Læsetid: 3 min.

Bakspejlets ret

Fin fremstilling af forfatternes æresret efter Besættelsen
2. oktober 2003

Historie
Som så mange andre i det danske samfund i årene 1940-45 samarbejdede også kunstnere med den tyske besættelsesmagt. Støttet af kritikere som Hakon Stangerup og Henning Kehler og antisemitten Harald Nielsen samt af åndsfyrtårnet på denne fløj, selveste Kaj Munk, solede således højrefløjsforfattere sig i den nye storhedstid i Det Tredje Rige og forjættelsens tidsalder under Hitler, med stærke, ranke folk ved roret fri for parlamentarismens ævl og kævl. Visse af sådanne skribenter vedblev, i modsætning til Munk, som dog fastholdt antiparlamentarismen, også efter besættelsen i april 1940 at tale Tysklands sag. Man kan mene, at disse Tysklandsfortalere udgjorde en side af samarbejdspolitikken, som var så karakteristisk for Danmarks forhold vel at mærke hele besættelsen igennem, også efter samarbejdspolitikkens officielle sammenbrud. Uomtvisteligt kom de på den forkerte moralske side af et usynligt, men reelt skel i tiden.
I foråret 1945, da NaziTyskland var slået og Danmark befriet, kom det store opgør. For forfatternes vedkommende etableredes, foruden samfundets domstole, hvor retsopgøret gik sin halvskæve gang i det juridiske galehus, en kollegial æresret, hvis opgave det var at undersøge de indklagede forfattere og vurdere, om der var grundlag for eksklusion. Æresretten bestod af Forfatterforeningens næstformand, bibliotekaren Carl Dumreicher, Torben Lund, Forfatterforeningens husjurist og landsdommer og endelig forfatteren Hans Kirk, ligeledes jurist samt repræsenterende modstandskampen og ikke at forglemme kommunisterne. For denne ret indkaldte man nu halvanden snes forfattere, der i særlig grad havde gjort sig uheldigt bemærkede og med pen og person stillet sig til rådighed for besættelsesmagten. 17 blev ’dømt’. Det siger sig selv, at processen allerede dengang forekom mange aparte. Var dette nu en retssal eller en standret, og med hvilke beføjelser og hvilke retsgarantier for de indkaldte? Svaret blæste i det juridisk uforsvarlige.

Landsforræder
Arne Hardis har sat sig for at gennemlyse dette fænomen, som ikke har været beskrevet udførligt før, og Hardis gør det med loyalitet over for tid og emne. Med stor klarhed ser han, at man ikke kan anskue Æresretten med nutidens optik, endskønt forfatteren ikke kan dy sig for at give kommunisten Hans Kirk et par opdaterede snudeslag undervejs for Kirks partis alliance med Hitler op til det tyske overfald på Sovjet. Bogen kunne have lagt alen til sit format af god historieskrivning, såfremt Hardis her havde ladet Hans Kirk komme til orde. Dialektikerne på Land og Folk, hvor Kirk var redaktør, snoede og vred sig bestandigt uden om dette skisma.
Imidlertid er ingenlunde den side af sagen bogens ærinde, men de pågældende indkaldte forfatteres møde for retten.
Denne anmelder sang med fryd i sin første skoletid: »Jeg ved en lærkerede« af Harald Bergstedt uden at ane den socialdemokratiske digters nære tilknytning til landets fjender. Vidste frøken Larsen noget? Hun, der i den grad drog omsorg for modstandskampens og danskehedens sag. Bergstedt tilhørte i øvrigt den del af Socialdemokratiet, der ytrede interesse for det planøkonomiske perspektiv hos nazisterne, Globus-bevægelsen, hvoraf flere aktive akkurat som Bergstedt følte sig som ægte politiske børn af Stauning, men kom grueligt galt af sted.
Som allerede antydet har Arne Hardis skrevet en bemærkelsesværdig god bog om et overset og ganske vanskeligt emne i besættelsesefterhistorien. I tider, hvor nidkære sjæle med lys og lygte leder efter kritisable ord og handlinger i en langt mere tvetydig periode under Den Kolde Krig, er det lærerigt at se, hvor langt ud man kan komme. Sagt i forståelse for de særlige vilkår efter april 45.

*Arne Hardis. Æresretten. Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52. 264 s. ill., 249 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu