Læsetid: 3 min.

Intet nyt fra mellemøstfronten

Ny bog går bag om nyhedsdækningen af Mellemøstens konflikter, og forsøger samtidig at pege på nye tendenser i en turbulent region. Forsøget lykkes ikke helt
29. september 2003

Ny bog går bag om nyhedsdækningen af Mellemøstens konflikter, og forsøger samtidig at pege på nye tendenser i en turbulent region. Forsøget lykkes
ikke helt

Ny bog
Intet område i verden er dækket så intenst i medierne som Mellemøsten. Koncentrationen af journalister i Jerusalem og omegn er tæt som myg om en elpære en lun sommeraften, og frekvensen og detaljerigdommen i dækningen er så høj, at vi som læsere, seere og lyttere kender ministerpræsidenters, ministrers og sågar talsmænds navne. Israel-Palæstina-konflikten har fået status af nærinteresseområde på lige fod med nabolande som Tyskland og Storbritannien.
I løbet af dette år er også Irak blevet et nyhedsmæssigt nærområde på grund af det danske engagement i krigen og de diskussioner om krigens legitimitet, der før, under og efter krigen har bølget frem og tilbage herhjemme, i England, USA, Australien m.fl.
Bogen Et nyt Mellemøsten?, udgivet af Syddansk Universitet i forbindelse med dets 20-års jubilæum forrige weekend, springer det flygtige dag-til-dag-nyhedsniveau over og lover i stedet læserne at gå bag om nyhedsstrømmen. Den lover dels at »grave et spadestik dybere end det normalt er muligt i en region, hvor nye begivenheder nærmest dagligt synes at opstå«, men samtidig vover bogen at pege på nye udviklingstendenser i regionen på trods af, at det anerkendes, at »der næppe findes nogen region på kloden, som i mindre grad end Mellemøsten kan beskrives som én politisk, økonomisk, geografisk eller kulturel helhed«. Med andre ord at vurdere, om det giver mening at tale om et nyt Mellemøsten.

Alt godt fra havet
Antologien består af 15 kapitler, der tager udgangspunkt i en bred definition af Mellemøsten, der ud over kerneområderne Egypten,
Irak, Israel, Jordan, Saudi-Arabien, Syrien og de palæstinensiske selvstyreområder også tæller Iran, Tyrkiet samt de nordafrikanske lande.
De 15 indlæg sørger for at komme godt omkring, således at hovedparten af de mellemøstlige lande står i centrum i et kapitel. Også emnemæssigt spænder bogens kapitler bredt. Der analyseres på globalisering, medier, europæisk udenrigspolitik i regionen, politisk islam, spørgsmålet om, hvorvidt
Irak-krigen kan betegnes som retfærdig mm.
I hvert enkelt kapitel redegøres der dels for den historiske kontekst, dels den seneste udvikling inden for emnet og endelig afsluttes kapitlerne med en fremadskuende analyse, hvor det vurderes i hvilken retning, udviklingen går i det pågældende land inden for det pågældende emne.
Det er især dette fremadskuende i analyserne, der gør bogen interessant og tilføjer noget nyt til tidligere antologier, der har behandlet de samme emner.

Samme emner
Kender man antologiens redaktører, Lars Erslev Andersen og Peter Seeberg, samt forfatterne til kapitlerne – Jørgen Bæk Simonsen, Martin Hvidt, Helle Lykke Nielsen, Torben Rugberg Rasmussen, Morten Valbjørn, Jacob Feldt m.fl. – kan man også gætte, hvad deres kapitler handler om. Disse udmærkede Mellemøstforskere skriver langt hen ad vejen om de samme emner, som de tidligere har skrevet eller talt om.
Det er på den ene side udmærket, da det klart skinner igennem, at forfatterne ved, hvad de skriver om, men samtidig betyder det, at der ikke er mange overraskelser hverken i emnevalg eller analyser. På nær altså den gennemgående pointe i bogen, at hver enkelt forfatter har forpligtet sig til at foretage sin analyse i lyset af Irakkrigen og de seneste års udvikling i regionen og derefter vurdere, hvor udviklingen peger hen.
Det giver de velkendte analyser ny eksistensberettigelse og giver – som lovet – en god baggrund for at forstå den massive informationsstrøm i medierne om Mellemøsten.
Hvad denne anmelder til gengæld savner er et forsøg på at se samlet på regionen og give et bud på, hvor den er på vej hen politisk, socialt, økonomisk, kulturelt. Den økonomiske del – skal det dog retfærdigvis nævnes – er fint dækket i Martins Hvidts kapitel under overskriften »Mellemøsten – Globalisering på trods«.
Men et samlet kapitel, der forsøger at svare på det spørgsmål, der stilles i bogens forord – Hvorvidt man kan tale om et nyt Mellemøsten – mangler, og efter endt læsning er man derfor efterladt lidt overrumplet tilbage med et virvar af indtryk og udviklingstendenser inden for en masse forskellige emner i en masse forskellige lande.

*Et nyt Mellemøsten?, 335 sider, 248 kr., udkom 19. september på Syddansk Universitetsforlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu