi.
Eftersom beatgenerationen var blandt de første i efterkrigstidens Amerika til at tage buddhismen og andre østlige strømninger seriøst, er det ikke så sært, at Kerouac i de sidste 15 år af sit liv var dybt optaget af et fænomen som haiku-digtning.

Haiku i Vesten
Haiku havde i 1949 ramt den engelsksprogede verden med første bind af R. H. Blyths monumentale firebindsværk, Haiku. Herfra kunne Vestens forfattere tale med om en japansk tradition fra begyndelsen af 1600-tallet, og navne som Matsuo Basho, Yosa Buson og Masaoka Shiki blev en del af de mere hippe litteraters paratviden.
Det samme gjorde reglerne for haiku-digtningen. Et haiku-digt skulle bestå af 17 stavelser fordelt på tre linjer i forholdet fem-syv-fem. Det skulle rumme angivelsen af en årstid, en lokalitet og et dyr eller en plante.
Forfatteren måtte ikke selv optræde i teksten, og der måtte ikke være tale om fortolkning eller meningstilkendegivelse. Med den gamle mester Bashos ord det var ham med: »Det gamle kær!/En frø sætter af / Blob!« (Torben Ulrichs oversættelse) var et haiku-digt »bare det der sker på dette sted i dette øjeblik«.
Kerouac var en ivrig læser af klassisk japansk haiku. Men samtidig var han af den overbevisning, at en amerikansk variant måtte forholde sig forholdsvis frit til reglerne: »eftersom sprogets struktur er anderledes,« skrev han i 1959 i noterne til oplæsnings-lp’en Blues & Haikus, »mener jeg ikke, at amerikansk haiku (...) nødvendigvis skal bekymre sig om stavelserne«.

Alle sindstilstande
Der er haiku-lignende digte flettet ind i mange af Kerouacs bøger. I romanen The Dharma Bums om forfatternes flirt med de buddhistiske miljøer på Vestkysten og samværet med Gary Snyder diskuteres haiku eksplicit. De fleste af digtsamlingerne indeholder haiku-sektioner. Og mere velassorterede beat-reoler rummer muligvis et eksemplar af Trip Trap (1973), en samling haiku-digte, som Kerouac sammen med vennerne Albert Saijo og Lew Welch improviserede frem under en biltur fra San Francisco og New York i 1959.
Den væsentligste dokumentation af Kerouacs optagethed af haiku, og østlig filosofi i bredere betydning, er imidlertid det omfattende og uregerlige manuskript, Some of the Dharma, som blev udsendt i 1997. Teksterne i denne samling af noter og studier blev til i midten af 1950’erne, efter at Kerouac havde nedtrappet sin ungdoms hektiske rejseaktiviteter, og inden den øjeblikkelige berømmelse med Vejene i 1957 sendte ham ind i alkoholismens svøbe.
Af Some of the Dharma fremgår det, at Kerouac allerede tidligt i 1950’erne planlagde udgivelsen af en haiku-samling. Og i 1961 sendte han et manuskript med titlen
Book of Haikus til Lawrence Ferlinghetti med henblik på at få det udgivet på dennes forlag, City Lights. Det er dette manuskript, der udgør første del af nærværende publikation. Hertil kommer et stort antal haiku-digte, som redaktøren, Regina Weinreich, med usædvanlig grundighed har gravet ud af andre bøger, uudgivne manuskripter, breve, notesbøger og dagbøger.
Underholdende er det. Og så er bogen layout-mæssigt en indbydende og kompakt lille sag, lige til at putte i brystlommen på skovmandsskjorten.

*Jack Kerouac: Book of Haikus. Red. Regina Weinreich. 200 s. Penguin Poets. 2003

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu