Læsetid: 3 min.

Gå tænksom med dørene

Kærlighedsmøder lyser op i Jørgen Gustava Brandts nye ’Høstlige digte’
11. september 2003

Digte
Hvis vi lige ser bort fra hans tidligste digtsamlinger fra 1949 og 1953, bemærkes det, at der alle dage har været noget mageligt over Jørgen Gustava Brandts poesi. Selv når vi læser hans korte digte, er det, som om de siger: Kom indenfor, kære ven, sæt dig nu ned, tag det helt roligt, vi har oceaner af tid.
Hans nye bog, Det stilfærdige orgie, består ligefrem af lommer af tid, af hellesituationer, lige fra solminuttet til lange mellemdage, intervaller af varighed, med plads til vindstille tøven. Hvad disse mellemrum hver især skal anvendes til, ligger aldrig fast, for det er netop denne afventende åbenhed, der er digtets og digterens chance, men hver gang sker det, at sanserne vækkes, og tanken spredes, og at ordene nærmest af sig selv går på opdagelse ind til det ubestemte, med lejlighed til at fare vild og med masser af tid til bevægelsens talløse fortrydelser:
»Bevægelsens skridt er ikke fremgang men blodets dans / pulsens rytme tankens tegn i hver sin tid gennem synet«.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg oftere, end godt er, irriteres over, hvorledes mageligheden og et vist selvsmagende ordbehag breder sig ud i billedsproget. Titelteksten lægger således ud med en lykkeligt perspektivløs sommer – igen dette her åbne interval – beskrevet som et rum, en blød æske, hvor digtets vi »strejfede det livsvarige« og ikke tænkte på afvigelserne. Men, så kommer følgende strofe:

Nu sukker fyrretræet udenfor – og
vildvinen rødmer
over øjeblikkets forgængelighed
før daggryets vinterligt skærende
regnsølv
hvis skymulmet tillader det

Sidste linjes diskret underspillede humor gør akkurat versene til at sluge, men »daggryets vinterligt skærende regnsølv« er bare lige det par procent for overbelækret til, at udtrykket kan blive prægnant. Og uanset hvor megen ironi digteren måtte have lagt i de massive besjælinger – af fyrretræet, der sukker, og vildvinen, der rødmer med klog tanke på tilværelsens almene vilkår, så er og bliver de poetiske greb mekaniske og traditionelle manøvrer.

Kommentar til kunst
Jørgen Gustava Brandt synes som før at operere ud fra en basal forestilling om, at digtet skal hente det ordløse ind. Derfor lader han så tit tanken tøve og sanserne snuse, så en rytme kan gribe jeget og sfæriske strømme uhindret hvirvle ham op. Og derfor importerer han ofte vokabular og metaforik fra musikken (som pausens kunstart) og maleriet (som linjens, fladens og farvens formsprog). Indimellem giver det hans digte mere end et anstrøg af kaminpassiar mellem skønånder. Kunsten bliver da henkastet kommentar til anden, ja, al mulig anden kunst.
Sådan fremtræder i hvert fald bogens afsluttende stykke, »Når mestre mødes«. Inden da har man læst titeldigtet, hvorfra vi før hentede et skærende regnsølv. Desuden tre efterårsbilleder (et af dem mere maleri end digt), en stribe på otte elegant tegnede erotiske situationer og en sektion af samme længde med lutter genstands-iagttagende digte. Femte afsnit består af to muntre tilstandsrapporter og et uforligneligt, ret u-gustavask læredigt. Endelig følger »I kærtegns tvelys«, et kærlighedsmøde, der løfter bogen, inden som sagt mestrene mødes og snakker om Kunsten.

Tæt på at tro
Skal man forsøgsvis gøre et regnskab op, bliver det en håndfuld erotiske digte, der giver bogen virkelig værdi. Læredigtet lyder sådan her:

MED VELBERÅD HU

Gå tænksom med dørene
og kønslig

uden tugt
løs og ledig

ingen lyssky
ingen griskhed

holde af
svare til
bøde på
lade leve
lade være

for det haster jo
at udøve den kunst

I al sin enkle ligefremhed og svævende antydningskunst både en kærligheds-lære og en personlig poetik, forstået som digterisk strategi over for det liv, som vi strejfer så flygtigt, men længes efter så varigt.
Formmæssigt er »Med velberåd hu« ellers ikke typisk for Jørgen Gustava Brandt, som hellere søger det langelige, rummelige digt. Og hyppigt finder det. Og når frem til en sansenær livsfølelse så tæt på tingene, man kan komme igennem ord, og så nær ved tro, som man kan træde uden direkte at præke.

*Jørgen Gustava Brandt: Det stilfærdige orgie. Høstlige digte.
80 s., 175 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu