Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Den røde eminence

Thomas Larsens politiske biografi om Socialdemokratiets formand, Mogens Lykketoft, giver et unikt og ærligt indblik i Lykketofts tanker
Kultur
11. september 2003

Ny bog
Dagen efter, at Mogens Lykketoft blev hentet ind fra anonymitetens rækker til posten som skatteminister i januar 1981, beskæftigede pressen sig mest med, at buksebenene i hans hasteindkøbte mørke jakkesæt var for lange.
Kun få uden for de inderste socialdemokratiske magtcirkler kendte nemlig noget særligt til afdelingslederen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det skulle de imidlertid hurtigt komme til – og man kan roligt konstatere, at lige siden de første avisreporter har omtalen af Lykketoft kun meget sjældent handlet om hans tøj. Tværtimod erobrede han hurtigt en position som en af dansk politiks allervigtigste personer – vel at mærke næsten altid ud fra en dybt saglig tilgang til samfundets væsentligste udfordringer.
Ethvert politisk papir af afgørende betydning, som Socialdemokraterne har vedtaget gennem det seneste kvarte århundrede, har haft Lykketoft som den centrale pennefører. Det er ingen overdrivelse. Allerede inden han blev skatteminister – hentet ind af Anker Jørgensen – havde han i den grad påvirket partiets politik fra kulissen i adskillige år som talknuser og kuglestøber. Faktisk har Lykketoft selv på fornemmelsen, at han blandt andet blev hevet ind i regeringen på den lidt perifere skattepost, så partitoppen kunne slippe for at høre på den unge økonoms utrættelige kritik og idestorm på partimøder. De slap nu ikke.
Mogens Lykketoft har i årevis været en af landets mest indflydelsesrige, ja, under parløbet med Poul Nyrup Rasmussen i ti år fra 1992 til 2002 indtog han ubestridt posten som statsministerens nærmeste rådgiver – allerstærkest i årene som finansminister. I et halvt år har han nu været partiformand for Socialdemokraterne med pæne chancer for at blive statsminister efter næste valg. Den røde eminence, som den politiske skribent Lasse Ellegaard kaldte Lykketoft, inden denne blev minister, er med andre ord trådt helt frem i forreste række som oppositionens leder. En rolle, som ingen næppe havde forudset, at han ville lande i som 57-årig. Det er måske derfor, at vi først nu får den store beretning om, hvad det er, der har formet Lykketoft – privat og politisk – og hvilke visioner det er, han har for samfundets indretning.
I dag udkommer bogen Lykketoft, skrevet af politisk redaktør ved Berlingskes Nyhedsmagasin Thomas Larsen, som giver dette samlede billede.
Lad det være sagt med det samme: Det er en spændende bog, der giver et unikt og sjældent ærligt indblik i Lykketofts tanker.
Unik, fordi partiformanden modsat så mange andre politikere rent faktisk giver os indtryk af at være eftertænksom, nuanceret og villig til at skifte mening på vej mod sine konklusioner.
Ærlig, fordi han rent faktisk går langt i sine bestræbelser på at fortælle, hvorfor han i en række tilfælde har måttet træffe valg, politiske, men måske endnu væsentligere personlige, der har kostet nære venskaber.

Lykketofts drøm
For den vælger, der synes, at alt for meget politik i dag handler om form og figur, er Lykketofts bog en behagelig afvigelse, idet den mest af alt er en meget grundig indføring i hans politiske mål. Lykketoft er ikke den type bog, der læses halvtliggende i sofaen. Den er i større udstrækning et politisk manifest, som giver så mange præcise anvisninger på, hvordan hovedpersonen ønsker samfundet indrettet, at den næsten ligner en drejebog til næste valgkamp.
Partiformanden præsenterer sin egen politiske vision som en drøm om, at »vi hele tiden kommer nærmere på et samfund, hvor den enkelte oplever stadigt færre økonomiske, sociale, kulturelle og bureaukratiske barrierer – og stadigt flere muligheder for at leve det liv, som han eller hun ønsker.« Ethvert menneske skal, forklarer han, have muligheden for at folde sig ud, følge sin egen vej og indgå i et forpligtende fællesskab. Denne overordnede vision følges i den sidste fjerdedel af bogen op af en række præcise forslag om såvel indenrigs- som udenrigspolitik.
Bogen er bygget op, så der både er noget til de læsere, der synes, at politik er mest interessant, når det handler om personer, og for de politiske junkies, der trives ved nye detaljer om konkretet politiske forløb. Lykketoft uddeler karakterer til stort set alle kendte politikere tilbage fra Jens Otto Krag, der roses, og som det er tydeligt, at han i dag associerer sig meget med, og Per Hækkerup, der fremstår som noget af en tåbe. Partiformandens respekt for den tid, hvor Anker Jørgensen og Svend Auken stod i spidsen, er langtfra overvældende.
Derimod er bogen trods de seneste dages medieblæst i et glas vand overvældende positiv over for Nyrup, som bortset fra enkelte kritiske pip modtager masser af anerkendelse. Alligevel kan det naturligvis undre, at Lykketoft vælger at rippe op i det halvåbne sår, der naturligvis stadig findes i partiet efter det kaos, der herskede omkring formandsskiftet. Som læser er det selvfølgelig interessant at følge, hvilken version som den nuværende formand helst selv giver – så skal man naturligvis huske på den almindelige kildekritik og erindre sig selv om, at han selvsagt og i den grad er part i sagen.

Læs og forstå
Thomas Larsen, der har skrevet bogen, har etableret sig som landets flittigste skribent af politiske biografier – denne bog kommer få måneder efter en lignende biografi om Anders Fogh Rasmussen. Den stil, han vælger – lange interviews, hvor han styrer temaerne, som han skriver sammen – giver et fantastisk indtryk af, hvordan verden ser ud set fra hovedpersonens udgangspunkt. Det er også denne bogs store styrke og præmis. Som borger får man kun sjældent muligheden for at læse en samlet fremstilling af politikernes tankerækker – og denne bog bidrager til at komme langt tættere på toppolitikerens egne overvejelser.
Enhver, der virkelig interesserer sig for politik, bør naturligvis læse bogen. Lykketoft taler ikke kun i luftige vendinger om kulturkamp, men er derimod meget præcis i de fleste passager om konkret politik – akkurat som han var i sine år som finans- og udenrigsminister. De, der gerne vil vide, hvordan samfundet kommer til at se ud, hvis Lykketoft får magten efter næste valg, kan roligt regne med, at de prioriteringer, der præsenteres i bogen, også bliver dem, der vil blive styret efter. Som han selv kunne have sagt det: Læs og forstå.

*Thomas Larsen: Lykketoft. 274 s., 200 kr. Børsens Forlag. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her