Læsetid: 2 min.

Farvel til fremtiden?

Efter 200 siders pessimisme vender bøtten: optimistisk slutning på Paul Hirsts gode bog om fremtidens krig og fred
11. september 2003

Fremtidsanalyse
Den gode nyhed er, at Paul Hirsts nye bog argumenterer for, at det er muligt at undgå en fremtid, hvor krige, terror og miljøkatastrofer vil blive hverdagskost. Den dårlige nyhed er, at argumentet kun fylder syv linjer i en bog på 217 sider.
Hvilke konflikter vil fremtiden bringe? Det er hovedtemaet for Krig og Magt i det 21. århundrede af Paul Hirst. Bogen tegner et skræmmende billede af den globale situation. Står vi i en relativt fredelig guldalders sidste timer?
Når Paul Hirst fortæller om tiåret før Første Verdenskrig, ser man for sig et Europa, der blev rigere, hvor parlamentarismen vandt terræn, og hvor man satte sin lid til fremskridt, videnskab og udvandring. Når han beskriver de sidste 10 år før 11. september, Afghanistan-krigen og besættelsen af Irak, påkaldes samme syn: europæiske samfund, der nød godt af fred, rigdom og stigende kontakter til omverdenen – men som nu igen står over for tidens trussel.
Mick Jagger fra The Rolling Stones har for længst beskrevet denne oplevelse:
»Men they build towers to their passing/to their fame ever lasting/here he comes chopping and reaping/hear him laugh at their cheating.«
Sangens ’he’ er selvfølgelig tiden, der gør vesterlændinges naive drømme til skamme. Både Jagger og Hirst er London-briter, der er født i Anden Verdenskrigs skygge og har gjort realisme til et nødvendigt livssyn.
Paul Hirst fortæller på et nøgternt grundlag om de retter, som er forberedt til os på historiens hakkebræt. Der er for eksempel de nye højteknologiske våben, som i disse år udvikles og indkøres af avancerede stater og firmaer, og som vil brutalisere fremtidens krigsførelse. Han fortæller om de økonomiske udfordringer, der alt andet lige vil holde størstedelen af jordens befolkning i fattigdom og dermed være en fortsat kilde til konflikter. Han fortæller om risici, der stammer fra den globale opvarmning og andre samfundsskabte naturfænomener. Klimaforandringer og naturkatastrofer kan påvirke samfund uforudsigeligt. Det drejer sig om kamp om vand, energi og andre knappe ressourcer, der kan give anledning til større folkevandringer og lokale krige.

Truende klimaændringer
I den helt nære fremtid forestiller Hirst sig relativ fred i industrilandene. Der vil komme måske endog alvorlig terror, krige mellem mindre avancerede stater og civile konflikter af mange slags. Men ingen bevægelser kan i dag udfordre de rige avancerede lande. Der findes højst grupper, der kan ærgre og fremprovokere autoritære modforholdsregler. Foreløbig er der stat og styring nok til at opretholde systemet – indtil eventuelle klimaforandringer, der allerede er undervejs, ødelægger det hele – og det kan man i givet fald ikke styre sig ud af.
Selv om Hirsts analyser er pessimistiske, ender bogen dog i et syvlinjers coda, der giver grund til optimisme. Mange af truslerne mod fremtiden kan forhåbentlig afværges: »Men hvis det skal ske, må almindelige mennesker i industrilandene ændre deres holdninger radikalt, acceptere reduktion i udslippene for at tøjle klimaforandringerne, forhøje u-landsbistanden, byde immigranter velkomne og søge at eliminere kilderne til konflikt i stedet for at undertrykke dem, der griber til våben. Det ville være et bemærkelsesværdigt skift, og det må nødvendigvis ske snart.«

*Paul Hilst: Krig og magt i det 21. århundrede. 217 s., 225 kr. Hans Reitzels Forlag. Udkommer i morgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu