Læsetid: 4 min.

Fælles for alle

Grænser for politisk tænkning flyttes, og debatten om det civile samfund løftes op på et nyt niveau i John Keanes nye bog
22. september 2003

Ny bog
Med Global Civil Society har John Keane løftet debatten om det civile samfund op på et nyt niveau. Han er i færd med at flytte nogle grænser for politisk tænkning for demokratiske kræfter i den nye verdensorden. Fem stjerner for det!
John Keane har gennem mere end 15 år været en af de fremtrædende figurer i udviklingen af forskning i civilsamfund. Med oprettelse af Center for the Study of Democracy, som han er leder af, har han også fået sin egen platform. Hans tidligere bøger om det civile samfund er blevet klassikere. En af dem, Media and Democracy, er oversat til 25 sprog.
Det er måske for meget sagt, at John Keanes nye bog indvarsler en ’kopernikansk revolution’ i samfundsforskningen, men det kan ikke være meget galt.
I Keanes nye billede af det internationale samfund, er der bevaret gamle træk, men de får en ny betydning. Civilsamfundet er ikke mere en spejling eller et resultat af en stat, som de fleste tidligere opfattelser har antaget. Civilsamfundet er noget i sig selv. Det vil sige, at det har sin egen historie og sin egen udbredelse, der ikke nødvendigvis er forbundet med staters historie og udbredelse.

Læger med samme sprog
Keanes store idé er, at der allerede findes et globalt civilsamfund. Han bruger Max Webers forestilling om sociologiske idealtyper, når han skal beskrive det. Det vil sige, at han har isoleret nogle træk som beskrivelse af et samfundsmæssigt fænomen. Derved forsimpler han bevidst virkeligheden, for at gøre det så meget desto nemmere at udforske den.
Et velkendt fænomen kan bruges som indledende eksempel: Læger over hele verden har ideelt set det samme sprog. De har samme normer for god opførsel (lægeløftet) og behandler alle ens.
I den forstand kan man tale om et globalt medicinsk fællesskab/civilsamfund. Det vil sige et samfund af mennesker, der ikke ser på nationalitet, hudfarve eller religion, men på nogle fælles opgaver, der skal løses. Organisationen Læger uden Grænser understreger dette fællesskab.
I sin nye bog beskriver John Keane omridset af et globalt fænomen, der virker omtrent som lægerne. Et globalt civilsamfund, der overskrider de nationale stater, og som alligevel kan kaldes et differentieret samfund. Det består af mennesker og organisationer, der forholder sig til hinanden globalt, og som accepterer fredelighed som den vigtigste norm for deres fælles forbindelser.
Keane anslår, at det globale civilsamfund er voksende, og at det allerede omfatter et antal mennesker, der skal tælles i 100 af millioner, og at mellem fem og 25 procent af indbyggerne i Europa reelt indgår i dette globale fællesskab.
Når Keane nærmere beskriver dette civile samfund, gør han en dyd ud af, at det ikke blot er en sammenlægning af de nationale civilsamfund. Der er netop et samfund, der ikke kan reduceres til at være del af nationalstaterne.
Imidlertid reducerer Keane ikke det tidlige civilsamfund til at være et europæisk fænomen. Han fremhæver tværtimod, at den arabiske verden også havde sit civilsamfund. Samspillet mellem Europa og Arabien var med til at gøre det globalt på den måde, vi i dag forstår det.
Det videre samspil med civilsamfund i andre dele af verden, der blev intensiveret, efterhånden som verden via nye transport- og kommunikationsmidler kom til at hænge bedre sammen, gjorde de enkelte dele til et sandt globalt civilt samfund.

Ingen terrorister
Der er en tradition for, at alle ikke-statslige aktører bliver regnet til det civile samfund. Det er forkert, mener Keane. Man kan pege på ikke-statslige aktører, som skal placeres uden for det civile samfund.
Terrorister, internationale eller ej, lever ikke op til et civilt samfunds krav til respekt for andres liv og til ikke-voldelige omgangsformer. Tilsvarende kan heller ikke narkogangstere eller menneske-smuglere gøre krav på at tilhøre det civile samfund.
Her bryder Keane en tradition for, at regne alle ikke-statslige aktører med til civilsamfundet, uden at han derved hævder, at der ikke er konflikter i dette. Konflikter er der masser af, men de findes mellem mennesker, der respekter nogle minimumsgrænser for menneskelig adfærd.
John Keanes nye synsvinkel udfordrer mange. Naturligvis er der en risiko for, at ordet civilsamfund (civil society) kan blive brugt som en slags imperialistisk term, der forsøge at påtvinge andre en europæisk inspireret livsform. Det medgiver Keane gerne, og han advarer over i købet mod, at dette skulle blive resultatet. På den anden side fremhæver han som nævnt, at selv om ordet er europæisk, dækker det over globale realiteter. Skulle man udlade at bruge medicinske opdagelser rundt omkring i verden, blot fordi de er udviklet i for eksempel Europa?

Se her, Socialdemokrater
Det er oplagt at se ideen om et reelt eksisterende globalt civilsamfund som en udfordring til den nye nationalisme, der præger og plager mange europæiske lande i disse år. Forestillingen om at ikke alle kan vindes for et nationalt fællesskab, fordi de for længst har gjort sig til en del af et globalt civilsamfund vil vække modstand i den i praksis højrepopulistiske nationalisme.
Til gengæld burde ideen kunne ses som et teoretisk grundlag for en tiltrængt fornyelse af socialdemokratiske og ægte liberale ideer.
Socialdemokrater har her et grundlag for at sige fra over for letkøbte og kortsigtede argumenter mod globalisering af menneskeligt samkvem. For liberalister må der kunne findes trøst i tanken om, at dog en del af menneskeheden i praksis har sluppet nationalstaternes omklamring.

*John Keane: Global Civil Society? Cambridge University Press, Cambridge, 2003, 14,95 pund. 220 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu