Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Fem bøger i én

Ebbe Kløvedal Reichs monstrøse hybrid af en roman mangler den kraft, man får af at ville ét med hjerne og hjerte
Kultur
16. september 2003

Ny bog
Hypatia er navnet på en viis og fremsynet kvinde, som i år 415 efter Kristus blev myrdet af fanatisk kristen pøbel i sin hjemby Alexandria. Der findes intet billede af hende, thi hun nægtede at lade sig afbilde (for hende var det mere end nok at slæbe rundt på det sølle billede af sjælen som vi kalder krop!), men så meget kan fastslås, at i hende satte »den frie alexandrinske ånd« sine prægtigste blomster.
Det var den ånd, der i porten mellem Vesten og Østen skabte et af Jordens vigtigste biblioteker og i århundreder dannede leddet mellem kristendom og islam. Indtil Nasser-styret i 1950’erne var byen et sted, hvor alverden i det meste af 2.300 år forsøgte at komme overens med sig selv. »Hver gang politiske omvæltninger havde gjort driftige eller bare velhavende folk uønskede, kom en god del af dem til Alexandria, hvor der var rige muligheder for at begynde på en frisk«.
Sådan beskrives byen i Ebbe Kløvedal Reichs nye roman, og man genkender med glæde hans egen friske, djærve og uforfærdede tone. Som indbyggerne i Alexandria er han en forenende ånd med appetit på hvad som helst, og gerne noget eksotisk-excentrisk.

Eventyr og fakta
I sine historieromaner arbejder Køvedal Reich på tværs af tider og forener, om det behøves, realisme og eventyr, dokument og fantaseren. Sådan var konceptet allerede i Rejsen til Messias I-III (1974) og i Fæ og frænde (1977), og sådan var Zenobias liv (1998), som på centrale tematiske og motiviske punkter videreføres af Himlene og Jorden. Endnu en gang handler det om at genopdage en stærk kvinde, og nok en gang om at vise menneskeslægtens enhed midt i dens mangfoldighed og bag ved den forskellighed, som atter og atter skaber konflikter, nu senest blodig krig med religiøse over- og undertoner.
Over for dagens virkelighed sætter forfatteren et håb om åben tolerance og et krav til alle og enhver om at færdes i mere end én virkelighedsdimension. I en tid, hvor færre og færre tror på andet end vejrudsigten, satser han med et udtryk fra bogen på »åndslivets autonome frugtbarhed«.
Himlene og Jorden anstiller efter Guds og Strindbergs model det eksperiment at sende en repræsentant ned til os mennesker for at hjælpe os til at skikke os bedre. Som Jesus og Indras datter (i Ett drömspel) skal Bellepok og hans assistent Lepas slå sig ned i København, dels for at spore Bellepoks forsvundne kone Hannah, dels for om muligt at bruge deres snarrådighed til noget nyttigt, såsom at gøre staden til en veritabel flydende by efter den idé, som en åndelig slægtning til dem, galningen Eddie, har fået, men mistet patentet på.
De udsendte medarbejdere kommer fra en slags parallelunivers, det utopiske rige Hypateia, hvor skønhed og mangfoldighed råder sammen med harmoni og leg. I Danmark derimod er alt ved at gå op i disharmoni og kævl. Ægteskabet knirker, folkekirken knager fælt, og forfatteren Hans Nielsen synes i færd med at drikke sit liv itu. Men da Bellepok og Lepas dukker op, får alle en chance på ny, ligesom Bellepok og Nielsen på et tidspunkt transporteres til Alexandria i år 415, uden dog at kunne pille ved historiens gang.

Politisk satire
Til gengæld lykkes det for en tid romanens to kosmiske helte at ændre lidt af hvert her i landet, også selv om romanens slutning må kaldes up-to-date i sin satire over den borgerlige samling om såkaldt sund og nyskabende idépolitik og bekæmpelse af ’åndelig fims’.
Man er da vist et være skarn, hvis man brokker sig, når man kan få fem romaner og kun behøver betale for én. Ikke desto mindre tillader jeg mig at surmule over Ebbe Kløvedal Reichs monstrøse hybrid af en roman. Jeg vil ikke udelukke, at man kan læse bogen indhyllet i et eller andet bevidsthedsudvidende stof eller iført et par specialkonstruerede ‘hypatinske‘ briller, men som jeg læser bøger normalt, nemlig helst så nogenlunde klar i knolden og med de øjne, jeg nu engang har, virker det, som om forfatteren bare har læsset på sin tallerken og kunstnerisk set forædt sig. Det er i sig selv imponerende (og må vel kaldes al ære værd) i én bog at ville kombinere: satire, historieskrivning og metaroman med filosofiske diskussioner og et rudimentært thrillerlignende plot; men så længe man ikke har sand skikkelsesdannende evne, står og falder et sådant projekt med, hvorvidt den enkelte side, den enkelte sætning faktisk, lyser af fascinationskraft. Det er ikke tilfældet her.
Næste gang jeg læser romanen, vil jeg anstille det eksperiment at læse Alexandria-sporet ud i ét og dernæst Danmarkssatiren. De to sider holder trods alt et vist niveau. Helheden mangler imidlertid den kraft, man får af at ville ét med hjernen og hjertet.

*Ebbe Kløvedal Reich: Himlene og Jorden - et hypatinsk rejseeventyr. 606 s., 399 kr. Vindrose. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her