Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Den omsorgsfulde mand m/k

Ny antologi bedriver kvalificeret ligestillingsdebat, der seriøst diskuterer almindelige menneskers hverdag
Kultur
29. september 2003

Ny bog
Op gennen 90’erne opstod billedet af den maskuline far med sin baby på den svulmende og gerne tatoverede arm som en ny og hip trend. Mænd beviste deres maskulinitet i faderskabet – det kom kvinderne godt tilpas. De havde mere end god brug for en mand, der ville deltage i omsorgsarbejdet på hjemmefronten. Spørgsmålet var imidlertid om det lige var det mændene havde tænkt sig med det ’nye’ maskuline faderskab.
Årtiets mandlige kønsdebattør par excellence, Hans Bonde reklamerede for barselsorlov til mænd med at sige, at han selv omhyggeligt havde sørget for at undgå »møllen som op- og blevasker«, og at man følte sig som et rigtigt mandfolk, når man smed rundt med babyen. Ak ja.
Det var så som så med det kønspolitisk progressive i al den virak, der opstod omkring de ’nye’ mænd som fædre og omsorgsgivere. Samtidig med skriget på
FAAAAAR blomstrede kvindekritiske analyser af samfundets institutioner: Vuggestuer, børnehaver, skoler, hospitaler, plejehjem, socialvæsen, var kvindedominerede. Og den ’feminiserede’ omsorg var en omklamrende størrelse. Især ’de stakkels drenge’ led under manglen på mandlige forbilleder. Når institutionernes klienter, det være sig de ældre, de syge eller børnene, led, så led de under kvindedominansen. Det var i hvert fald, hvad folk som Hans Bonde, Martin Østergaard, Gidedon Zlotnik, Carsten Grolin, Carl Mar Møller og Anne Knudsen med flid bragte til torvs.

Mænd i institutionerne
Derfor er det med glæde og med følelsen af, at vi måske er ved at komme videre, at man læser Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsens antologi Mænd og omsorg. Hvis Henriette Kjær mener, der mangler en kvalificeret ligestillingsdebat, der seriøst diskuterer almindelige menneskers hverdag, skulle hun tage og læse
Mænd og omsorg.
For det første er antologiens 10 artikler forskningsbaserede og dermed milevidt fra den holdningsbaserede propaganda, der blev lukket ud om emnet i 90’erne. For det andet er tænkningen ikke længere inficeret af kvindehad, og det betændte projekt med, at mænd skal hente en følelse af mereværd ved at iscenesætte faderskabet på en særlig maskulin vis.
En anden side af sagen er så, at mange af bidragene former sig netop som et opgør med 1990’ernes betændte og kønsessentialistiske diskurs, og ikke mindst med de konsekvenser dette ideologiske klima har haft inden for det pædagogiske område, det vil sige på seminarierne og i institutionerne.
For eksempel viser Monica Schrøder i sit bedrag: »Det kræver sin mand at have et tøsejob«, hvordan pædagogernes eget fagblad Børn & Unge op gennem 90’erne har bidraget til den bagstræberiske ideologisering af mænd på omsorgsområdet. Børn & Unge fremstiller 1990’ernes mandlige pædagoger som »vilde, spændende, stærke, romantiserede, dramatiske og endog sexede hankønsvæsener med stor maskulin udstråling«, skriver Schrøder.
Her er udpluk af de tekster og overskrifter, der har optrådt i Børn & Unge: »Der er brug for mandlig modvægt til det tante-orienterede«, »De truede mænd«, »Giv plads til mændene i det kvindelige univers«, »Når mænd ikke må være mænd«, »Når de maskuline værdier stækkes af kvindernes kaosangst, bliver mændene handlingsmæssigt impotente, og de frustreres over tabet af den maskuline energi«, »Giv plads for heltene«...
Et fagblad burde være hævet over en sådan vulgaritet og mangel på refleksion. Monica Schrøders artikel bør give anledning til eftertanke på »Børn & Unge«s redaktion...

Kønsroller
Skal man tro mændenes egne udtalelser, skriver Monica Schrøder, ser det ud til at de med sindsro overlader visse af de kedelige praktiske opgaver til kvinderne, mens de selv insisterer på at være kreative og spontane sammen med børnene. Mandlige pædagoger i de danske daginstitutioner er på den ene side gennem deres blotte tilstedeværelse med til at udfordre rammerne for, hvad der betragtes som mandlig identitet i dag – derfor er det progressivt med mandlige pædagoger i de danske daginstitutioner. Men ikke kun. I og med mænd kommer ind i børneinstitutionerne opstår måske nogle kønsroller og en kønsarbejdsdeling, som endog er mere traditionel og gammeldags end hjemme i familierne – og hjemme hos pædagogerne selv for den sags skyld.
Det forekommer jo umiddelbart mærkeligt. Men Jo Krøjer finder i sin undersøgelse, at pædagogerne føler sig forpligtet til at skabe en slags »godt hjem« for børnene. Stereotype billeder af, hvad et godt hjem vil sige træder i kraft, så at institutionshverdagen bliver iscenesat efter nogle i virkeligheden gammeldags idealer.
Adskillige af antologiens skribenter peger på, at det er helt afgørende, at der undervises i køn, kønskonstruktion, kønsroller og køns betydning på seminarierne. For ellers griber mændene og kvinderne til bagstræberiske tolkninger af køn, når de kommer ud på arbejdspladsen.
Og resultatet er, at børn bliver påvirket med at opleve gammeldags kønsroller i deres hverdag. Og det var vel ikke det, der var meningen med at få flere mænd ind i institutionerne.

’Papfædre’ er bedst
Alt dette skal ikke skygge for det faktum at mænd i en historisk set helt uset grad er ved at blive en omsorgsfuld del af børns nære liv. Af myter der velgørende får et skud for boven kan nævnes ideen om det biologiske faderskabs forrang for det sociale.
Maren Bak og Margareta Bäck-Wiklunds bidrag »Den gode stedfar – om stedfædre og omsorg« handler om en svensk undersøgelse af familier, hvor børnene lever sammen med en anden mand end deres biologiske far. Stedfædre tager både praktisk, økonomisk og følelsesmæssigt ansvar og udøver omsorg i relation til deres ’papbørn’ i et omfang, der er lige så stort – eller større – end de biologiske fædre, viser det sig.
Det er ikke videreførelsen af deres gener, mænd elsker – og gerne betaler til – men konkrete børn, de deler liv og dagligdag med!

*’Mænd og omsorg’. Antologi redigeret af Katrin Hjort og Steen Baagøe Nielsen. 260 s. Reitzels Forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her