Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Alt om min far

I sit forsøg på at forstå sin fars kommunistiske sympatier har Martin Amis begået den foruroligende og vedkommende ’Koba den frygtede’
Kultur
30. september 2003

Ny bog
Den britiske forfatter Martin Amis har altid været mand for store overskrifter. Først og fremmest fordi han vovede at gå sin far, Kingsley Amis (Lykkelige Jim, 1954), i bedene og skrive så fremragende værker som Money (1984) og London Fields (1989). Dernæst fordi han aldrig har skammet sig over sit talent, men derimod ofte er blevet citeret for alskens kæphøjre udsagn deriblandt: »Du har ikke en chance, hvis du ikke føler, du er den bedste.«
Indtil midten af 90’erne forgik det meste af polemikken omkring hans virke og værker blandt diverse forfattere og akademikere. Da Amis’ privatliv pludselig tog en alvorlig koldbøtte, kastede tabloidpressen sig imidlertid også over ham.
Startskuddet lød, da Amis skiftede agent for at få et større et større millionforskud for sin roman, Budskabet (1995). De skadefro historier om at venskabet med kollegaen Julian Barnes, der var gift med Amis’ tidligere agent, røg i svinget, og at nogle af pengene gik til at få udskiftet et kæbeparti tænder, solgte aviser.
Samtidig flyttede Amis fra sin kone og to børn, og erfarede at han var far til en 17-årig pige, samt at hans kusine, der havde været forsvundet siden 1973, var et af massemorderen Frederick West ofre. Og for at alt dette ikke skulle være nok døde hans far så i 1995.
Med Budskabet blev Amis for første gang ikke modtaget med uforbeholden ros, og siden da har det syntes som om, at alle storbritaniens mere eller mindre kloge hoveder har haft frit slag mod den i dag 56-årige Amis. Senest har forfatteren Tibor Fischer modtaget hans netop udkomne roman The Yellow Dog med ordene: »Det er ligesom, at finde sin yndlingsonkel i skolegården, hvor han sidder og onanerer.«
Amis har – måske belært af erfaring – valgt at lade sit formidable værk tale for sig selv. The Yellow Dog, der i skyggen af 11.september 2001 fortæller om bl.a. den californiske pornobranche og det britiske monarki, er den måske bedste britiske roman i det nye årtusinde, og det bør naturligvis ikke vare længe, inden den kommer på dansk – indtil da kan vi med fordel kaste os over hans forrige bog Koba den frygtede, der henter sin titel fra Stalins kaldenavn som barn.

Opgør med Trotskij
I 1999 troppede Amis op til et møde i London om Europa. Blandt talerne var Amis’
gode ven, den tidligere
trotskist, Christopher Hitchens, der fra sin plads bag mikrofonen leverede en vittighed om Sovjetunionen. Publikum grinede og begyndte derefter at udveksle anekdoter om rædslerne under kommunistregimet.
Også Amis tog del i latteren, hvilket senere fik ham til at spekulere på, hvorfor det er accepteret at fortælle vittigheder om Stalin, der havde over 20 millioner menneskers død på samvittigheden livet, mens Hitlers navn og ugerninger ikke er egnede til morsomheder.
I sit forsøg på at finde svaret konsulterer Amis både Shakespeare og Solzjenitsyn samt dusinvis af lærde værker om emnet, deriblandt historikeren Robert Conquest skelsættende The Great Terror (1968).
I et polemisk anslag og en til tider mesterlig tone, der veksler mellem raseri og det tørt underspillede, skildrer Koba – der bærer undertitlen latter og de 20 millioner – Stalintidens terror, der »helt bevidst var tilfældig. Alle blev terroriseret, hele vejen op. Alle undtagen Stalin«.
Derudover er Koba langt hen ad vejen også et opgør med den romantik, der stadig og stædigt omgiver bolsjevismen. Amis kvaser myten om, at den ’ægte’ socialistiske revolution blev tabt med Lenins død og ikke mindst med drabet på Trotskij.
»Helt grundlæggende var Trotskij en morderisk slyngel og en forpulet løgnhals. Og han var det med fynd og klem. Han slog nonner ihjel – det gjorde de alle sammen,« som han udtrykker det.

En personlig historie
Amis har, som den store kunstner han er, altid fortalt personlige historier, der rammer en hel generation og beskriver vor tid.
Med Koba fortsætter forfatteren det studie af – og forsøg på at forstå – sin far, som han tog hul på med Erfaring (2000), der skildrer de for Amis førnævnte rædselsfulde år i midt-80’erne. Kinglsey Amis var medlem af det kommunistiske parti fra 1941, da Tyskland angreb Sovjet, til 1956, da Sovjet invaderede Ungarn – siden rykkede Amis senior længere mod højre for slutteligt at ende som ærkekonservativ støtte for USA under Vietnamkrigen. Begge dele har altid undret sønnen.
Koba er således endt som en forbløffende blanding af memoir og politisk diskurs. Den er yderst læseværdig, indimellem vittig og konstant foruroligende. Den er også krævende, og i sin omgang med verdenslitteraturen og diverse historiske kilder absolut ikke for enhver.
Et af bogens to afsluttende to breve er stilet til førnævnte Hitchens, og heri understreger Amis motiverne bag sin bog: »Så for mig er det stadig
uigennemskueligt, hvorfor du ikke ønsker at lægge større afstand til disse begivenheder, end du gør med din ærbødighed for Lenin og dit ufortrudte tilhørsforhold til Trotskij.«
Koba den frygtede henvender sig primært til læsere, der som Amis undrer sig over det samme – samt til dem, der som Hitchens ikke mener, der er grund til at undre sig. Begge dele findes, der vist en pæn portion af i Danmark.

*Martin Amis: Koba den frygtede. Oversat af Henrik Mossin. 288 s., 329 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her